Fergus Falls Ugeblad (Fergus Falls, Minn.)
March 19, 1890
Historic newspapers carry the language, views and graphic reporting of their time, including racist content. They are shown to teen and adult profiles.
The text was read from the page scans by machine (OCR), so it has mistakes and its columns may run together. See the pages · About this title · At the Library of Congress
Page 1
tøff 9to« 434. -X Minnesota. Moorhead 12tc Mart. Byvalget foregaar næste TirSdag, den 18bc VS. En usædvanlig hed Balgkamp forud sees. Temperancesolkene har rustet fig mob det formodede Opjving i Sa loontrafiken hersteds, som antages at blive en Følge af Saloonernes Luk »ing i Dakota. Majoriteten af det nuværende Byraad er i Favør af at forøge Saloonernes Antal. Mayor Erik Hanson vil utvivlsomt blive gjenvalgt. En fræk Røver. Duluth 14de Marts. Peter Savelte eller Surrat, Sier af en Butik i Clvquet, var igaaraftes ude for et frækt røverisk Anfald. Omkring Kl. 8:15, da han var alene i Butiken og gjorde sig rede til at lukke den, traadte der ind en Mand med et hvidt Klæde over An sigtet. Den uhyggelige fremmede stillede fig op foran Kjøbmanden og rettede truende en Revolver mod hans Anfigt. Kravet var Penge. Kjøb manden, som saa, at Modstand ikke var at tænke paa, drog ud Pengefluf fen, men i Farten kom han til at tøm me denS Indhold paa Gulvet. Rø veren samlede i Hast op alle Sedler og fik ogsaa op endel Mynter, men nu blev han skræmt ved Støt udenfor Døren og tog tilbenS. Kjøbmanden var bleven saa forskrækket, at han ikke havde mærket sig, hvor stort Beløb Røveren havde faaet, og heller ikke hvorledes denne saa ud. Twine-Fabrik. Heron Lake 14de MartS. John T. Smith har været i Østen for at sætte sig ind i Fabrikation af Binder-Twine, da han agter at oprette en Twine-Fabrik hersteds. Det antages, at denne vil 'komme til at sysselsætte omkring 300 Mennesker. Smith vil tilsaa Acres med Hamp til Baaren. Dakota. Nøden i Nord-Dakota. Grand Forks 12te Marts. Commissær Hel geson vendte idag tilbage fra en Rei se gjennem Rvllette, Pierce, Botti »eau og andre Countier, hvor han har foretaget personlige Undersøgelser an gaaende Nøden blandt Settlerne. Han figer, at Elendigheden disse Countier er stor, og mere Hjelp maa ydes. Børnene er uden Sko, og mange Familier har ikke Mel.. Kre awrene dør, og Korn maa der brin ges tilveie, ellers vil ikke Farmerne faa saa til Baaren. Helgesen anta ger, at $50,000 vil behøves sor at afhjelpe den værste Nød. H. T. Helgeson, Nord-Dakotas Agerbrugskommissær, har af Eleva torkompagnierne i Minneapolis faaet Lov paa 300,000 Bushels Hvede til Saakorn for trængende Farmere i Nord-Dakota. Jndianerjustiee. Pierre, S. D., 12te Marts. Ved Willow Creek '14 Mile herfra har Brave Bear flaa et Leir med et Følge paa 75. En gammel Indianer ved Navn Dirty Foot, der tilhørte denne Trup, var kommen drukken hjem fra Pierre og var svært støtende af sig. Da en gammel Jndianerkone, som opholdt sig i hans Telt, var for sen til at ud 3 føre hans Befalinger, greb han en 0$e og slog hende ihjel. Da dette blev bekjendt, blev der en stor Ophid seise i Leiren, man greb Dirty Foot og kastede ham paa Leirilden, som brændte i Rummet mellem Teltene, og her maatte han lade sit Liv. Lotteribillen er endelig begra yen. Bismarck, N. D., 12te Marts. Lotteribillen blep taften sorkastet af Huset med 34 Stemmer mod 23. Paa »Forflag om dens Gjeuoptagelse eller rettere Tilbagekaldelse fro Senatet, Hvorhen den var fendt efter at være henlagt fidste Gang, den var oppe, blev der en tort men afgjørende Kamp. Repræsentant Stevens talte for Billens Antagelse og bad toget Hensyn til Lotterikompagniets Tilbud öm at forsyne Statens Formere med 250,000 Bushels af Saakorn og beta le $250,000 aarlig til Statskassen. SpørgSmaalet var, om Folket i Sta ten, som havde lidt under en fleras rig Tørke, skulde faa Hjelp, faa man kunde vedblive at bo i Dakota, ell er blive nødt til at trække fig tilba ge østenfor Mississippi. Han fore flog derfor, at man tog op Billen til fornyet Behandling. Udfaldet af Afstemningen over dette Forflag blev en afgjort Seier for Lotteriets Mod standere. Det forlyder nu, at Kom pagniet vil forsøge sin Lykke i Jndi anerterritoriet eller i Idaho. Indlandet. Montanas CrøsuS død. Butte, Montana, 12te Marts. Dommer Andrew I. Davis, sandsynligvis den rigeste Mandi Montana, døde igoor aftes. Hans Eiendom anflaaeS til fra 6—10 Millioner Dollars. Han var Pebersvend og døde uden at hove gjort Testamente. For 12 Aor siden tog Dommer DaviS Lexington-Minen her i Byen sor en Gjæld paa $50. Han solgte for 18 Maanedet siden en Del af Minen til Lexingtonkompag niet for $1,000,000. Indtil do hov de Minen kostet af sig $1,600,000. Han eiede ogsaa store Andele i andre Miner samt i Bankforretninger i Butte og Helena. Han var 71 Aar gammel. Fra Bicksburg og andre Steder laugS Mississippi meddeles om Over svømmelser. Floden bryver paa fle re Steder gjennem sine Dæmninger. En Rytterstatue as SydstadSge neralen Lee er modelleret af Billed hugger Antonio Marcie i Paris. Den er bestilt af Staten Virginia. Chicago 16de MortS. Tre Fiskere, Andrew Nelson og Andrew ©ørenfon famt en ukjeudt Perfon, font vor ude i Stormen paa Loke Michigan sidste Nat, antages at være omkomne. De er rimeligvis enten kuldsejlet og druknet eller kommet sast i Drivisen, i hvilket Tilfælde de sandsynligvis vil fryse ihjel. Cairo, Illinois, 16de Morts. Mississippi holder paa at stige srem deles, medens Ohiofloden har begyndt at falde i det sidste Døgn. MisfiS fippien stoar 48 Fod over almindelig Bandstand. Til First Nationalbank i Spo kane Falls ee bestilt huggen Sandsten fra Lake Superior for $10,000. Til San Francisco er solgt af samme Sort for $36,000. Lang Vei at føre Sten. Et mærkeligt Selvmord. To peko, Kansas, 15de Marts. Hannah og Adele Poore, to Søstre, der begge vor Lærerinder, begik Selvmord ved at drukne sig Onsdagsosten. Begge led af Tæring, hvilket siges at være Aorsogen til deres Handling. De boede i et Hus for sig selv. Her havde de efterladt sig et Papir, hvor paa der vor strevet, at hvis de fandtes døde, maatte man ikke mistænke nogen for at hove dræbt dem. De hovde fattet den Beslutning, at de ikke vilde lide mere under sin Sygdom. De beklagede, at de ikke var kristne, men mente at det nu vor försent at blive det. San Francisco 14de MortS. Moyoren approberede idag en Ordi nonce, der nylig blev fattet of Board of Supervisors, og som bestemmer, at den chinesifle Befolkning stal flytte ud as Byen og nedsætte sig paa en vis Strækning udenfor Byen. Inden 60 Dage stal otte Mongoler have ned sat sig her, og hvis de ikke adlyder, Ral de straffes med 6 MaonederS Fængsel. Den største Del af den chinesifle Befolkning i Son Francisco, der anflaaes til 40,000 Mennesker, bor i det saakaldte „Chinatown," et Strøg, der støder ind til Byens For retningscentrum. Hvis Ordinanten sættes i Krast, vil der komme til at ste store Forandringer i ChineserneS Bydel. Det er dog det sandsynligste, at Chineseme vil poastaa, at Ordi nanten er ukonstitutionel, og forblive, hvor de er, indtil dette Spørgsmaal er afgjort. Keiser Wilhelm har siden Valget givet fig i Bismarcks Vold igjen, siges der. Bed en Tale i Branden burg har han udtalt fig meie lig en østerlandsk Despot enL en konstitutiv nei Styrelses Overhoved. Han ud talte blandt andet, at de, som mod floor haw, bil ha« sønderknuse. «»landet. Ministerkrise i Frankrige. Paris 15de Marts. Premierminister Ti mb og alle hans Kolleger afgav igaar fin Dimission til Præsibent Carnot. Det nye Kabinet vil sanbsynligvis komme til at bestaa as følgende: Frey cinet Krigsminister og Konseilspræ sident. ConstanS Udenrigsminister, Bourgeois Indenrigsminister, Bou vier Financeminister, Brison Justice minister, Roche Handelsminister, Fal lieres Undervisningsminister, Develle Agerbrugsminister. Guyot Minister for offentlige Arbeider, Barbey Ma rineminister. Aorsogen til Ministe riet Tirords Asgong angives af nogle at være en Handelstraktat med Tyr» tiet af andre Forholdet til Tyskland. 10x^000 Arbeidere streiker i England. De liberale Blade i Tystland truer Bismarck med Krig, hvis han indgaar Alliance med Dr. Windthorst, Lederen sor de clerikale. Kongressen. Senator Sanford hor introduceret en Resolution, hvorved Finance-Ko miteen anmodes om at tage under Overveielse en Plan til at laane Far mere og onbte Penge paa fast Eien bom mob en Rente as en eller to Procent. Lyncherne dømt. Whitehall, Wis consin, 14de MartS. Kl. 10:30 idag blev Charles Johnson, Ole Sletto, Ole I. Hanson og Berta Olson dømt til livsvarigt Tugthus og tre Dages ensomt Fængsel hvert Aar for Lyn chingen of Hons Jacob Olson sidste Høst. Resten os Lyncherne flap med Bøder, der tilsammen beløber sig til $3000. Denne Dom er et passende Kllinox til den mærkeligste Begiven hedi Statens Historie. Om Aftenen den 21de Nov. kom en Flok Formere, Gutter og Mænd, omkring 35 i Antal, styrtende nedi den lille Dol, hvor Hons Olsons Hus vor beliggende, drog hom ud af Sengen, bandt et Reb om hans Hals og hængte horn i et Træ. Den myrdedes Søn, en 18 Aor gammel Gut vor blandt de ivrig ste. Hon Moder Berta M. Olson havde ventet Lyncherne og beværtede dem med Kaffe, da de var færdige med sit Arbeide. Banden vor orga niseret af Charles Johnson, en rig, indflydelsesrig Farmer i Town os Preston, og Ole Slette, en graa fa natifl Nordmand. Peter Johnfon Loga staffede Rebet, hvormed Olfon blev hængt. Dennes sidste Ord: „I vil komme til at angre dette en Dag", lød endnu i Deltagernes Øren, da de gik ud as den lille Dal, hvor de havde forladt den myrdede Mand hængen de udenfor sin egen Dør, og nu blev mange as dem bange for, hvad de havde gjort, men Charles Johnfon opmuntrede dem og sagde, at ingen Jury nogensinde vilde dømme dem. Den næste Dog var Johnson For mandi Ligsynsjurien over den dræb te og erklærede, at Hans Jakob Ol son vor kommen til sin Død ved Hængning af [ubefjenMe Personer. Liget blev begravet os Cvuntiet, og de 35 Lynchere vor de eneste, som del« tog i Begravelsen. Men Charles Johnsons Udsagn, at ingen af dem, forn deltog i.Forbrydelsen, vilde bli ve dømte, har vist sig mærkelig usandt. Sidste Uge bekjendte Char les Johnson sig flyldig i Mord i første Grad, raadet dertil as sine Ven ner og i Hoob om at faa en mildere Dom, naor ikke Beviserne mod ham blev ført frem veh Vidner. Denne Nyhed kom fom et Lyn over de andre, fom var meddelagtige i Forbrydelsen, og som havde sat fin Lid til Johnson. Sidste Mandag hængte Peter John son Loga sig i den tomme Lade, hvor de sommensoornc første Gang havde famlet sig. Igaar fandt Jnrien den lynchedes Hustru og Søn samt John son og Sletto skyldige i Mord i første Grad. De andre Deltagere, som alle vor respektable Formere og Formersønner, erklærede fig flyldig i tøile<ø Færd og betalte en Mulkt af $100 hver. Fergus Falls, Minnesota, ISde Marts 1890. Skøjteløberen Nordeng tilbagelag de veb Skøitekoplødet i St. Peters burg ben 15de Feb. 10 engelske Mile paa 32 Min. 38! Sek. Denne Re cord er forhen ikke naaet af nogen, og Norseng kan derfor med rette gjøre Fordring paa Titelen Champion of the World. Den internationale Arbeiderkonfe rence traadte sammen i Berlin den 15de ds. DenS Program er i det væsentlige bet samme som det, der foresloges af ben shweitziste Regje ring. Det inbeholber intet radikalt og ansees for at være Praktifl. At det stal forbydes at anvende Kvinder og Børn i Arbeider, der foregaar un der Jorden ot Arbeidstiden ved sundhedsfarligt Arbeide f. Ex. i Gru ber bør begrændses ot Søndagsar beide bør indskrænkes saa meget som muligt at det stal forbydes at sætte Børn til at arbeide i Fabriker, Værk steder eller Gruber at Samfundets Vel kræver, at Kvinder og Børn fri tages for visse SlagS Arbeider, alt dette er uden Tvivl nyttige og nødvendige Forholdsregler. Men at indføre Reformer paa dette Omroode for et enkelt Land er meget vanske ligt. Den uafladelige Konkurence mellem de store industridrivende Lan de er Aorfogen til, ot Tufinder os Kvinder og Børn gaar tilgrunde. Men det Land, fom vil være foran de andre Lande med Henfyn til Refor mer paa bette Omraabe, vil ligge un ber i ben internationale Konkurence. Det er berfor nødvendigt, at alle in dustridrivende Lande forhandler i Fællesskab om de Forholdsregler, som kon og bør toges for at forbedre Ar beidernes Kaar. Det mest høilydte Krav fra Arbei derne baode i Amerika og i Europa for nærværende er en tortere Arbeids dag. Det var Keiser Wilhelms 53n fle, at benne Sag ogsaa ftutbe for* hanbles paa Konferencen, men Frank rige og Englsnb vor imob bette, og bet kom derfor ikke paa Programmet. En meget interessant Sag, fom fom stal blive sorhaoblet, er SpørgS maalet om Muligheben af internatio nal Regulering af Probuktion. Spørgsmoalet er bragt op i Anled ning af ben ødelæggende Konkurence, som i nogle Aar er ført mellem Gru beeiere i Frankrige, Tystlanb, Belgien ogEnglanb. Denne Arbeiberconference er en Begivenhed af stor Betydning, selv om dens praktiske Resultater ikke bli ver saa store. Det er første Gang, ot de europæiske Notioner har mødt hverandre for at raadstaa, om hvorle des de ton forbedre den simple Arbei ders Koor. I den somme Sol, hvor Bismarck, Beaconssield og Gortfchakvff efter den tyrkifl-ruijsiste Krig for 12 Aar siden fik istand et nyt Europasfart, der forhandler mon nu et os Tidens brændende Spørgsmaal. Hvad der end vil tomme ud fom Resultat os dette Møde, faa vidner det om et ædelt Formaal hos de styrende. Det er et Stridt fremad i Humanitetens Interesse og fatt derfor ikte ondet end hove en gavnlig Indflydelse. Elettrifle Sneflager. Løitnont John P. Finley har sivet en interes sant Beretning om en Bestigelse as Fjeldtoppen Pites Peaf i Colorado. Et langt Styfke foregif Opstigningen notsaa let, idet man kunde bruge Muldyr til at ride paa. Men høiete oppe maatte man sætte Muldyrene igjen paa Grund af den bybe Sne, hvori be unbertiben font helt op un ber Armene. Poo benne Opstigning bor Finley og honS Ledsager Vidne til en elektrisk Storm. Det sneede, og hvert Sneflag var faa ladet med Elektrisitet, ot der hørtes en Knitren, naor de faldt paa Muldyrene. Naor de holdt Hænderne iveiret, fløi der elektriske Gnister af Fingerspidsen?. Høit oppe var Sneflagene faa skarpe, at de flar gjennem Huden i Ansigtet, saa Blodet fom ud. De sidste fem M»le led de især meget af de hvasse Sneflag, Kulden og den fortyndede Luft. Da H. C. Andersen, den store dan fle Eventyrdigter, den første Gang var inbbubt til Hoffet i Kjøbenhovn. blev han spurgt af en Diplomat, hvis Bryst vor overfaoet meb Ordenstegn, om han nogensinde før hovbe fet faa mange straolenbe Stjerner. „Slibrig*, svorebe Anbersen „hib til hor jeg blot seet be fmoa Udetyde ligheber paa Himmelen". Tyrkisk Retsærbigheb. To Kabier (Dommere) i Samtale. Den ene figer: „Jeg synes, bet er meget von steligt at bømme mellem to Porter, hvoraf ben ene er rig og ben anden fattig". Den anden Kodi: „Det synes jeg ikke er noget vanfleligt. Bærre er det, naor begge Porter er rige, og ben ene uophørlig byber over ben an ben". „St. Paul Globe" nævner Senator Peter Nelfon fra Red Wing blandt andre Mænd, fom Bladet anfer for Guvernøremner ved næste Valg. Peter Nelson er svensk. Hon kom hid til Landet i 23-Aorsolderen og er nu 47. Han driver Forretning i Reb Wing men har olbrig næret Ønske om at komme i nogen offentlig Stil ling. I 1886 fik Demokraterne be væge horn til at modtoge Valg til Statsfenator og for første Gang valg te Goodhue County en demokratisk Senator. Bed Byvalgene den Ilte ds. er Saloon-License bevilget paa endel Steder, saaledes i Rochester, Zumbro to, Lakefield, Modifon, Renville og Elbow Lake. I følgende Byer er License ikke litstaaet: Excelsior, Owa tonna, Spring Valley, Montevideo. I Elbow Lake valgtes Ole Lundborg til Mayor. I Alexandria blev N. P. Word Mayor, og Hanson Mar shall. Endel af vore Husmødre holder poo ot indføre en ny Maode og et nyt Stof at brygge „01" poo. Stoffet er iolfold ikke kjendt of dem, fom nu experimenter» dermed, og vi kan ikke rigtig blive klog poo, hvilken Funk tion det har, ont det blot tjener fom Gjær, eller bet ogsaa skal give Styrke og Smag til Øllet. Det forunder ligste derved er, ot bet olbrig synes ot blive udtjent men kan stedse bru ges poony, og at bet soo langtfra for bruges, at bet toettom formeres, jo Iængre man truger bet. I Udseende ligner Stoffet fmaa Gryn, og kan lettelig flemmes itu mellem Fingrene, naor bet er opblødt. Det fiol være tommen fra Norge, men nu udbrebes bet fra HuS til Hus pay ben Maabe, at ben ene Husmober giver ben an den en Smule deraf til at forsøge med. Lod os sige, at man tor en Theskesuld deraf og flipper det ned i en Glaskrukke, der holder en halv Gallon. Derpoo fylder mun Kruk ken med Vond, der ikke maa være for koldt. Derefter helder mon nedi et» por Spiseskeer Molasses forot give Farve, og endelig flrues Laaget paa, saa det bliver tæt. Hvis dette fler om Aftenen, kan Ølet bruges næste Dag. Ja det moa i Virkeligheden bruges op den Dag, thi det maa ikke ftaa længere end 24 Timer. Det hvi de Stos ligger nede paa Bunden, og naor man har drukket af, fylder man blot Vand og Molasses paa fom før og Ion vedblive dermed faa længe det flal være. Kun vil man snart sinde, at det hvide Stof paa Bunden har formeret sig soo meget, at man maa benytte en større Krukke, og om ikke lang Tid vil antagelig enhver Kruk ke blive forliden, faa en Kogge bliver nødvendig. Det er imidlertid bleven sagt, at hvis man forsøger paa en Krukke as Grovkrus, mislykkes Ex perimentet, og man har beros fluttet, at Karret maa være gjennemsigtigt, og følgelig vil ikke en Kogge kunne benyttes. Jmiblertib er vel ikke det te endnu tilfredsstillende godtgjort. Et Uheld kan rimeligvis have mere end en Aarfag. SaaledeS mislykkes det med Brygningen, hvis Stoffet har været frofet. „Øllet" omger omtrent fom det i Norge tildels brug te Sirupøl eller fom det Molossesøl, der bliver brugt her. Dog har det 9bt Aarg, udkommer hver OaSdag. A. Salem, Udgiver. Subskriptionens $1.56 for 1 Aar. betalt Forskud, ellers $2.00* FERGUS FAILS UGEBLAD, The only Norwegian newspaper in northwestern Minnesota. A. SOLEM, Publisher. Entered at the post office at Fer gus Falls as second class matter. ikke denne stærke næsten sviende Smog, som Molossesøl ofte Har paa grund af Humlen og Gjæringen. Dette nye „Øl" gjærer formodentlig ikke faa stærkt. Det er gotiske vel smagende og slukker Tørsten bedre end Vand, synes man.. As et Frierbrev fra en Bonde. Jeg kan desværre ikke byde Dem sær deles glimrende Koor, men hvis De er fornøiet med en liden Gaard, et oprigtigt Gemyt, Ager og Eng og hvad der er det vigtigste, et elskende Hjerte og 45 Griser, saa skjænt mig et Svar. Bornesnak. En 5 AarS gommel liden Jente træder poo fin Fødsels dag ind i Stuen. Stroolende af Glæde fer hun poa alle de Forærin ger, der, vakkert ordnede, ligger paa Frokostbordet, og saa figer hun meget stolt: „Popo og Mama! Tænk, idag er det fem Aor siden, vi fik mig." En long Tale. Winnipeg 12te Marts. Legislature,» havde en mær kelig Session sidste Nat. Den vare de i 13 Timer, fro Kl. 8 igaaraftes til Kl 9 idog. I denne Tid talte Martin, en glohed Fronflmond, i 9| Time om ©kolefpørgsmoalet. Han sagde, at han gjerne vilde gjøre Re gjeringen den Fornøielse at tale uaf brudt i tre eller fire Dage. Han blev endelig faa udmattet, at han maatte flutte. Speakeren vilde ikke tillade ham at hvile sig mob Borbet, og han maatte stoa hele Tiden. Mange af Husets Medlemmer redte sig Senge inde i Solen og lagde sig til at sove. Do der bragtes ind Lunch, spiste Martin nogle Brødskiver og drat Vin til, medens han talte. Speake ren truede ham med at fratoge ham Ordet, hvis han holdt op at tale længere end tre Minutter. Martin kom med mange stærke Udtalelser paa fransk, hver Gang han opfordredes til at holde sig til Sagen. Stands benne roniskeHoftenu! Thi dersom Du ilte gjør det kan den ~aa over til Taring. Mod T«ring, Almin delig Svoekkelse og Hensygne»» findes der in tet, fom fan sammenlignes med SCOTT'S EMULSION af ten Torske-Lever Tran og Hypophosphites af Kalk og Soda. De» er ncrsten ligesaa velsmagende som Melk. Langt bedre end andre saälaldte Emulsions. En vidunderlig Frembringer af Huld. Mt's limiilsion Der sindes daarlige Efterligninger. Uj-zd den ægte Skandinavisk Frihandel SI garanterer, at vort 9tø et af fotfte Kvalitet. Bore Pakker er store og vel fyldte. For at overtyde Dem derom, vil vi sende Dem føt aende Liste af 88 Pakker, værd over $2.00, for 91.00 portofrit. Enhver Ordre maa voerc ledsaget af Pengebelobet. Bonner, Gylden Box Rødbeder Eclipse og Blood Turnip Staal, Early Summer og fen Premium Flat Dutch Blom kaal. Early Paris Gulerødder, Early Horn og Long Orange? Mais (Sweet Corn) Bonanza Agurker, Long Green Salat, Prize Head Muflmelon, Silver Netted Vandmelon, Cuban Queen Sennov LSg, rød og hvid Palstenatter Persille, ZErter First og Best Sukker LErter, Premium Gem Peber, rød Ra diser Scarlet Turnip og Ehartier Spinat ©quasi), Hubbard Tomatos, rpd Ruta Baga gul Turnip, purpurfarvet Top. Krydercerter Kommen Fang kaal Lavendler, Dill. Blomsterfrø, Asters, Balsam, Forglemmigej, Reseda, Valmueroser og Nelliker. Ncrvn den Avis i hvilken De faa dette Avertissement. Altsammen kun for $1.00 portofrit. Ligeledes et smukt illustreret «ataloafrit. «end »ud efter det. Bi er det eneste flandinaviske Krs-. »a«»el»hu» i Amerika. Adresse: ALSKBB BBOS., Koekfbrd, 111. rt^X&ZW *v tn 'r 3 I i
Page 2
5 åi 't •Sr- I Kl &y I if nr Fr» Moderlandene. Norge» RordpoletSpeditionen. Regjerin gen agter efter forlydende i „9$. G." dt fremlægge kongelig Proposition om Bevilgning til Dr. NansenS Nord» polSekSvedition. Omkostningerne ved Ekspeditionen vil ialt andrage til om kring 300,000 Kroner. Bygningen af Skibet flal foregaa i Norge. Der maa nemlig foregaa et saa skarpt Ef tersyn med, at Skitet bygges faa stærkt font muligt, at Dr. Nansen ikke vil betro det til fremmede. Skivet stal være forholdsvis lidet, paa omkring 260 Tons. U,elb. En Kunstmaler i Kri stiania fluide forleden læse og spise paa engang. Istedenfor at føre Gaffelen til Munden kom han til at stikke den gjennem det venstre Øie. Han mister Synet paa det Øie. Til Svineslagteriet i Kristia nia er der nu tegnet Aktier for 100,000 Kroner, Halvparten af hele Kapitalen. Pontoppidans Forklaring flal ifølge „Dagspst." være enstemmig forkastet af Bergens Skolestyre som Lærebog ved Bergens Folkestole. Byfoged i Hamar og Soren skriver i Hamar Sorenskriveri, Carl Christopher Nicolai Boss, er asgaaet ved Døden i en Alder af 65 Aar. „Kong MidaS" kommer til at bli opført i Kristiania af Direktør Lindberg i Slutningen af Marts eller Begyndelsen af April. Fru Agathe Grøndahl reiste for leden til England for at optræde i Krystalpaladset i London og i Bir mingham. Den nye Høireregjering har nu tor første Gang deltat i Debatten i Storthinget. Under Behandlingen Reglementet forleden havde Stats minister Stang Ordet gjentagne Gan ge. Den af enkelte udtalte Frygt for, at Høireregjeringen ikke skulde ville benytte et parlamentarisk Middel, har vist sig ugrundet. Møllebrug nedbrændt. En Slet forleden nedbrændte totalt Møl lebruget Dalebakken (jøftraot) paa Drlandet. Møllebruget var assure ret i Landets almindelige Brandfor sikringSindretning for K r. 11,920. I April 1870 nedbrændte totalt det Paa samme Tomt daværende Mølle brug, som eiedes af jZstraatS Eier. Om Ildens Opkomst vides endnu in tet. (DagSpst.) Tre Menneskeliv. Den 17de Februar blev en Muffe, en Fruen simmer- og en MandShat sundet i Raaken ved Engvigodden ved Fred rikShald. Der blev straks anstillet Undersøgelser, hvoraf det fremgik, at gift Arbeider Axel Larsen og hanS voksne Søster var gaat i Raaken og druknet den foregaaende Aften. Den 16de druknede en 1l-aarig Gut under Skøiteløbing paa Hellebugten. Et ejendommeligt Fifleri er fo regaat inde i Bunden af Baranger ljorden i Dagene efter Nytaar, skri ver „Finmp". Rundt ester Fjæren har man nemlig kunnet fange en Mængde fed, pen Uer, der har ligget -halvdød i Issørpen. Man har fæ stet en Angel paa en Stang og har dermed kunnet krøge Fisk i hundrede viS. En enkelt Fifler har saaledes paa en Gang krøget 1500, og i Rege len har hver Mand faat 1 a 200 ad Gangen. Da der har været adskillig Sild inde i Fjorden, har man troet, at Ueren har forfulgt Silden op i Bandskorpen, men da den er en Dyb vandsfifl, har den ikke kunnet klare sig i Bandets Overflade og er tom» met i Svime. Den politiske Situation i Nor ge. Om den politiske Stilling paa Thinget, skriver „Stav. Av.", er ikke stort at sige endnu. Bed nogle Lej ligheder er en Del af de Moderate gaaet med Høire, saa de har faaet Flertal for sine Forflag maafle der paa den Maade kan blive et fast RegjeringSflertal. Er der nogen, som har tænkt, at Modsætningen mellem Høire og Benstre nu flat bli ve borte, saa maa Regjeringen med sine For flag have vist dem noget an det. De er som Regel meget gode Høireforflag, bureaukratiske efter hele deres Indhold. Venstre vil faa et alvorligt Arbeide: Paa ethvert Punkt at fastholde og hævde demokratifl fri sindet Tankegang og Syn paa Tin gene. Det er muligt, at Venstre ikke kan forhindre hverken Love eller Be villinger, der gaar ganske imod det Grundsyn, som gjennem mange Aar har været seirende i Storthinget men det ophæver ikke Pligten til at arbev de og fremholde en frisindet Politiks Krav. Influenzaen i Nordland vedva rer fremdeles. Beiret er fugtigt, stormende og mildt, skriver „Bodø Tid." I Lofoten har Epidemien grebet stærkt øm sig. Paa Grund af Uforsigtighed flal mange Dødsfald, foraarfaget af Lungebetændelse, være indtruffet. Sparebankloven. Et Ändra, gende fra 51 Sparebanker om en Forandring i Loven af Forpligtelsen for de norske Banker «ed over Kr. 20,000 i Forvaltningskapital til at have en Tiendedel af denne siaaende i let realisable Værdipapirer derhen, at Tiendedelen ogsaa kan anbringes i solide Obligationer mod Pant i Jordegods, blev ifjor oversendt Re gjeringen. Finansdepartementet fra« raader med Bestemthed denne Foran dring og vilde finde det beklageligt, om man foretoget faadant Skridt til Forandring i Loven. Ulykke. Den 22de Januar var en 14 AarS Pige i BadSø Landsogn, sammen. med to smaa Søskende i Fjøsflottet for at lege. De havde anbragt et Tang i en Bjelke saaledes, at det kunde bruges til Disse. Da en af GaardenS Folk kom ud i Skot tet om Aftenen for at gi Hesten Fo der, fandt han ifl. „Finmp." Pigen liggende død med Hodet over Tangets Løkke, der altsaa har kvalt hende, uag tet hun stod paa Gulvet med Benene. Bed Siden as hende sad en liden Sø ster paa 7 Aar og græd, mens en li den Broder havde gaat ud as Skottet før, men ikke talt til nogen om Pi gens Død. Enten har hun under Le gen lagt sig ned med Halsen mob Tauget, eller hun er faldet mod det. I begge Tilfælde maa Døden være indtraadt ched en ©ung. Jernboneflat Indkomstskat. Under denne Overskrift tager ,Berd. Gang" varmt Ordet for Indførelsen af en Jndkomstftat i Forbindelse med Nedsættelse af Tolden paa Livsfornø denheder og de paatænkte Jernbane anlæg. Bladet flriver bl. a.: Hvis vi har Ret i, at Tiden nu er inde til endelig engang at gaa til Nedsættet* fer i Toldsatserne paa Fornødenheds* artikler og samtidigt til at gaa tit nye Jernbaneanlæg, vil neppe nogen for ständig Finansstyrelse undlade at be nytte Lejligheden til at afhjelpe den iøinefaldende og helt siden I860 frem kaldte Mangel ved vort Statsskatte system, at bet hidtil har manglet den fornødne Støtte i en birekte Skat. Til Fremme af bette Krav paa en lempelig birekte Skat har Finans mi« nisteren gob Bør i Seilene veb ben Folkestemning, som nu et oppe til Fordel for Jernbanebygningens Gjen optagelse. Aldrig har en Finansmi nister haft en gunstigere Situation enb nu. For Landets Skylb, for vo re Næringsveies Skyld, for vor Jern banebygnings Skyld haaber vi, at han ogsaa vil benytte den til at gjennem søre den længe ventede FinanSreform: Nedsættelse af Tolden paa Kaffe, Sukker og Lysolie og Indførelsen af en-lempelig Indkomstskat." Over Folgefonden. „Bergens posten" flriver: Turistlivet her i Norge har i de sidste Aar faaet en ny Attraktion, der kunde komme tit at bli et Itgesaa uundgåeligt Numeri Tu risternes Program som Nordkap og Midnatssolen. Hidtil har det for de fremmede reisende staat som noget af det eiendommeligste, Reiselivet kan byde dem, paa Europas nordligste Punkt ved Midnatstider at kunne brænde Hul i sin Hat med sit Sot glas. Det turde ikke blive en min dre eiendommelig Sport ved Midsom mertide at kjøre Slæde milevidt over evige Sne- og Ismasser i 5—6000 FodS Høide. Begyndelsen en gjort, og der er ikke Tvit om, at Trafiken vil kunne anta ganske betydelige Di mensioner, naar den ledes i de rette Spor og Kommunikationen blev let vint og komfortabel. Ifjor Sommer var det første Aar, denne Tur over Folgefonden lod sig gjøre paa no genlunde skikkelig Bis. Man gik iland paa Dampflibsanløbsstedet Sundal i Maurangerfjvrden og steg ad en temmelig besværlig Bei til Garhammer og Iskanten, hvorfra Slædeturen begyndte, og gik .faa paa den anden Side nede til Odde. Som vi meddelte forleden Dag, har „Deutsdjer Nordlandsvercin", der har fat sig tit Moat at virke for tysk Reiseliv i Norge, bestemt sig til hur tigst muligt at bygge Ridevei fra Sundal til Garhammer for 2000 Kr. Der flal i den Anledning være nedsat en Komite af lokalkjendte Mand for at undersøge og indberette, ad hvil ken Bei man lettest og bekvemmest kan komme op tit Folgefonden. 20 Damer er nu Medlemmer af Kristiania Skiløberforening. Jon Lauvstad har soreflaaet, at Støtten for Digteren A. O. Binje bør reises i Skien istedenfor, som Tanken var, i HanS Fødebygd Binje. Et usædvanlig stort Antal as pensionerede Præster rr asgaaet ved Døden siden sidste Bndgetsorelæggel se. Ikke mindre end 19 er i denne. Mellemtid bortvandrede. Bed Huriigfføiteløbet i Mosk wa, Rusland, den 21be Feb. gik ben norfle øføiteløber Norseng af meb Seiren og erholbt Guldmedalje med russisk Jnbflrift. Mellem 30 og 40 Tyverier har ber i Regelen hver Dag i ben senere Tib været anmelbt paa Politistatio nen i Kristiania. De fleste af bisse Tyverier forøves fro Loftbobcr og Entreer, men ber forekommer ogsaa temmelig hyppig Indbrudstyverier« Omkomne Skøjteløbere. Den 19be Feb. var to Gutter i 13-Aars alberett fra Stavanger ude og renbte paa ben notgamle Is paa Mosevan bet. De falbt igjennem og bruknebe. Kun Huerne laa igjen og viste, hvor be bar forfvunbet. I Kristiania er atter omkommen en Gut veb Skøjte løbning. En Mus, ber forstyrrebe et Bryllupsgilbe. Forleben holdtes et Bryllup i Kristiania. Brubeparret var kommet fra Kirken, og man fatte sig tilbords for i Fred og Ro at nybe Bryllupskosten. Men Skjæbnen vilde bet anderledes thi i bet samme nb støbte Bruben et Skrig. Beb nærme re Estersyn viste bet sig til hele Sel skabets Wtgelse, al hun i sin Suppe terin havbe funbet en bøb Mus. En ubehagelig Situation. Fra en af Restauranterne paa Stortorvet i Kristiania tommer en tilsynela dende velklædt Herre skyndsomt ud og søger at naa en Sporvogn. Lige efter ham tommer en Opvarter ilende, og fnart hører man ned ad Gaden Raabet: „Stop ham!" „Stop ham!" En Masse Mennefler fætter efter den veltlædte, og ligesom han er ved at springe op paa Sporvognen, gri bes han as talrige Hænder, som ikke lader Tiden gaa unyttet hen, indtil Opvarteren naar hen tit Stimmelen, hvor han ganske aandeløS udbryder: Det var da godt, at jeg naaede Her ren én Beaf er jo ikke mere end 75 Øre. De fluide have 25 $3re igjen paa Kronen! En Ziguenerfamilie, Dimetri fra Rumænien, ankom til Levanger for nogle Dage siden og har opflaat sit Telt ude paa Marken i Byens Nærhed, flr. „Nordfj. Tid." Trup pen, der tæller elleve Perfoner, be staar af en Enke med otte Børn, hvor af den ældste Søn er gift og har Ko ne og et Barn. De voksne mandli ge Medlemmer driver Kobberslager arbeide, hvilket udføres med meget primitive Redflaber. Deres Stam me tæller Tusinder, som alle streifer om overalt i hele Europa. Disse Menneskers Levevis og huslige Stel ligner vist meget den norfle Fjeld sinS. Inde i det simple, tilrøgede Telt finder man hele Flokken, place ret omkring Ilden, dels i siddende og dels i liggende Stilling med lidt Halm bredt under sig paa den bare Jord. De fmaa Rollinger er tildels nøgne, men fer ikke destomindre livli ge og friske ud. Alle er lette og smidige i sine Bevægelser, har ravn sort Haar, og bortset fra den fort smuskede Hudfarve er de noksaa pene as Ansigt. De er smilende og ven lige mod fremmede, fom besøger dem i Teltet. En Ugjerning. Til „Tele marksposten" skrives fra Sauland: Nat mellem 3die og 4de Feb. forøve deS en styg Ugjerning hersteds, idet en fra Amerika hjemvendt Person Johannes Halvorsen Kaasa, Sau land, fljødt en Revolverkugle i Brystet paa en Mand fra Silgjord, der er Formand paa et Broarbejde hersteds. Ugjerningsmanden reiste fra Amerika i Baar, men efter Ankomsten til Nor ge har han vanket om paa Eventyr, fra Bygd til Bygd, uden at han tom hjem tit sine Forældre, der var næ sten ude af sig af Sorg. Endelig for ta. 8 Dage siden tom han hjem, antagelig dreven dertil af Sult og Frost. Han viste sig her som en far lig Kar, da han stadig bar Revolver paa sig, ja endog laa med den hos sig om Natten, og lod Ord falde om at gjøre Brug af den. Lensmanden fandt sig da opfordret til at arrestere ham dette skulde ske Natten mellem 3die og 4de. I dette Øieblik kom den ulykkelige Bygmester ind han stod ved Døren, da Skuddet fakyt. Kuglen gik ind i Brystet paa flraaned i Un derlivet. Det flal være lidet Haab om hanS Liv. Adresse til Kongen. Stor thingSmand Ullman har i Storthin gets Plenum fremsat et af flere Stor thingSmænd undertegnet Forflag tit Adresse tit Kongen, om at han bør benytte sig as sin grundlovhjemlede Myndighed til at søge at afslutte Overenskomster med fremmede Mag* ter, at eventuelle Tvistigheder mellem Norge og disse Magter offljøres ved Voldgift. Forflag til Forandrin ger i Mellemrigslooen vil fnart blive forelagt Storthinget. Studentersamfundets ulykkelige Adresse til Bjørnson, om at han flui de faa Kristiania Theater til at opfø re „Kong MidaS", vækker overalt For undring, skriver „Dagbladet". Dette er sandelig ikke at undres ooer, thj man stal søge længe efter et lignende Spektakel. Adressens Taktløshed opveieS blot af det komiske i hele Situationen: man begjærer af en Person, at han flal være med oz give sig selv, eller i hvert Fald den Ret ning, han repræsenterer,en Ørefigen. Efter den endelige Optælling af Stemmerne er Refnltatet, at For fla get er blevet forkastet med 133 St. mob 133. Formanben, Ullmann, vilde ikke stemme. Dr. Nansens EkSpebition. Lonbonnertorresponbenten til „Man, (hester Guarbian" har ifølge P. M. G. læst et Brev sra Dr. Nansen, hvor han meddeler nogle Oplysninger om fin paatæntte Nordpolsreise. Han er ingenlunde sikker paa at kun ne skaffe de nødvendige Midler og agter derfor at henvende sig til Stor' thinget. Skulde Dr. Nansen ikke væ re istand til at udføre sin Nordpols reise, er der Sandsynlighed for, at han vil gaa ind paa at overtage Le delsen af en forenet svensk australsk Ekspedition til Sydpolen et Fo retagende, som Nordenfljøld interes serer sig stærkt for. Til denne Eks pedition biorager „Australiens Geo grafiske Selskab" 90,000 Kr., og det er sandsynligt, at Hr. Oscar Dickson i Gøteborg vil bidrage en lignende Sum. „Morgenbladet" anbefaler i en Redaktionsartikel varmt Nan sens Plan om en Polarekspedition en faodan bør, om muligt, helt udru stes af Norge, deis ved Prioatsub flription, dels ved Statstilskud. Fra to Nordmænd er der allerede givet Løfte om 30,000 Kr. Sverdrnps: „Venstremænd tit Venstremænd". Det længe ventede Flyveflrift, fom Johan Sverdrup havde bebudet, er udkommet. „Ver dens Gang" bringer et udførligt Ud tog af ben gamle Eksministers Værk, hvis Indhold i alt væsenligt kan sam mendrages i nedenstaaende. Sverdrup tager sit Udgangspunkt „fra den Vanskelighed, font mange Venstremænd har ved at finde sig til rette med den Holdning, flere af Ven stres Blade har indtaget, efter at et Høiremtnifterium var dannet og traadt i Funktion". De taler aaben lyst om, at det nuværende Ministeri um bør tabes uanfægtet indtil Stor tingsvalgene i 1891 „bringer Klar heb over Situationen", og at faglige Hensyn flat være bet, ber bør lebe Venstres Færb. Mob en faaban Taktik brager Sverbrup paa bet kraftigste til Felts. Man vilde kun berveb hjelpe politiske Modstandere tit at flabe sig en stærk Stilling og berveb en stor Fare for Parlamentarismen. Thi „Høire an etkjenber ikke og vil ikke ans fjende Parlamentarismen, bet vil sige: Høi re gaar ikke meb paa, at Ministrenes lovfæstebe Deltagelfe i Stortingets Forhanblinger bør og maa føre til et Forholb, Regjering og golferepræ* fentation imellem, ber bliver bestem mende for Retningen i vor Politik, for Ledelsen af Statens Anliggender og for de offentlige Forretningers Be sørgelse. Den nuværende Chef for Ministeriet har som Høires Fører i Stortinget erklæret, at han og hans Meningsfæller ikke anerkender Par lamentarismen fom Statsflik Sverdrup gaar derefter over til at paavtfe Parlamentarismens Nødven dighed for en demokratisk Statsflik og stempler hele Høires System som re» aktionært. Vel har den ny Statsflik knaget og knirket i sine Sammenføj ninger, men dette er tildels kommet af de overdrevne Forventninger „hos Reformens Venner, der tilhørte alle iTP?7^7 -*I— w 9 ,wwp Samfundslag" meb Hensyn tit, hvab en Styrelse under parlamentariske Former vilde kunne udrette til en snar og fuldstændig Imødekommen af fol* ketige Krav og Ønsker. Men kan Venstre ønske, spørger Sverdrup, at „Mænd af Høire flal være Ledere og Styrere i vort Land og gives Magt tit at øve en væfenlig Indflydelse paa vor Politiks Retning og Resultater? Venstrerepræsenran teme og Venstrevælgerne har Valget. Men de maa mærke sig, at de tillige har et unndgaaeligt Ansvar for det Balg, de træffer. Opgjøret vil ikke udeblive." Sverdrup er ikke blind for Følger ne af den Splittelse, som Menings forskelighederne indenfor Venstre har vakt. Men han mener, at der dog indenfor alle Partiets Grupper fan udvikles en Fællespolitif, „der er stærk nok til regelmæssigt at beherske Situationen og bringe Løsning af de SpørgSmaal, fom Fremtiden maatte stille til Nationalforsamlingen og Vælgerne." Til Nordpole». Dr. Frithjos Nansen holdt om Af tenen den 18de Febr. i det geografiske Selskab Foredrag om sin paatæntte Nordpolsexpedition. Mødet holdtes i Universitetets Festsal, der var fuld stændig fyldt af Tilhørere. Kronprinsen, Statsminister Stang og flere Regjeringsmedlemmer samt en hel Del Storthingsmænd var til stede. Dr. Nansen gav først en historisk Oversigt over de sorfljellige Forsøg, som fra ældre til de nyeste Tider var gjort for at naa frem til Nordpolen. Man havde forsøgt sig dels langs Grønlands Østkyst, dels vest forbi Spitsbergen, dels gjennem Smiths Stræde, dels fra St. Josephs Land. Alle disse Expeditioner vat^mislykke des paa Grund af uigjennemtrængeli ge Ismasser og Havstrømme, der førte bort fra Maalet. Den høiest? nordlige Bredde, man havde naaet, var 83 Gr. 24 Min. Dr. Nansen troede, at det ikke vilde være muligt nogensinde ad disse Veie at naa frem tit Nordpolen. Over Land vilde det heller ikke være muligt, da der var at Sandsynlighed for, at der intet Fastland fandtes, som rak frem til Polen. Kun ad Sjøveien kunde det lykkes, men vel at mærke: man maatte indrette sig saaledes, at man kom med Strømmen, istedetfor imod, fom Tilfældet havde været med de ovennævnte Expeditioner. Den Bei, fom med Rimelighed kun de antages at være den rette, var for søgt kun en eneste Gang. Det var gjennem Behringsstrædet. De Longs Expedition i 1879—81 med „Jeanet te" havde gjort Forsøg paa ad denne Bei at trænge ind i det nordlige Po larhav. Expeditionen var af sorfljelli ge Grunde mislykkedes. Skibet var kommet fast i Jien øst for Wcangels 0 og drev i henved to Aar gzennem Ishavet lit nord for de nysibirifle Øer, hvor bet til sidst sank paa 71 Gr. 15 Min. itorblig Bredde. Trods sin sørgelige Skjæbne havbe Expeditionen leveret et mærkeligt Be vis for Muligheben af at ttaa frem til Norbpolen. Tre Aar efter „Jeanet tes" Forlis var ber paa et Isflag brevet iland ved Jnlianehaab paa Grønlands Vestkyst en Oliebuxe, der var mærket med Navnet paa en af „Jeanettes" forulykkede Matroser. Det var Strømmen, som havbe ført Klædningsstykket benne tange Bei fra be nysibirifle Øer og runbt Kap Far vet. Dr. Nansen paaviste veb at sammenligne Tib og Strømfart, saa vibt man Ijenbte ben sidste, at bet var umuligt, at Klædningsstykket kunbe have brevet forbi fønbenfor Franz Josephs Lanb. Det maatte for at naa frem paa 3 Aar have brevet ben fortete Bei gjennem Havet norbenfor Franz Josephs Lanb, i Nærheden af Polen, og faa videre nedover langs Østkysten as Grønland. Dr. Nansen fremviste ogsaa et Kastevaaben, der hørte hjemme i Alaska, og som ogsaa havde drevet iland paa Grønland. Han nævnte endvidere den Masse Drivstrømmer, som kom iland paa Grønland, og som utvivlsomt maatte høre hjemme i Sibirien og det nord lige Amerika. Alt dette sammenholdt tydede paa, at der lige over eller i Nærheden af Nordpolen maatte gaa en Havstrøm, det stod i Forbindelse med ben sydgaaende Strøm langs Østkysten as Grønland. Dybdefor holdene i Ishavet og de mægtige Flo ber, som fra Nordasiens og Nordame rikas uhyre Nedslagsdistrikter strøm mede ud i Ishavet, maatte være Aar sager til en saadan Havstrøm. ^wyynyig W 'f'1 i-" Meb disse Forhold for Øie maatte| Planen for en Nordpolsexpedition: være givet. Med et i alle HenseenderM godt udrustet Skib og en udvalgt, men faatallig Expedition, maatte matt gjennem Behringsstrædet gaa ind i Ishavet, forbi Wtangels 0 til hetti mob be nysibirifle Øer. Juni og Juli Maaneber vilde være ben hetdig ste Tib at være ber. Saa flulbe man sætte notbover og tabe sig skrue ind I Isen, og Strømmen vilde derefter fø re Expeditionen til Maalet og videre forbi, til man igjen fom i isfrit Far vand. Skibet maatte være bygzet saa stærkt som muligt og være af eg særlig Konstruktion. Det maatte nemlig have stærkt flraaneitde Bund og Sider, saa at det ved at klemmes^, mellem Isen løftedes op paa denne istedetfor at blive knust. Men fell» om faa galt fluide hænde, vilde Expe bitionen ingenlunbe være fortabt der ved. Baadene og Provianten med videre vilde kunne reddes, og Dr. Nan fen havde baade fra sin egen og andre Expeditioner Erfaring for, at det godt gik an at opholde sig paaf Isen. Det gjaldt kun at have meget af Mad og Klæder. Dr. Nansen an tog, at en faaban Expebition vilde kunne ubføres i Løbet af 2 Aar, og han følte sig forvisset om, at ben vil be lykkes. Dt. Nansen paaviste til Slutning kortelig ben videnskabelige Betydning af at naa frem til Norbpolen. Der var snart sagt ikke en eneste Biben flab, uben at ben havbe høstet FordÄ y af Polarforskningene. Polaregnene maatte og flulbe engang unbetsøges. „Lab bet faa blive bet norfle Flag, som vaier over Norbpolen!" __ Dt. Nansens Forebrag efterfulg tes af stormenbe Bisalb. Prosessor Mohn godtgjorde bet paa veb enbel meteorologiske Kjens gjerninger, at ben as Dt. Nansen om- talte Havstrømning maatte sinbeS. Han fanbt Dt. Nansens Plan prat tisk og ubtalte til Slutning, at bet vilde blive.ett Wre for vort Land«» om han sit Anledning tit at udføre den. Mr. W. H. Baldrige, Apotheker i Esconbibo, California, siger: „Chamberlains Middel mob Hoste er ben mest efterspurgte Medicin, jeg salget. Jeg sælger mere af benue enb af alle anbre Mediciner for Hofte tilsammen. Enhver, fom har brugt bette Mibbet, tater i glødende Udtryk om dets Virkekraft. Sælges ved N. I. Mortensen. NorthStar Lung and Throat Bal-' sam er en sikker Kur for Hoste og Forkjølelse. Engelsk Spat Liniment nemer al le haarbe, bløde eller ufølsomme Klumpet og Staar paa Heste. Blod spot (BloodSpavin) Curbs,SplintS, Sweeney, Ringben, Stivhed, For vridning, opsvulmet Strube, Hoste osv. Spar $50 veb at tjøde en Flå ste. Granteres. Sælges veb 9f.„ I. Kneelanb, Fergus Falls. En Kvindes Opdagelse. „En anden underfuld Opdagelse er bleven gjort og det af en Kvinde i dette County. Sygdom greb hende) og i syv Aar modstod hun dens sværeste Prøver, men hendes Livsorganer var undermineret, jog Døden syntes at være nær. I tre Maaneder hostede hun uophørligt og funde ilfe fove. Hun jøbte hos os en Flaske af Dr. Kings New Discovery for Consump tion og blev saa meget lindret ved den første Dosis, at hun sov hele Nat ten, og et ved en Flafle paa en mira-.. tuløs Maade helbredet. HendeS Navn er MrS. Luther Lutz." Saa ledes flriver W. C. Hamrick Co. fra Shelby. N. C. De fan faa en Prøvcflafle frit i N. I. Mortensens Npothek. OR. NELSON, 226 Vash. Ave. S., Cor. 3rd Ave Examineret LSge. Ester 20 AarS Erfaring i Hospital og ved privat Praksis kan ban garantere at fntbjtötts dig helbrede kroniske og andre farlige Syg domme i Blodet, Halsen. Näsen, Huden, Ry rerne, Blären og Kønsorganerne samt Sten i Blären og Striktur uden Kniv eller Smerte. i De, som agter at reise til Hot Spring« for at blive helbredet fra en privat eller Stodfofl" I dom, kan blive kureret for en Trediedel af Omkostningerne ved vort private Hospital. SI?lrhHS syiisk oq sandelig Svaghed, VlillJllvf tidligt Forfald, onde Anelser, Mistillid til sig selv, daarlig Hukommelse, Hjerteklap, Finner i Ansigt-t. Flekker foran V -ölet. Ringning i Sret, Catarrh. T-ering og enhver Udvgtigbed, som gjsr LEgteskab upas sende eller ulykkeligt, kureres hurtigtog filtert Itriit Sygdomme, nylig begyndte eller 44-1 Hl kroniske, helbredes fuldftändig 3 til 8 Dage ved et Lokal-Middel. Mediciner se»» des i Posten eller med Ervress uden at bltve opdaget. Bog og SpörgSmaalSliste 15c CtS. MINNEAPOLIS, MINN.
Page 3
v 1 Fergus Alls UgMsil. KergsS Falls, 19 Start* 1890. Guvernør Merriam holdt en Tale i Farmer-MiancenS Møde i St. Paul forleden, hvori han ifølge »Norden- blandt andet fagde: „Sod mig sige lidt med Hensyn til SpørgSmaalet om national Beskat ning, en vigtig Sag i Forbindelse med SpørgSmaalet om Indskrænkning i Udgifterne til Livsophold. En grun dig Overveielse af Sagen leder mig til den Slutning, at mange af deByr- der, font for nærværende lægges paa Soltet, kunde undværes» og hvis de Love, forn er Aarsag i dem, blev ud« strøgne af Lovbøgerne, vilde ingen uvæsentlig Sum spares for Bestens Producenter. Regjeringens Udgif ter maa bæres, men i min Anskuelse burde den nødvendige Skat til det Diemed falde paa Skuldre, som er istand til at taale den. Læg Skatten paa Silke, Diamanter, Brændevin og Tobak, og tag den bort fra de nødven» dige Artikler, som er mest almindelig i Brug. Nu maa vi konkurrere med Verdensmarkederne, idet vi sælger vore Produkter, og tvinges til at tage lave Priser, og Folket burde ikke hæmmes af Love, som faaes istand tilbedste for enkelte Klasser, medens de berøver Folket en ikke ringe Del af 'Frugterne af deres Stræv. Den Skat, fom lægges paa forskjellige Slags Fødevarer, faavelsom mange andre af de mest brugelige Nødvendig hedSartikler, er en Byrde paa hver farmer i ©toten, og Lovene om disse Beskatninger burde forandres eller ganske ophæves faa snart, som det paa nogen Maade er muligt. Det er sikkert, at BestenS Farmere burde befries for Skatter, fom er paalagte til Fordel for nogen enkelt Lokalitet, Industri eller samlet Kapital. Det er overordentlig vanskellg at faa Far meren til at forstaa, at deter til hans Fordel at tage Skatten bort fra Lux usartikler som Brændevin og Tobak og bibeholde den paa Sukker, Klæder, Hamp til Bindetraad og lignende. Artikler, som han maa have, og jeg er fuldstændig enig med ham, naar ha» ikke vil forstaa flige Argumenters Äogik." Hertil bemærker „Norden". „Som man ser, er det en suldstæn dig Tarisresorm-Tale, Guv. Meriam ved denne Anledning har holdt, og jbet falder lidt besynderligt, naar man erindrer Stillingen for lo Aar siden. Det republikanske Parti i Minnesota blev, skjønt noget modstræbende, pi flet ind under den Protektionist-Poli tik, som var blevet foreflrevet af Na tionalkonventionen i Chicago, enhoer liden Bevægelse inden Partiet i Fa vør af Toldresorm blev kvalt, og Merriam selv holdt under Balgkam Ken Taler, hvori han prædikede Høi told. Han blev valgt paa en Plat form, som godkjender Chicago-Plat formen: Bort med Skut paa Tobak og Brændevin hellere end at røre ved Beskyttelsestolden. NU v har Piben faaet en anden Lyd. i Der er ingen Tvivl om, at denne MerriamS Tale jo netop var flig, at Den smager Farmeralliancen. Den er visselig enig i de Udtalelser, han her kommer med. Det siges ogsaa, at denne Tale vil hjælpe ham til at Jj faa Alliancens Støtte, faa han kan være sikker paa at blive gjenvalgt, dersom han igjen faar Nominationen. Det kan nok saa være. Men det er et tveegget Sværd, han har faaet fat i. Det er vel et SpørgSmaal, om de republikanfle Ledere i Minnesota vil bry sig om eller vove at nominere en Mand, hvis Udtalelser staar saa af. ajort i Strid med Partiets ovenfra Hikterede Program." En Skønhedskonkurrence for Børn under et Aar var for nylig arrange ret i Sydney. 300 Baby'er var mødt, naturligvis ledsaget af deres respektive Mødre. Der var udsat Pengepræmier for det smukkeste Barn, og Publikum fluide selv træffe Afgjørelsen, idet hver besøgende nev lagde en Seddel med Navnet paa sin Andling i en Urne. En lille Pige paa 10 Maaneder, ..sam veiede ca. tyve Pund, blev den ttbfaarne. Barnet havde vundet 100 Pund Sterling paa sin Skjønhed. "i, De øvrige Mødre følte herved alle fom en deres Moderstolthed krænket, og de sammenrottede sig derfor med jb/t Forsæt at prygle UdstillingSkomi teen. Man var allerede midt i det livligste Haandgemæng, da Udstillin gens „Direktør" fik den udmærkede Ide at flukke Gassen. Pludselig blev der mørkt, og nu havde de vrede Møs dre ingen anden Tanke end hurtigst muligt at sinde dere» Børn og komme afsted. Iden frygteligste Forvirring og under deres PoderS Skrig og Skraal forlodde Lokalet. Udstillingen er« Næredes derpaa for lukket. E« hje««egjort JSkasse. Naar Sommervarmen er kommet i Beiret, falder det ofte vanskeligt for Husmoderen at ordne Madstellet flig, font hun kunde ønske det, fordi Fersk maden ikke taaler at gjemmes. Da kan en Jskasfe være hende til stor Hjelp. I mange Byer er der yp perlige Jskasser at faa kjøbl. Men det er jo ikke altid let at skaffe Udlæg til en saadan, og har man ikke Raad til det, saa kan man hjelpe sig noksaa godt med en hjemmegjort Kasse. Til en saadan kan man bruge en gammel Pakkasse af passende Stør relse, hvis man har den, f. Eks. en Aard paa alle Kanter. Eller ogsaa floor man sammen en flig KaSse af simple Bord. Indeni den Kasse an bzinger man en anden, der er saa me get mindre, at der baade i Bunden og paa Siderne bliver et Mellemrum af 6—8 Tommer. Dette Mellemrum fyldesmed Sagflis, Hakkelse eller lig« tiende, som stampes godt sast. Oven til dækkes Mellemrummet med et smalt Bord, for at FyldningSmateria liet ikke flal komme i Ulage eller fyge bort paa Maden. Over Kasserne anbringes et Laag, som gaar i et Par solide Hængsler. Laaget bør helst være dobbelt og fyldt med et 3 Tom. tykt Lag af Sagflis eller Hak kelse, tnen et enkelt Laag af pløiede Bord kan ogfaa gjøre Tjenesten. I den indvendige Kasse har man da altfaa et Rum, der er godt beflyt tet mod Barmen, faa at Isen kan holde sig længe der. For at opsamle og bortlede Bandet, fom fanfer sig af den smeltende Is, bør Bunden og lidt af Siberne være klædt med en Blikplade, der har en Tud, fom gaar ud tvers igjennem Kasfen. Sætter man fod denne paa et Par Træklod fer,faa bliver derPladS til at flyve et Trvug eller lignende ind under den forot opfange Bandet. Men det kan ogsaa gaa an at undvære en saadan Beklædning og et saadant Hul i Bun den man kan lægge Jfen i et Spand, eller andre Kar, hvori Bandet famler sig. For at faa Luftveksling i Kas sen, hvilket er nødvendigt, for at Ma den ikke flal mugne eller fljæmmes, maa der være nogle Huller of denved 1 Tommes Gjennemfnit i KaSfen. Man anbringer to eller tre flige Hul ler paa Bagsiden omtrent halvveis fra KaSfenS Bund og et lignende An tal paa Forsiben, men høiere oppe, 3 Tom. unber Overkanten. I Hullene fætter man Rør, lavet af et gammelt Blikspanb, en Jernplade eller lignen de ellerS vilde de jo paa Grund as Fylden mellem begge Kasserne ikke holde sig aabne. I den indvendige Kasse er der nu Rum til Isen og Maden. Isen anbringes paa Bunden i passende Blokker. I Kassens halve Høide paaflaaes der et Par Lister, hvorpaa lægges tynde Fjæler paa disse sæt ter man da de Kjørreld, fom indehol der Maden. En flig tarvelig JSkasfe kan en hændig Mand flaa sammen paa kort Tid. Den koster ikke stort, og den kan gjøre ganske godTjeneste. Bi er sikker paa, at den Husmoder, som en« gang har prøvet, hvor meget lettere det om Sommeren er at ordne Mad stellet paa en god og sparsommelig Maade, naar man har en JSkasse, ikke vil undvære denne siden og altid vil passe paa, at der om Vinteren bliver sørget for en liden Forsyning of IS til dette Brug. (Husmoderen.) Influenza og døde Kinesere. I England har man i enkelte videnflabe lige Kredse lavet sig en ligesaa over raflende som uhyggelig Theori om Influenzaens Oprindelse. Man trorat denS Spirer flriver sig fra Ligene af en Million Kinesere, som druknede i den store Oversvømmelse af Amoifloden for nogle Aar siden. Da Flommen var over, blev Ligene liggende paa tørt Land og raadnede og forpestede Luften. Lidt urimeligt fynes det jo at være, at vi fluide ha ve faaet denne Pest faa langt vestover som til os men er det saa, da har vi et nyt Bevis paa, hvorledes der dog i ondt som i godt sindes fælles Til knytningspunkter mellem alle Ratio ner, og hvor liden vor kjære Jord i Grunden er. Om den norikt Missions Stilling i Zulu og p-a Madagaflar giver „Nor? MiSsionStidende" en tut Oversigt: Paa MissionSmarkerne har Gjer ningen stadig gaaet fremad. I Zulu er roligere Forholde atter indtraadte, og Fremgangen paa flere af vore æl» dre Stationer her og i Natal (f. Ex. Empangeni, Eshowe og Umpumulo) har været adskillig større end tidlige re. Sn ny Foreteelse blandt Zulu kafferne er den Vækkelse, som er be gvndt i Natal, med Greytown som Midtpunkt. Maafle den ogsaa kan saa Betydning for vor ZulumiSsion. I Madagaskars Indland har vi i det forløbne Aar havt en ny Skele« udskrivning, font har bragt flere Tu sinde Børn ind i vore Skoler. Alene Ambohimasina fik et Tusinde saadan ite. Men saa har jo mange ældre efterhaanden forladt Skolerne. Kir kesøgningen og Tilstrømningen til DaabSunderviSningen har været om trent som tidligere. Selvfølgelig er ingen Statistik for 1889 endnu indlø» ben, men vi tør dog efter de modtag ne Meddelelser udtale, at vi nu neppe har under 23,000 Kristne i vor Ind landsmission. Aaret har forøvrigt havt sine store Trængfle/ for Arbei derne, og der har været meget, fom har været flikket til at vingestækle de res Haab. Fransk Jndflvdelse og fransk Letsind gjør sig stedse mere gjældende, Jesuiternes Rænker bli ver stedse værre, Drukkenflaben tager til, tfær i Sydbetsileo, Soldatud flrivningen volder Forvirring i Sko lerne, Guldfeberen har trængt sig ind og truer med at afstedkomme megen Ulykke, og endelig har Røverierne langs Indlandets Bestgrændfe lagt hele Distrikter øde, idet Husene er blevne afbrændte og Befolkningen forjaget, dræbt eller bortført Slave ti. Kommer faa hertil den indre Lovløshed og Uorden, der vel ogfaa fnarere tiltager end aftager, faa ind ser man let, at det ikke er lystige Tilstande, vore Brødre lever i. I Baralandet tegnede alt sig ret godt mett faa tog Herren Arbeideren bort. Br. GahreS Død var et haardt Slag for denne Mission. Imidlertid vil Arbeidet der alligevel blive vedligeholdt, og meb Guds Hiælp flal det vel lykkes os at skaffe Arbeidere i den hjemoanbrebes Sted Det gtæber os benne. Forbindelse at kunne nævne, at Hr. Cand. theol. Th. Olsen fra Stavanger har tilbudt Selskabet sin Tjeneste i Madagaskar misfionen, et Tilbud, font Bestyrel sen med Glæde har modtoget. Paa Dstkysten har bet gaaet over Forventning. I Fort Dauphin fik jo Hogstad strax en Del Skolebørn og Daabslærlinger, og det samme var Tilfældet med Eilertsen i Banga indrano, og paa begge Steber er ikke saa faa blevne døbte i AaretS Løb. I Bangaindrano, hvor der er en tem melig tæt Befolkning, er der desuden oprettet flere Skoler rundt om i Di ftuttet, og en Lærerskole hor allerede begyndt at uddanne indfødte Lærere. Ifra Monambonbro maatte Br. Torbjørnfen rigtignok for en Tid fortrække, dels paa Grund af Folkets fiendtlige Stemning, og bels af Hel hredshensyn men der er dog Udsigt til, at vi atter flal faa fast Fod i eller i Nærheden af Monambonbro. E stort Gobe har bet været for vor Øst kystmission, at benne Arbeidsmarks Forbindelse meb Indlandet har bæ ret saadan, at Brødrene har fimnet støtte sig til vor Jnblonbsmission, og navnlig faa en Del indfødte Lære re derfra. At Strøget paa en Maa de staar under HovaerneS Herredøm me, har jo ogsaa været os en betyde lig Hjælp thi en borgerlig Orden er dog —hvor flrøbelig den end kan væ re—ulige bedre end fuldstændig Lov løshed og Barbari, som paa Bestky sten. Den værste Fiende paa Dstky sten vil vel blive Feberen —og Druk. kenflaben. Paa Vestkysten er Forholbene væ fentlig som tidligere, ibet Røveri og Oversalb hører til Dagens Orben. En stor Skuffelse for os var bet, at HovaerneS Expebition til Tullear i AaretS første Halvbel blev et fulb stændigt Fjäsks. Dermed glippebe Haabet om at faa fe en borgerlig Or ben grundlagt i bet lvvløfe Tullear. Rigtignok har Hovaerne mob Slut ningen af Aaret ubruftet et nyt Tog mob disse Egne. Men be fibste Meb* belelfer, vi har mobtaget derfra, ty der desværre paa, at ogfaa dette Tog vil mislykkes. Som Lyspunkter i Bestkystmisfio neit kan vi dog nævne, at Forbindel fen faavel med Aderverdenen fotn mellem Tullear og Morondava ind byrdes er bleven faa meget bedre i Løbet af det forløbne Aar, idet nu franfle Dampflibe maanedlig besøger denne Kyst fremdeles, at Arbeidet i Morandava har havt nokfaa god Fremgang, at Folket paa den nye Station ved St. Augustinbugten har stillet sig ganfle venlig til Missionen, og at ogfaa i Tullear flere er lagte til Menigheden, og endelig, at faavel Fiherengakongen fom et Par Konger oppe i Tanosilandet har bedet om Missionærer. Da Sakalavmissionen i Hr. Tou har faaet en ny Arbeider, har Brødrene der foreløbig besluttet at sætte ham oppe i Tanosilandet, nogle Dagsreiser fra Tullear, mebenS Br. AarnæS, ber nu er i Morondava, flalZgaa til Manombo, saasnart Br. Aas kommer tilbage til Moronbava. Tilslut kan vi nævne, at Sakalav missionen først iaar er kommen faa langt, at ben futbt ub har kunnet inb føre KonferentSorbningen i fin Ad ministration. Saalænge der kun var to Arbeidere der. var jo dette umu ligt, og man maatte da føge at hjæl pe fig med en midlertidig Ordning. jIstkystmiSfionen derimod er forelø big forenet med JndlandSmissionen og ubgjør en KonserentSkreds med denne. Hvorvidt dette lader sig gjett nem øre i Længden, tør af praktiske Grunde være tvivlsomt. Jack the Ripper. Mall Gazette" En berømt, engelsk Kvindelæge, Lowson Toit, har til en Korrespondent for „Pdll ubtalt sig om White- chapelmorbene paa følgenbe Maabe, ler gir et nyt Syn paa biéfe over hele Berben befjenbte Forbrybelfer: „Jeg har fro Begynbelfen af fulgt bisse Morb meb Interesse. Den første Slutning, jeg som Læge gjør, er ben, at be alle, ikke olene i Whitecha pel, men ogfaa be i Batterfea og Chel fea, er ubøved af et og famme Inbi vid den næste Slutning er, at Mor deren er en vanvittig. Den totale Mangel paa Motiv til Forbrydelser ne deviser det. Morderen er en Person, der er vant til at bruge en skarp Kniv Kjød, ikke en Læge, men en Slagter, og en Slagter fra London. Der bruges her en egen ©lagtemaade, fom er oibt forfljellig fra Methoberne andet steds. Forbrtjberen —han eller hun li ber af epileptisk Raseri, beréoptræber i kortvarige Anfalb. Epilepsi hvS Mænb optræber regelmæssig, men bet modsatte er Tilfælbet hoS Koinber. ©aafremt en Epileptiker har begaoet Morbene, har han eller hun, efter at være kommen ub of sin epileptiske Tilstand, ikke nogen Erindring om sin frygtelige Gjerning og fortfætter sit daglige Liv, uden at forstyrres af det, fom er flet ogfaa en Faktor, der gjør det vanfleligere at opdage Gjer ningsmanden. Det sandsynligste er, at Jack the Ripper er en Kor stærk Kvinde, som arbeiber i et londonsk Slagtehus. I de fleste Tilfælde, var Ofrenes Legemer, bo be blev funbite, endnu varme Mor ber en tunbe ikke være langt borte. Politiet unberføgte Omegnen Ingen blev arresteret ingen Mand blev arresteret! De tænkte ikke paa at mistænke en Kvin de. Det vilbe være klart, at ben, tier har ubført Morbene, maa være ble ven helt overstænket meb Blob. Man kan ikke skjære og hugge i et varmt Legeme paa Jack the Ripper'S Maabe uden at blive tilsølet med Blod. Mey det vilde være let for en Kvinde at undgaa Mistanke. Hun har kostet et Schawl om Hoved, Skul dre og Ryg og kiltret fin Kjole op over Livet. SaaledeS kunde hun passere uden at vække mindste Mis tanke. Hun har hjemme vaflet Klæ derne i koldt Band, og HuSbeboeme har ikke tænkt noget over en saadan Vafl, ligesom i det hele disse nødven dige Foranstaltninger for at undgaa Opdagelse, der vilde vække Mistanke mod en Mand, hører til Kvindernes daglige Arbeide. Mordene er foregaaede suldstæn dig paa samme Maade som Slagt ningen af en Kalv. Efter at Halfen er fkoaren over, fljærer Slagteren Dyrets Bug op og tjerner Indvolde ne, netop faoledes, som er flet ved de kvindelige Ofre. Dr. Lawfon Toit raader til at underkaste olle Slogtehu se i de omtalte, londonfie Distrikter en grundig Undersøgelse og navnlig stoffe sig at vide, hvilke Kvinder, der arbeider paa disse Steder, samt om Slagtehusene, efter at det daglige Ar beide er udført, er tilgjængelige for Arbeiderne. Han er overbevist om, at Politiet, hvis Undersøgelsen fore tages nøiagtig, vil gribe Morderflen i Løbet af en Uges Tid. Prisen er den samme med alle før ste KlaSseS Linier, men State-Linien giver fri Transport af Bagage over alt og beregner ingen extra Betaling for Kost og Logi under Reisen. I England holder mon nok ikke længere paa, et Kvinder flal tie i Forsamlingen. Den ansete Prædi l'ant Spurqeon har opsordret Fru Chaut til at tale i hans Kirke. Grønlands Indbyggerantal var ved Udgangen of 1888 10,221 Per foner. Dele af Jerusalems Mure er nylig blevet opgravet, og en stor Cisterne er blevet opdaget i Nærheden af den hel lige Gravs Kirke. Bed Byen ©tilvan har man opdaget en en Klippe ud huggen Kirke med ett Indskrift, fom tyder paa, at den har været helliget Profeten EfaiaS. Paa Oliebjerget har man ogfaa gjort adflilliqe vigtige arkæologifle Opdagelser. Et Pund Sterling pr. Ord. Jsøl ge ægyptifle Blade har Herald Kasserer. Kapital $70,000. Overskud 35.000. Almindelig Bankforretning utfSreS. Oliver Glse«. Fergus Falls, Minn., S«lger Billetter til og fra Europa med alle Linter. 6i7tf ©livet Olsen. O. T. Langen, Battle Lake. Minn-, sælger nu Lumber billigere end nogen Gang tidligere og kan sende den lige fra Sagmøllen til KjøberenS nærmeste Station. Stoughton-Vogne og Bnggyer sin des altid paa Haanden. k Newyork fpurt Stanley om han vilde strive en Artikel om Slavefpørsrnaa let for Blodet mod et Honorar of et Pund Sterling for hvert Ord. Da faadanne Artikler i Newyork Herald gjennemfnitlig pleier et indeholde 5000 Ord, vilde Stanley altfaa for denne ene Artikel faa et Honoret of omtrent 90,000 Kroner. De ægypti ske Blade ved endnu ikke, om Stanley har modtaget Tilbudet. FIRST NATIONAL BANK of Fergus Falls. C. D. Wright, Prätident. I. P. William?, BiceprSfldent. E. A. Jevett, Kasserer SEldste Bank Nord og Best sor Min neapolis. Oprettet 1872. SSlfler Bexler til alle Dele af Verden. Ud' laaner Penge vaa korte Terminer. Reiie billetter til og fra Europa scelges paa bedste Btltaar. Fergus Falls Nat Bant. H. G. Page, C. A. Daley, Präfident. Vicepräfident F. I. Evans, K linnean, LSger, tidligere fra Montreal Alm. Hospital nu i Fergus Falls, Minn. Kontor og Bolig paa Lincoln Avenue. Specielt Opmærksomhed ffjSnfefl Ølen- og Lrensvgdomme McLean Duncan. Groceries til ladeste Pris hos P. Lew. Jeg har nu flooet mine Priser ned til under de laveste. Kom og over bevis Dem. Peter Lew. Charles I. Wright. Jernbane- Land- Agent. FergnS Falls, Minn. MoseS E. Clapp. C. C. Houpt. Glapp Houpt. Sagförere. Kontor i Pickit-Blocken, Fergus Falls. DR. G. W. CUTLER, Physician Surgeon. Kontor: Court Str.» nord for Fergus Falls Rat. Bank. Træffes om Natten i Grand Hotel. "DOWN WITH HI6H PRICES."* K ISS.OO Sewing Machine, with Attachments ....*16.66 4. tOO.Ib Platform Scale, on wheels 10,06 S12S.06Top Buggy,Barren Patent Wheels.......66.06 K S-Tee Wagon Scale, Braes Beam and Beam Box. .40.06 41-Tee Wagon Scale and Patent Stock Rack 7(.06 A 0M.00 Power Feed Mill for Farmers, only loio A Portable Forge and Farmers' Kit of Tools SO.06 48*0.00 Road Cart, or Swell Body Cutter ....11. 00 015.06 Single Buggy Harness f.SO åMMk Scoop and Platform Scale 8.06 A. 4-lfc Family or Store Scale, with Braes Scoop 1.06 Catalogue and Price List of 1000 useful articles sent Atm. Address CHICAGO SCALE CO.. Chicago, HI. SioItttAtis s&frgaue af Den Illustrerede Zkorsk-Danste Familie Bivel Gjennemseet efter bet norske Bibelselskabs fibste Bibel-Udgave, ben norske Kirkebibel Approberet af be norske Synoder samt af norske Præster og Professorer i bet ganske Land. Ingen Bibel ægte, hvis dsn ikke har Orden? Copyright, 1890,oy A. J. Holman Co." A. A. Holman Co., Philadelphia. MARKE Intet Salar I Etableret 1861. 186 Setting! CHICAGO, ILL. Ulfe 6nvighed 1 «ettetEtz» Den gamle, paalidelige L«ge og tøtiitttte, behandler fremdeles med störste Dygtighed og Held mit alle Personer, som ved deres egen Bedrift of ttbe» ofl Svaghed—paa hvilketlomyelft Tids punkt af deres Liv—have paafsrt fig felv et hemmeligt Onde, fom Snige af Överträdelse af Naturen» Love, Kulde strax raadsp^rae den berømte Dr. (Elarfe. Md* ete*! Retbtfe Sygdomme (med eller uden Drøm me) eller Siwlfelle og Tab af Nervetraft behand» les ester nve Metyoder med aldrig svigtende Held. Samle Momd.som lidc af Svagheder, ville finde at hurtig Hjelp og Lindring samt i mange Tilfælder en fuldstændig fieler redelse. Kf Det Aiift intet til Sogen, hvad De forhen har brugt eller hvem, bet uden Held har behandlet Dem. De frygtelige Gifter of StzstN» tilligemed elt ufundt Blod og Hudsygdomme helbred« fuld .(tændtg uden Kvilsolv. Huft paa. at en fattig Sygdom, hvis den bliver forsømt eller urigtig Belieito* let, sotdarvet de nuværende og kommende ©lægter. Øf UB unaturlige Udtømmelser helbredes huv tigt uden ot hindre den Syges forretningers Ingen Experimenter. Begge i?i*n fonfultmS fawtnU Ngiied»fuldt. Alder og @rf#ting et af Big* tighed I disse Tilfalder, ttn skreven Garanti for Helbredelle give» ved ethvert Ttlsoelde» som behandle». Syge, det lide af chrouiske Svgdomme, bør uforbeholdent skrive og fortælle Symptomerne af deres Tilstand. Sygdomstilfælde? helbredes, fom. Andre ilte have kunnet kurere. Send 4 Cts. i Frimærker for et 6et#wt over chrouifte, nervøse og delikate Sygdomme. De saar i det norfl-danske Sprog en «dimmende Symptomology (Forklaring over Sygdomstegn), ?Ufælde. vorved De selv kan komme éffer Sete» Sygdom» Konsultationer, personlig eller skrmlig, ftl. Äonlulter den gamle Doktor. Tusinder ere blevne hel hredede. Private «ontotet og Modtagelse» boetelfet. IM-Raadfør Dem med Dt. 61 etle, før-" end De henvender Dem til nogen Anden. Et venligt Brev eller Besøg kan befri Dem for fremtidige Lidelser op Skam, samt formere Deres Livs gyldne Aar. Medi ctner sendes hvorsomhelst og med betryggende Sittm hed. Kontortid fra Kl. 8 til 8 Søndag fra Kl. 9 til 13, felr Skandinavisk tales. Breve adresseres F. D. CLARKE, IH. D., 186 South dark Street, Chicago, lik **8 uiiinc fto™(?.hio portrait of Mr. Garn ton, of Salem, Ohio. He writes: "Was at work011 a farm for a month 1 now have an agency for E. C. Allen A Cos albums an«l publi- »tiorts and often makeJ9£0 a day." (Signed) W. II. Gakuisox. William Kline4 Harrieburg, Pa., writes: UI have never known anything to sell like your album. Yesterday 1 took orders enough to pay me over $25." W. J. El i more, Bangor, Me., write«: 't [take an order for yoitr album at lalmost every house I visit. My profit is often asmuchneS^ik |fo a single dny'a work/' Others are doing quite as v»*eli [we have not spare to give rs kracts from their letters. Kvvrv one who takes hold of this grand business piles» up grand protii Shall we start YOU in this business. render? Write to usand leant all about it lor vourwlfc U, «restnrtingmnny we will start you if you don't rtelav anothvr get« ahead of you in your part of the «ountrv. li' v»i. fake hold you will be able to pick up gold fast. On account of a forced manufacturer's sale1SS.OOO roil «lollur Photocraph Albums are to be will toil., pvonlc for 1S56 eacli. Bound in Itoyal Crimson Silk Yclvt: I'lush. Charmingly decorated insides. Handsomest albums in fhv world. Largest Size. Greatest bargains ever known. A gem*» wanted. Liberal terms, liig money for agents. Anv one rati become a successful agent. Sells itself on tight—Mttle or no tnlking nccessarr. Wherever shown, everv one want? to pur- vhnse. Agents take thousands of orders with rapidity newt belore known. Great profits await every worker. Agents ar* making fortunes. Ladieamake as much as men. You, reader, can do as well as any one. Full information and terms to those who write for same, with particulars and terms family Bibles, Hooka and Periodicals. After voti kn- v abould you conclude to go no ftirtber, why no harm Addrew E. C. ALLEN U CO.. AiuVsTa. Åi.v. Dr.
KURIKO Peter's ansees for et af Nutidens bedste Legemidler. Den reir fet Blodet, giver ny Livskraft, driver Sygdoiiisspir» uo of Legemet og jætter alle Organer i god, arbeids P.Wtfl stand. Medicinen er sammensat as 33 forskiel Uge Bestanddele, væsentligst fra Planteriget, oa har vcrret fjendt og brugt i over hundrede Aar. Den an vendes med stor Mutte i de fleste af de i det daglige Liv forekommende SDgtiomatilfælde, samt ©Dfibmnnn som stamme fra Blodet, fantom: ni,&inn£L' Kuldegysninger o« ^ever, 'Mtw' Skab, Orme, Ringorme, Bylder, Udslet, krneftartede Gevexter, B«rk »a Saar. «mettet i Bensistemet, Afmagring, N«e«Ummers»,gdomme. Kraftlvshed, Bro«? chitiS, Nyresygdomme, M«slinger, Rygsmer «er, Tvimmelyed, o. s. v. Paa Steder, hvor der er langt til Scege ogApotlieker den uvurderlig at have i Huset. Scelges itte paa Apo tpcrerne, men kun hos lokale Agenter. Hvis dec itte findes nogen saadan, hvor De bor, saa tilskriv Dr. Peter Fahrney 393 vgden Ave., Chicago, 30. DB. nWEH'S FLECTRIC RELT. Kor «and og Kvinde Det eneste praktiske elektriske Belte fabrike ret. Helbreder Rheu matiSme, Nyresygdom, s^ostesmerter, Leversyg dom, Nervøs Svaghed, Kvindesvcrklelse, Ryg marvssygdomme, sexuel Svcekkelse, almindelig Svaghed, St. Beits DandS, Inipo- tens. Lamhed. Patenteret Aug. 16,1887. Forbedret Aug l, 1889. Tilkjeudt høiefle Medaille Cincinnati 1888. Giver mild eller star! Strøm af Elektricitet, som sti mulerer va hjælper Naturen at tilbagegive jvage Or ganer Helbred og Kraft. *i Elektriske Zndsaaler ti.00. Send S CentS for illustreret Katalog liaa Norsk med fuld Liste af Sygdomme, værdifuld Information og edsvorne Attester fra ffolk fom har brugt Belterne. nr. Oven Bell Co., 191 State St,ChlcagoM
Page 4
2Zde Feb.18S0. Der er et gammelt Eventyr» som begynder med: „9togle Kjerringer ere flige", men her vil vi vende det om og sige: »Nogle Mænd er flige". Jeg kom til at tænke paa dette ved at læse Stykket fra H. i No. 430 as Ugebladet, font gaar ud paä at for svare Lotterier, faaledeS foot de fore gaar her i Nabolaget. Det var faa uventet at fe nogen forsvare en ulov lig Ting, og det paa den Grund, at der i samme Nabolag er gjort andet, som er ulovligt. Jeg for min Del kan ikke fe, hvorfor Lotteri med Drik, bliver bedre, forbi der pilles Kort. Jeg felv og kanfke H. vil undertiden spille et Slag Kort for Moro Skyld, endog det er om faa meget som en Kaffe.Bønne, som H. siger, eller nok til at give lidt Interesse. Men in gen maa tro at professionel Gamb linZ taales i Rothsay. Og jeg tror. jeg deler Majoritetens Anstuelse af Lotterier ved at tilstemnte en tidligere Artikel i Ugebladet imod Lotterier og den Maade, hoorpaa de har genet for sig her i Omegnen. Jeg har ogsaa med Interesse fulgt Correspondancerne, som groede ud as „Over Bækken ester Vand", og jeg maa i dette som i meget andet give Redaktøren Kredit for det Maadehold og den sunde Bedømmelse, han læg« ger for Dagen ved at behandle Em ner, forn ofte kommer udenom hans egen Erfaringskreds. Der kunde vist være Stof not i dette til at strive om for at fylde Ugebladet et helt Aar, men hvad godt vilde det gjøre? Saa danne Ting vil regulere sig felv, og Skylden ligger vist for en stor Del i de trange Tider, fom nu er og har været for denjorddyrkende Befolkninz i de sidste tre a sire Aar. Naar man dliver haardt presset fra flere Hold, begynder man at fe sig om efter en Uboet, og man undres paa, om et dette eller hint er Skyld i Omstændig hederne. Derfor er det ei faa under lig, om sligt kommer op. Først fordi der almindelig var en Tid i alle nye Settlementer, da Handelsmændene benyttede sig af Anledningen og tog ublue Priser, og for det andet for staar de fleste ei, hvad Tingen er. Tag det nu med den store Konkurence, der nu er i Handelen, saa tror jeg ei, det er at misunde nogen, og jeg maatte smile, da jeg læste en Artikel fra en, som troede sig vel underrettet, at Handelsmanden havde 33£ Procent Fortjeneste, og dette troede han, en Handlende burde have for at balan cere. Men om saa var, fluide jeg sige, det var for godt at være Han delSmand. For nu at bevise, at jeg mener, hvad jeg siqer, vil jeg gjøre følgende Tilbud, som kan blive mod taget inden sex Maaneder fra Dato, om en ærlig og oprigtig Mand vil gaa ind derpaa og give den tilbørlige Sikkerhed for Forpligtelsen: Om nogen vil indestås mig for 10 Procent paa alt, jeg fælger, og være her og ofre sin Tid og Arbeide med i Buti ken, faa flal jeg kjøbe og betale Ba rerne og betale alle Udgifter og lade samme Person saa alt, som er over 10 Procent Fortjeneste for sin Tid og' sit Arbeide for et Aar. og hvis der da er 33 Procent Fortjeneste, saa vil han tjene store Penge, og jeg venter, at flere af dem, som tror paa en saa stor Fortjeneste, vil komme og modtage Tilbudet. Hvad, font med rette klages over er, at der ei er nogenAf sætning paa, hvad Farmeren har at sælge. Og det er den største og værste Hindring for Handelens Livlighed og Farmerens Belvære, men jeg font Handlende kan ei fe, hvad vi kan gjøre. Jeg har forsøgt paa forskjellige Steder Landet rundt at sinde et Marked for Smør, men altid med stort Tab ester de Pri ser, vi maa betale her. Saadant Smør, som sendes ind fra Handlen de, betales nu med 5—6 a 7 Cents i St. Paul, Chicago og New York, og enda maa det være godt. Og hvis vi bød en Pris her, der vilde sikre os mod Tab, faa vilde vore Kunder blot blæse ad det, og derfor staar vi fast. Hvad jeg har sagt, ved jeg as Er faring, da jeg ei har været Handlende al min Tid. Jeg troede fom saa mange, at det var blot at begynde at handle, saa kunde jeg tjene Penge som GræS derfor forlob jeg et pent Hjem i St. Paul, og jeg har nu prø vet. Der er den famme Anledning i Dag. Du, font tror, at Handel er blot Gevinst, sælg hvad har, og be gyndz bare her i Rothsay er Rum for mange Handlende endnu, og jo flere jo bedre. Min Støting er, at der er altfor, liden god Forstavelse mellem Han delsmændene og deres Kunder, og saa længe Landbefolkningen ei kan indse sit eget bedste ved at understøtte Hjemme»Forretninger ved at give dem sin Søgning, saa længe kan vi vente at have en forkrøblet Kommune: Meu vi norske er nogle forunderlige Sub jekter, naar det kommer an paa Sam hold, enten det behøves i Forretning, Politik eller Religion. Førend jeg nedlægger Pennen, vil jeg give min Ide om, hvordan den Handlende og Kunden bør staa til hinanden. Handelsmanden burde være ligefaa ræd for at tage fortneget font forlidet for fine Barer. Med andre Ord: han bør have fin Kundes Bel færd for Die, thi de afhænger af hin anden. Kunden fluide paa sin Side gjøre alt, han kunde, for at ophjelpe sin Handelsmands Forretning, tao længe han var behandlet ret og ær ligt. Paa ben Maabe bilde begge have Forbel og Nytte ben ene af ben afben. Det bestyrker ei Houdels manbeit meget i gobe Forfætter, naar han har en Kunbe, font han giver al ben Credit, han kan, mens ber ei er Penge forhaanben, naar han fer ben samme Kunbe,faafnor, han faar Pen ge, gaa anbenstebs hen og kjøbe sine Barer for Kontant, ofte uben at be tale sin gamle Gjelb, font Hanbels manben staar inbe for, og font han ofte faar fvebe for, før han kan betale ben. Dette er noget, font er faa gangbart, at bet ei kan modsiges. Men font forhen bemærket, tneb be bre Tiber kommer bebre Mennesker, og jeg vil for min Del leve i bet Haab, at begge kommer. Derfor vil jeg nedlægge Pennen Iigefaa godt nu som senere, da der er Hundreder af Ting, font vedrører dette, men Uge bladet har formodentlig ogsaa andre Sager, fom tilkommer Plads i bets Spalter. Deres meb Agtelse A. B. Peberfen. 136c Marts 1890. I Henning var ber en häarbKantp paa Balgbagen. En Mængbe Folk har troligtvis havt til Hensigt at settle i Henning, thi Jnbvanbringen har været stærk i be sibste 2—3 Uger. Skulbe ben vebvare i de næste 6 Maaneder, vil Henning blive engan fle stor By. De nys indflyttede fik imidlertid ikke stemme paa Valgdagen. Temperancesolket har taget Strids klædningen paa eg vundet Seier, og Saloonfolket har mistet Perlen for anden Gang i Henning. Range 37. Dalton. 17de Feb. 1890. Hr. Redaktør! Maa jeg bede Dem om Plads for nogle faa Linier. Jeg har feet ad skilligt skrevet om RentespørgKmaa let, og at Banken tager for hø i Ren te. Jeg tror, at der ikke er mange, font ikke tager saa hsi Rente, fom de kan faa, enten bet er en Bankør, en Farmer eller noget andet,blot matt har noget at laane ud. Saa at fkrige og skraale hjelper ikke stort men at væ re enige alle fom en. Bælg faa ben, fom kan bringe ben gobe Sag frem. Faa en Komite til at ubarbetbe et gobt Lovforslag, fom tr# efter ebers Behag. Farmere, og siben vælg ingen, uben han vil orbeibe for bette For flags Gjennemførelfe, faa har I baa- be ZEre og Nytte deraf. Men ber maa Flid og Samhold til, flal bet gaa, og hvab, som stal gjøres, maa vi gjøre selv. Feltraabet maa være: Op alle som en, enten bet er i Alli ancen eller veb Balgurnen. Man faar ikke være saa strib paa Partiet men vælge ben Manb, man stoler paa, enten han er Demokrat, Repu blikaner eller Prohibitionist. Angaaenbe Byggeforeninger, fom Mr. Boen nævnte paa Alltancemøbet i Fergus Falls, vil jeg sige, at jeg tror, bet var bet bebfte, vi kunbe faa. Jeg har nogen Erfaring angaaenbe bisse, siben jeg var i Milwaukee. Jeg opførte ber mange Huse for Folk, font ikke eiebe mere enb en liben An bel i ben Byggetomt, be havbe, men be fik Penge af Byggeforeningen, faa be kunbe opføre baabe store og vakre Huse, og be betalte blot 5 til 6 Pro cent Rente og libt Afbrag paa Sum men to Gange om Aaret, indtil bet altsammen var betalt. Jeg tror, at Byggeforeninger vilbe være en fanb Velsignelse sor mangen Farmer, thi ber er mange af bem, font bor i faa baarlige Huse, at be ikke er flikkebe til Bolig for Mennefker, hverken af Hensyn tit Sundhed éllér Bekvemme lighed. En venlig Hilfen til alle Ugebla dets Læfere. ZErbødtgst Thosten T. Husum. Stony Brook. Jeg ser, at min Ben Hagen begyn der at blive lidt urolig, fordi jeg ikke fyrer paa. Bær kun rolig! „Syvert" er ikke besvimet men hører blot Brø let af Bjørnen, og da jeg fer, at Uge* bladet er overfyldt med Indsendelser nu for Tiden, og dette er et Thema, hvis.Diskussion godt kan udsættes til „Slaotoannen", saa tænkte jeg, at Bjørnen kan nok faa rive af nogle grønne Buster og kaste iveiret, før end jeg „fhooter again". Imidlertid haaber jeg, at nogle flere vil „udtale sig i famme Aanb" fom Hr. Hagen, saa han kan holbes gobt Humør, thi bet er saa morsomt at se paa en Foto grasist, naar en ung svensk Dame kommer og stal „tage sig af", og han er i gobt Humør, mens han tripper runbt henbe og faar alt stelt i god Orden, mens hatt altimellem sigter paa hende gjennem sit „what do ye call it." Bel, det er font sagt hyggeligt at fe paa, naar Fotografisten er i et godt S. B., hvilket betyder „Syvert Bjørneflyt ter." St. Olaf. Marts 13de 1890. En Dag i denne Uge afholdtes et Asholdsrnøde i Binjes Butik. Der var fremmødt ca. 50 Mennesker af Unge og Gamle. Mange yttrebe sig ooer det Thema, fom foreloa, nemlig: Afsigelse af spirituøse Drikke. Ingen talte imod. Bed foretagen Indskriv ning viste bet sig, at 16 Personer, bels ælbre og bels yngre, foreløbig havbe tegnet sig som Meblentmer. Ester Ønske fremsat af Olaf Vinje, blev ber foretaget en Afstemning alene af ste mmeberettigebe over Spørgs maalet: Hvem vil stemme for en Forbubslov mob Tilvirkning og Salg af berufenbe Drikke for Minnesota, ifald LegiSlaturen faa vil bestemme? For bette stemte omtrent alle, ingen stemte intob. Jeg fortæller bette fom et Fingerpeg til Afholdsforeningerne. Det font stebe her, har ellers ikke stort at betybe. Men bet er ikke ufanb fynligt, at i hvert eneste Township af Ottertail bet samme vil gjentage sig. Prohibitionisterne vil faa stor Hjælp ubenfor sit Parti til at faa ub bet Onbe, be kjæmper intob, hvis be ikke forfntaar. Der er vel blanbt bent ogsaa nogle of „reneste Batten", som siger: Den, som ikke er fulbt meb os, er imob os, og fem forfmaar ben Haandsræk ning, fom de ton faa udenfor Partiet, men man bør tro, at bered Antal er lidet. Den hele Forfljel paa Afholb« folk og Afholbsvenner er kun ben: Asholbsfolket vil stænge sig ube meb en Gang fra berufenbe Drikke, Ashotds oennerne vil beholbe sine Rettighcber, inbtil Loven har berøvet bem bisse, men ligefulbt arbeider be til bet fam me Maal. ZErb. V. Fra Elbow Sate og Omegn. En Farmer fom ihøft fik megen Hvebe og fom Følge beraf mange Penge, fyntes. at han kunbe ha Raab til at leve et Glæbjons Rus", fom Svensken siger. Forot sikre sig bette, inbfatte han $500 hos en Saloon mand til Øiemebet. Ingen anben enb be to stulbe vibe noget bcrom na turligvis, thi ellers vilbe ra Mor bli gal", förstaas. Monben sit hurtig Enbe paa fine øvrige Penge veb at betale sin Gjælb, i hvilken han stob opunbet Hatten. Han milte bog veb Tanken om be vel forvarebe $500 hos Soloonmonben. Men hvorlebes bet gik, faa dunstede Pengene bort, og bet blev temmelig fmoat derhjemme. Konen, ber ikke var føbt igaar, unbrebes over, hvor han „Rangelen" sik Penge til at brikke paa og Beggndte at unberføge Sagen, thi engang ytrebe han unber et noget heftigt Sammenstød, at for ham hav be bet ingen Nød, da han havde en Guldmine hos Per Person. Konen fik andre med sig og fanbt, at han rig tig not havde en „Mine" hos nævnte Person, og Enben blev, at Guldgra veren maatte gaa til fuld Bekjendelse. Der blev ba foretaget Opgjør, og bet viste sig, at han havbe $6.65 tilgobe. Hvorlebes bet knnbe forsvinde saa fort, vil maaste baabe en' og anben forftaa. G. T. Hagen. Asvdy. Theobor Peberson af Afhby, fom ber stob at læse om i forrige No. af Bladet, døbe forrige Manbags Es termibbog. Til Embebsmænb for Town of Pelican Loke valgtes: Supervisors: I. M. Stene, Ole O. Wold og H. P. Bah. Clerk, G. T. Hoff. Assessor, Knud Fuglie. Justices: L, L. Tobiassen og H. Pennock. For Byen Ashby i samme Town valgtes: Presibent, K. N. Melbey. Trustees: A. Colony, I. H. Bemis, W. A. Haslund. Recorder, P. Lier. (konstabler: John Lynne og B. W. Colbwell. Justice, A. S. King. Rothsay. 10de Marts 1890. Jeg er kommen hjem paa Formen igjen efteråt hove tilbragt enbel af Vinteren i Fergus Folls, hvor Bør itene gik paa Skole. Min Hensigt vor at hvile be trætte Lemmer libt efter 18 Stars haarbt Arbeibe paa Formen, mett Hvilen blev ikke stor, thi Lo Grippe neg sig inb i vort Hus, og vi sik olle føle bens Nærvæ relse. Bor lille Alfreb, fom vor 1 Aar og 5 Dage gammel, maatte bøie sit Hoveb for Døbens Braab og fige benne Verbens Jammerbol Farvel. Det var tungt at se ben lille uskyldige at kjæmpe meb Døben, men vi siger nu af Hjertet Tak til Gub, fom tog ham hjem til sig i Herlighebens Ri ge, hvor han er befriet fra Jorbli vetS Befværligheber, Synd og Sor ger. Han bøbe ben 5te Februar og blev begravet ben 14de. Bi siger tak til alle bem, fom var hos os og hjalp os unber Bornets Sygbom. Ligefaa alle, font var hoS os i Begra velsen, siger vi tak, og til vor Gub, som tog hon hjem til Englenes Her skarers Mangfolbigheb i Himmelens Herlighed i det høie. C. A. Backen. Andrine Backen. Til Farmerne i Anrdal. Alle Farmere, fom fympathiferer med Farmerbevægelfen, opfordre« til at møbe i Skolehuset veb K. E. Ser get Manbag ben 24be Marts 1890 Kl. 2 Eftcrmibbag forat reorganisere vor Alliance samt diskutere be SpørgS maal, font TremanbSkomiteen har fenbt til Alliancerne, og ortbet, font maatte blive forelagt til Behanbling. Da Anrbal er bet bebst befoltebe Town i Countiet, og næsten alle til hører Farrnerstanben, er bet vor uaf viselige Pligt at gjøre vort til at rette paa be Misforhold, som existe rer. Vi lider under be somme Byr ber og vil høste be somme Forbele. Møb derfor talrige op. Paa den gamle Alliances Vegne, John I. Aune, Præsident. E. E. Boen, Sekretær. Aurdal, Minn., 17be Marts 1890. Farmere, mSrk! Fredag ben 21 be Morts førstkom mende Kl. 2 Efterm. vil ber i By hallen i Battle Loke blive holbt et Møbe af Farmere fra Townene Clitherall, Everts, Ottertail, Girarb, NiboroS, Torbenfljolb, Sverdrup, og Eagle Lake forat overveie, hvorvidt det er tilraadeliqt at opføre et Aster i og Meieri i Bottle Loke. Alle Far mere og Forretningsmænd, fom er interesserede, inbbybeS tit Møbet. Chas. GuisnesS. E. M. Evensen. John Hevren. Torger O. Holbt. Hans Gilbertfon. A. Tveten. Ole H. Berg. I. P. Tharalbfon. Andrew Wennerstrorn. Og mange andre. (Denne Bekjendtgjørelse tom for fent til at blive optaget i sibste Nu mer.— Reb.) Hjelp til de fattige. Somlet veb O. Hoff i Torben fljolb, Minn. Sven Jacobfen, 2 Bufh. Hvebe Ole Hoff, 4 bo. A Aflerot, 2 bo. Lars Jacobsen, 2 bo., Stoolkvist, 2 bo. Thomsen, 2 bo. O Svedberg, 2 do. I I Franze, 2 bo. Nils Han sen, 1 bo. Peter ©tenstab, 1 bo. Hans Olsen, 1 bo. Aisreb Anbersen, 1 bo. Skramstab, 1 bo. I. Franze, 1 bo. Hilden, 1 do. T. Kvilekval, 1 bo. Mrs. Nielsen Bush. Bønner og Uldgarn John Hilben, Klæber Mrs. Hansen Klæ ber og 75c Anton Anbersen $2 Lars Skalman SOc Mrs. M. Jen sen 35c Ubenævnt, $1 Mrs. M. Peterfen, $1 M. Skaalrub, Rothfay $1.25. Bismarck oftraobt. Fra Lonbon meddeles 17be bs., at baabe Fyrst Bismarck og Hertug Herbert har inb leveret sine Resignationer, og at Kei ser Wilhelm har modtaget Keiserens. Olie, sætges altsammen meget billigt. Cherokee Strip kaldes en Laud strækning i Nærheden af Oklahoma. 15000 Landsøgere har allerede trængt ind her og sot sig ned forat kunne have det bedste Land, naar Præsi denten erklærede det aabent for Set tling, hvilket kunde antoges at fle hvad Dog fom helst. Nu har Præ sidenten udstedt en Proklamation, der ordrer dem til at gaa igjen. Storartet Aabning af det nye Baargods i THE GREAT MANHATTAN CLOTKOTÖ HOUSE. Större end nogensinde er vort Optag, större end nogen sinde er Asjortementer, og lavere end nogensinde er vore Pri ser paa disse nye Varer. Smukke Overfrakker for Vaaren, vakre nye suitings for Moend og Gutter alt det nyeste, hvad angaar Guttekloer, indbefattende en smuk Forsyning af Zer ses- og kilt snits, findes her til de lavest mulige Priser, oer er forenlige med førfie Klasses Gods. Vor uhyre Forsyning af stive og blode Hatte maa sees forat blive vurderet, da der ikke findes noget af dette Slags uden vi har det. Det samme gjoelder ogsaa vort nye Udstyr for Herrer. Det er de smukkeste Varer, som nogen har feet her. Nu er Tiden, og her er Stedet til at kjobe, hvad De behover for Vaaren. Forbindtligst, The great Manhattan Clothiers. Dcsky Bros, Cierc. 117 Lincoln Ave., Fergus Folls. hvor billig alle Slags Maling er hos Apotheker Johnfon. Vugge-Maling, Begn-Maling, Maling for Møbler, Cobinet-Maling, Ferniser of alle SlagS, Terpentin, Olie, Koster, Kit, Farver, tørre Dm bedste siirdigblandede Maling i Markedet. Husk Stedet, og kjøb ikke, før De har været her og har faaet vide Prifen. Z. T. Johnson. K K Tvete. T» »«titer i Suttlr Late. En Stor Forsyning as Klæder for Mänd, Gutter og Börn. Ligefaa Skotöi for Damer, Herrer, Borne og Born. Hatte, Huer og Ekviperingsgjenstande. Symaskiner, „American". Groceries og Krustoi. Emigrant-Billetter fcelges. Enhver Ting foelegs til den lavest mulige Pris. Ertra Fordele tilbydes den, der kjoberi större Partier paa en Gang. Alle Vintervarer til nedsat Pris Alle Vintervarer, saasom Kaaber, Floneller, Uldtiipper osv. sälger vi nn til ftfiitt reducerede Priser. Topp Bros. Wirth, Eiere as CHICAGO STORE oa'Stgeirter sor Butterick Patter«» »g Halls Bazar-Form». og i
Page 5
A demokratiske Kredse er A. Bier ma* paa tale som Guvernørkandidat. Som nævnt i sidste Ugeblad mød* le County-AlliancenS TremandSko mite her i Byen sidste Uge, og den be- stemte at forelægge Town-Alliancer ne følgende Thema til Drøftelse: 1. Er DereS Alliance tilfreds med Jernbanefragten og PaSsagertaxter ne? HviS ikke, hvilken Forandring i Taxter anser Deres Alliance at være retfærdig mod alle interesserede? 8. Er den nuværende Lov, der be« «yndiger Guvernøren til at udnævne Jernbane-Commissivnen, tilfredsstil leede for DereS Alliance HviS ikke, vilde De da foretrække, at de blev valgt af Folket? Battle Lake Review: Siden „Re view" nævnte ChaS. Guisness i For bindelse med Repræsentant-Embedet i StatenS Legislatur, har hans Ben ner i Clitherall og EvertS taget Sagen i fin Haand, og et Løfte om at under støtte hans Kandidatur, hvis han be stemmer fig til at blive Kandidat, fik talrige Underskrifter ved Balgstederne i degge Towns Tirsdag. I Everts blev det understrevet af næsten alle stemmeberettigede, som var tilstede. Dette viser, hvor høit denne Gentle man er agtet i fit nærmeste Nabolag, og det vil visselig veie meget i hans Favør, HviS han tilkjendegiver, at han er villig til at modtage Stillin gen. Ifølge „Pioneer Press" har Vice Guvernør Rice erklæret, at han ikke ønsket Gjennomination, og at han vil trække sig tilbage fra det offentlige Liv. Angaaende at blive Kongres mand fra sit Distrikt sagde han, at hvis man fik høre, at han var Kandi dat for dette Embede, ønskede han, man vilde sende hans Venner afsted foråt se efter hom. Han havde un der fin Visit til Washington feet nok af Kongressen til at vide, hvad der var i den. Det er ti Mænd fra hvert Parti, som styrer det hele. De andre er blot saadanne, som besvarer en Mængde Breve og løber mellem de forskjellige Departementer foråt ud rette ALriuder for sine Vælgere famt forsøger at dele Embederne, jaa en hver bliver fornøiet. Lynchingen i Trempealeau County, Wisconsin, vidner om en ganske utro lig Raahed og Bildmandstab. Neppe er vel nogen for det norske Navn mere vanærende Ugjerning bleven udført i Amerika. De amerikanske Aviser glemmer nok ikke at fortælle, at diSfe Folk var Nordmænd. Det er almin» deligt, at naar nogen, fom regnes for Udlænding, begaar en Forbrydelse, bliver den tilflrevet den^Omstændig hed, at han var Udlænding. I dette Tilfælde var dog Forbrydelsen faa særlig amerikan?, at man med rette kan paastaa uden at undskylde For bryderne, at det ikke er den Bygd i Norge, fom har fostret dem, som har Skylden fet deres Handling, men nærmest det Samfund, hvori de nu lever. Er det ikke sandsynligt, at Bevidstheden om, at Lynching er no get, man her i Landet kan væte med paa uden at blive straffet, her hos disse Farmere og Farmersønnner stø vet Sansen for lovlig Orden? Hvor ledes kan det være anderledes.i etLand, hvor saadan Lovløshed taales, ja i dett almindelige Bevidsthed endog staar som noget prisværdigt. Blod hevnen hos de hedenske Nordmænd vidner ikke om større Raahed i Sæder end den amerikanste Lynchingsprok fis. At det endelig engang er lyttedes at straffe en saadan Voldshandling maa alle retsindige glæde sig over. Denne Domfældelse er kommet som en velkomment Advarsel til Nordmæn dette her i Landet om ikke at deltage i nogen saadan Voldshandling. AfholdSfolket seirede ved Valget forrige TitSdag baade i Henning og Pelican Rapids. Bi fotstaat, at det er Hensigten at vinde her den Iste April. Der er i disse Dage bleven holdt endel Af holdSforedrag her i Byen af Mr. Warburton, der reiser for W. C. TJ., og vi or staar, at hatt opmuntrer sitte Tilhørere til at aflægge Asholds Iøftct for en bestemt Tid, idet hatt gaar ud fro, at det er bedre at give et Løfte for ett Mooned f. Ex. og holde det end at give et Løfte for Levetiden og bryde det. Der er ganfle mange, som tegner sig paa denne Maade. Det ligger nær at antage, at dette er etslagS Hvervning for det kommende Balg, men Venner of Mr. Warburton og Afholdssagen afviser den Tanke fom fornærmelig og figer, at hver i' I, gM* s i ken Warburton eller AsholdSsolket vil ty til et faa simpelt Middel. War burton, figer de, er ikke Politiker, og han tager ikke ringeste Hensyn til Partier. Forresten syneS der ikke at være nogen Interesse for det kommende Byvalg. HviS der er nogen, lader det til, at man tror, det er bedst, in gen ved det. Bi sinder, at Millionær-Mølleren Charles A. PtllSbury har søgt at for* Hare, hvoraf det tommer, at Hvede priserne er saa lave. Dette kommer nu overmaade betimeligt, og hvis han blot hovde gjort det saa sorstaaeligt, at Farmerne ogsaa kunde fatte det, Vilde han antagelig blive den mest po pulære Mandi Minnesota. Mett dette har han ikke gjort paa langt, langt nær. Der er ikke nogen Ting, som saale deS bekymrer vor Farmerbefolkning, fom dette ene SpørgSmaal: Hvorfor foot vi faa lidet for vor Hvede? tzspørgsmoolet otn Skat, Told, Fragt og alt sligt noget forsvinder rent for dette Spøtgsmaal, og det er hoved fagelig kun, fordi Indtægterne bliver faa utilstrækkelige, at matt begynder at gny over Udgifterne. Mr. Pillsbury siger, at det er Hvedespekulationen eller Hvedegomb lingen i Chicago, som er Storfag til de lave Priser. Hveden fluide i de sid ste tre til sire Aar have været værd $1 pr. Bushel over hele Minnesota, siger hon, og nu fluide den være værd mere end $1 pr. Bushel, hvis ikke Hvedegamblingen øvede sitt Indflydel se. Videre siget hatt, at hvis der ikke bliver fat en Stoppet herfor, og han •tror dette kan gjøres ved Lov, do vil Hveden om fem Aar ikke være værd mere end 25c pr. Bushel, og om faa Aar vil dett væte obfolut ingenting værd. Nu at forstaa, hvorledes man vir kelig kan spille absolut al Værdi bort sta Brødstoffet, saalænge det behøves over ol Jorden, og der ikke ifølge Pillsburys Udsagn findes nogen Overflod deraf, er ikke faa ende frem, font maafle Millionærer tror. For merne forstaar ikke dette, og ikke heller forstaar de, hvordan nogen anden kan forstaa det, og de begynder derfor ot lure paa, hvad mon Pillsbury lon hove til Henstgt med denne Paastand. Det forholder fig ikke heller saa, som PillSdury siger, ot „Farmer alliancen og denS Repræsentanter kun er opmærksom paa de smaa On der og overser Vampyren, som suger selve Livet ud of dem." Formerne har virkelig feet dette Dyr, og det er ikke længere end siden i Begyndelsen af denne Moaned, at de vedtog Re solutioner, hvori de anmoder baade Kongres og Legislatur om at vedtage Love, der gjør Hvedegambling til en Forbrydelse. Mr. Pillsbury ønsker, „at Far merne i Staten vil flatte med at lade sig tage ved Næsen of volitifle De magoger og Mænd, forn ikke ved, hvad de talet om, og at de vil følge Ledete, hvis Interesser er identiske med Farmernes, og som bedre for sloer, hvad det er, som trykker Prisen paa Btødstoffct ned." Strax før meddeler han, hvem disse Folk med de samme Interesser er, og det et na turligvis Møllerne. Dette smukke Ønske minder om dett Tid, da Ræven og Bjørnen havde Interesser tilfæl les. De drev Farming sammen og fluide have Topenden og Rodenden af Grøden hver sit Aar. Bjørnen' fandt Anledning til Klage det før ste Aar, de hovde Rug. Ræven tet» tede herpoo ved at foreflaa Næper for næste Aar. Nei, Mr. Pillsbury moa strive tydeligere, naar han skriver til For merne. Hon maa strive saa lydeligt, ot de forstaar altsammen, ellers vil de altid tvivle. De har faa længe formet sammen med Ræven, at de ser kun en spids Snude og ett lang Hole, selv om det kun er ett ærlig Møller, som stikker frem. Der er ett Mand her i Byen, som fjender en anden medvirkende Aorsog til de love Hvedepriser. Hon ved, at der er 20c i Told paa Hvede, fom ind føres ttl de Forenede ©tater, og føl gelig ogfaa paa den Hvede, fom tnd føtes til Duluth eller Minneapolis fra Conodo. Mølleren, font kjøber denne Hvede og moler den for otter at udskibe den over New Dork ellet en anden Hovn, foot tilbagebetalt 18 af disse 20c, idet hon udskibet Melet. Selvfølgelig er det fordelagtigere for Mølleren at kjøbe Canada» Hvede end Minnesoto-Hvede. og selvfølgelig bliver Markedet faa meget daatligere for Minnesota-Hvede. Societies bliver den Tariff, som skulde være til Formernes Beskyttelse, et effektfuldt Middel til ot forværre deres Koor, men dette ved naturligvis ikke Møller Pillsbury noget om, ellers vilde hon vel have hentydet dertil i Forbigoo ende, naar han nævner de andre Star foget. For ol Ting lad os forsøge Ruto bogger til næste Aar! Bi forsømte sidste Uge ot meddele, hvem det ved Stats-AlliancenS AotS møde blev valgt til Vicepræsidenter. Der blev som tidligere valgt en svt bvert Kongresdistrikt i Staten saale des: Iste Distr., I. I. Furlong, Austin. 2tiet Distr., D. P. Lester, Lac qui Parle. Sdie Distr., H. V. Poore, Bird Island. 4de Distr., A. L. Strömberg, Forest Lake. 5te Distr., I. B. Hompe. Som nævnt i sidste Ugeblad blev Hott. H. P. Bjorge valgt til Kasse rer, og Ottertoil har sooledeS soaet to Embeder i Alliancen. Alliancemænd i Countiet er færde« les fornøiet boade med Hompes og' Bjorges Valg. For 2—3 Uger siden blev der stjaatet ca. 40 Bushel Linftø og endel Havre fra en Farmer ved Navn Gray, som bot i Town of Bradford, Wilkin County. Bradford et Nabo townet til Western, Ottertoil County. Frøet og antagelig ogfaa Havren stod i Sække og var saaledeS Ietvint ot læSse. Mr. Gray bor ikke paa Fat men om Vinteren men driver do SkogSbrug. Han faar imidlertid ett anden Mant) til at føre lidt Tilfyn med Farmen, og denne Mand gjøt ett Visit etpar Gange om Ugen. Hon opdagede do Tyveriet ett Morgen, og da der vov faldt lidt Nysne, kunde han ogsaa se Spor efter Heste og Vogn. Han fik flere Mænd med sig og fulgte Sporet hen til en anden Mands Hus og tog Maal baade af Hjulspor og Mærket efter Hesteskoene. Mr. Gray et bleven underrettet om Tyveriet, og han ventes hjem disse Dage. Sidste Uge stede et andet Ty veri paa en anden Farm tæt ved, hvor heller ingen bor om Vinteren. Der blev her stjaalet mellem 25 og 30 Bushel Havre, og matt har den sam me Mand mistænkt for begge Tyve rier. The Golden Eagle Bor Forsyning as VaarMer sor Mnd, Gutter og Born er nästen altsammen indkommet. Som siidvanlig har li en uhyre Forsyning til Pri ser saa lave, at hvis De ser paa vore Barer, kan De ikke lade være at kjobe. Forbindtligst Julius Levi, THE GOLDEN EAGLE CLOTHIER. Assurer DereS «v»g i MINNESOTA FARMERS LIVE STOCK ASSOCIATION i Fergus Falls, Mim. Dm store transcontmentale vinte, THE NORTHERN PACIFIC R. R. Korteste, bedste, hurtigste. Dette er Dinin2-Car-Stuten til Uellowstone Park. Laveste Taxter til Chicago og alle Punkter i 0 jten. Billetter sälges til alle vigtige Punk ter i 0 flett og Svdvesten. Passagerer fra East Sound erholder Pull man-Vogne med Dagligvarelft og Spisevce rei fe. Var omhyggelig, faet De ikke tager feil men reiser med Northern Pacisic-Banen, og fe til, at der paa DereS Billet staar via St. Paul, Minneapolis eltet Duluth. Det er den eneste Linie, fom gaar gjennem Minnesota, Dakota. Manitoba. Montana. ^daho, Washington, British Columbia. Ore gon og California. ullman-Svvevognene og Spisevognene famt Sovevogn for kolonister, fom reiser tit Pacific-Kysten. friger Exprestroenet hver Dag. Denne Linie yder specielle Tillokkelser for Californiaturister. Närrner Underretning angaaende Taxter, Tid of», kan erholdes ved at henvende sig til närmeste Billet-Agent eller Inkorporeret 1887. Kopital $100,090,00. Embedsmænd: Geo. W. Sheldon, Præsident W. H. Dovenport, Vicepræsident Jas. Compton, Chas. S. Fee, General Passenger and Ticket Agent St. Paul, Minn. Time-Tabel. Kasserer C. C. Honpt, Sagfører, A. B. Etickson, Sekretær og Bestyrer. Over $15,000.00 i Tab betalt til Poltce-Holdere i mindre end to Aar. Hat aldrig disputeret en Fordring. Det har en Million Dollars ($1,000, 000.(0) Assurance tegnet. Det hat over 1,300 ansvarlige Farmere og Kvægopdrættere fom Medlemmer. Kontor No. 5 og 6 First National Banks Bygning. Man henvende sig tit A. Ericksvn, Sekretär. 9!01?!rat Jvhiy™ 4 IV Paocn Gang og følgelig alt blive modent %v Hl «r Hovana Press-Dttllen ikke kan blive afdækket med stærk Vind. Giv ikke PautiDeres Laud, for De har talt med F.H.Lake og har erfaret, paa hvilke Betingelser han udlaaner Penge. Det er umuligt al forklare vore Methode her, men vi med. Fornoielse give fuld Oplysning til enhver, som kommer til vort Kontor. Penge altid paa Haanden, og ingen For haling med at afflutte Laanet. Vi udlaaner Penge estet Afdrags-Planen, der er meget nyttig for Farmerne. F. H. Lake, First National Banks Bygning, Fergus Falls, Minn. Penge tillaans paa Farmeiendom mod allerlaveste Rente. A. H. Clambey. Kontor i Barke ClantbeyS Bygning. Svensk og Norfl tales. Big Bargain Store. Se! Se! Se! 1. Skrivepapir fro 4 tit 9c pr. Bog. 2. ZEskepopit, 1 Bog Popit og 24 Konvoluter, 7 tit 16c. 3. Blyant og Blæk, tablets 4 til 18c. 4. Bedste Eagle-Blyanter fro 4 til 28c pr. DuS. 5. Lommeknive, bedste Slags Egjern 5 tit 98c. 6. Carving-Sets 38c tit $2.93. 7. Stogterknive 8 tit 49c. 8. Wode, Butche Westenhotm Barberknive 57c tit $1.14. 9. Stemme tit Strygning of Barberknive, 11 tit 38c. IC. Fine Klædebørster, 3 tit 14c. 11. Alle Stags Slips og Skjærfs 5 tit 44c. 12. Rubbet-Ktovet 14c, Rubber.Manchetter 28c. 13. Bedste Linkraver 8 tit 11c. 1. Sinfrober 31 til 32c. 2. Bomuldssttømpet 6 tit 22c. 3. Importerede Bolbriggon-Strømper 18c. 4. Knoppenoole, 4 fulde Brevefor 5c. 5. Do. (Ne Blue Ultro) 4c pr. Brev. 6. Do. (Winfor Pins) 5c pr. Brev. 7. Komme, bedste Rubbet Dressing, 3c tit 17c. 8. Fine Tandbørstet of Bust, 4c tit 24c. 9. Udvalgt Toiletsæbe 1 til 8c pr. Stykke. 10. Smukke Kjoleknapper, 5 til 12c pt. Dusin. 11. Perlemorsknappet, 3 tit 25c pr. Dus. 12. Smukke Albums of Silkeplyds, 85c tit $2.24. Alle Mønstre af Rusche, Ruffling, Lidset, Lidsegardiner, Pillow Shams, Sengtæppet, Haandklæder, Rullegardinet, Calico, Musselin, Sam, metdug, (Olieduc^e 22c pr. Iard), Svøbet, Bliktøi, Strikkegarn af Bomuld og mange andre Ting. som ikke kan opregnes her, tit Priser, der ikte har sin Lige her i Byen. Kom og besøg os og undersøg vore Bater og Priser. Send os et Stort, dersom De ønsket Prøvet af vote Batet. Hvorledes man kan tjene Penge. Spar Deres Saahvede. Spat 5lrbeide med at plante den. En fourteen runner Havana Press Dril opereret ved site Heste og en Mand ellet Gut vil plante 300 Acres under Saatiden. En halv Bufhel Frø sparet pr. Stcre er 150 Bushels. Det er bleven godtgjort ved omhyggelige og gjentagne Experimenter, ot ett Bushel of godt Frø plantet med Hovana Press-Drillen, et bedte end 1£ Bush. spredt jevnt udover. Det et bleven godt- a»1 £r plantet ved Havana Press-Drillen i tør Jord vil vokse strax, medens det saa relpts fommcr v&rys. Vestgaaende 'sstgaaende* Grøde vil aldrig blive høstet under andre Betingelser, og disse Betingelser kan ikke blive for sikret ved nogen an 7 29 Gfnt aka. NerauS R. ank. Äm. 7 15 den Methode. 10 00 Wadena 4 25 Moline, Milburn k Stoddard Co., General-Agenter, Minneapolis, Minn. 7 05 Fm. ank* St. Paul afe. Efm.3 00 Bertelsonk Co., Agenter i Fergus Falls. Pullman-Sovevogn til St. Paul. $ct er bleven godtgjort, ot Frø plantet mev Havana Press-Drillen vil alt votse op paa en Gang, alt blomstre POO ett Gray K Freeman, Efterfølgere af McConkey Gray. vil Lincoln Ave., Fergus Falls. Regn. Det er bleven godtgjort, at Korn plantet med (Sang. Dette er det mest vigtige ved ol Korndyrkning. En fuld
Page 6
TT-" —1 IfS JaS og 9ftu Brown. (Efter bek Engelske.) (Fortsat fra or r. No.) „Og Steenes?" sagde Obersten. jBeb Du, om be leve lykkeligt sam men? Han forekom mig at være tem melig meget ældre end hun." Ritchie var en Smule forundret ha« havde aldrig sør hørt sin Oberst vise rinzeste Lyst til Slobber. „Ha, mageløst lykkeligt," sagde han leende. »Jeg reiste sra Berwick med det sam me Tog som dem, da de kom hertil, og Konduktøren fortalte mig, at Sir Georg havde betalt ham godt for, at de stulde saa en Coupee for sig selv alene de havde været gift i over et Aar." Sergeanten fandt aabenvar, at flige lange Hvedebrødsdage var vel meget af det Gode og noget aldeles latter ligt. Men Obersten fyntes ikke at se noget morsomt deri. Oberst Brown afslog fra denDag af alle Indbydelser han kunde ikke resi» kere oftere at træffe Lady Keene men han maatte se hende endnu engang, og Søndagen holdt han Vie meb Dø ren til det Hotel, hvor han vidste, at KeeneS boede, og da han faa dem komme ud, fulgte han efter dem til Kirken og tilbragte der i en mørk Krog Formiddagen med at fe paa fin Kone, ligesom en døende Mand tager det sidste Farvel med Solen paa Him melen. Dagen ester det Middagsselskab, hvor Sir Georg havde moret sig saa udmærket, fandt han sin Kone vel be dre, men dog ikke ret vel istand til at foretage en lang Reise, og han be stemte sig dersor til at reise alene til London, hvor han flulde træffe nogen i Forretninger og komme igjen næste Aften, da han til den Tid antog, at h«n vilde være fuldkommen restitue ret. Da Fanny opvartede sin Frue, be nyttede hun Lejligheden til at fortælle sin Frue en Omstændighed, der for hende havde stor Interesse, nemlig „at Sergeanten og hans Regiment skulde ud og egetcere i fuld Uniform den Dag og vilde komme mor feteren de forbi Vinduerne tidlig paa For middagen. „Omtrent hvad Tid, Fanny?" spurgte Lady Keene. „Imellem tolv og et." „Saa kan Du gaa nu og tomme tilbage faa tidligt, at jeg kan klæde mig paa til Klokken er tolv jeg flui de virkelig have Lyst til at se Regi mentet." Lady Keene havde en næsten van vittig Længsel ester at se Oberst Brown, og hvorledes hun stulde faa den tilfredsstillet, vidste hun ikke men her var en Stilighet) tit at fe paa ham et Dieblik ialfald, og hun kunde ikke hvile af Frygt for at gaa glip deraf. Hun ringede meget fnart efter Fanny og lavede sig til at passe paa. Dette gjorde hun ganske alene, thi Sir Georg var ganet ud og fluide ikke tomme tilbage før til Middag, og faa fluide han strax afsted til Lon don. Mange af Soldaterne i Regimentet havde rimeligvis Mødre eller Søstre eller Hustruer, der med Beundring ventede paa at fe dem, men det tan trygt paastaaes, at Lady Keenes Stilling var noget ganske enestaaende. Hun ventede paa at fe en Mand. der boobe var og ikke var hendes Mand— som troede, at hun var død, og som hun gjorde sig al mulig Umage for at holde i den Tro. Hun hørte Musiken i Afstand og reiste sig op og stod i Vinduet. Re gimentet kom nærmere og øjeblikkelig faa hun. hvem der var Obersten hans Hoved var lidt bøiet, og han faa ned kun en liden Del af Ansigtet var synligt for hende, men hun vilde strax have kjendt ham hvorsomhelst, og idet hun gjenkaldte sig i Erindrin gen den tidligere Leilighed, da hun havde staaet og seet paa ham, medens han marscherede gjennem de samme Gader, ventede hun næsten at se ham laste Hovedet tilbage og fmite. Hun vilde have givet meget til for at vive, om han nogensinde tænkte paa hin Dag.- Ikke alene havde han mangen Gang tænkt paa den, men han havde gldrig goaet paa det Fortoug siden sin Til dagekomst til Edinburg uden en sørg modig og kjærlig Erindring om de speidende Sine, som han den Dag pludselig havde seet fæstede paa sig og nu, da han kom lige foran det Hus, hvor han vidste, at hanS Kone boede, bøiede han Hovedet, og hanS Ansigt blussede, thi han havde en skrækkelig Fornemmelse as, at hine selvsamme Øtne muligvis nu faa paa ham, og han teg ikke feil. Da han var kommen ud af Syne, fank Lady Keene ned paa en Stol og foldede Hænderne. „Gudskelov", sag de hun, „et han ikke aner min Tilvæ relse! Denne Kval lider kun jeg alene." Ligesom sor at fylde Bægret til Bunden, kom Sir Georg ind i det bedste Humør. Saa Du Regimentet marschere forbi?" spurgte han „smukt Syn. Det er en Samling mandige Karle Du maatte vist lægge Mærke til Obersten itte sandt? Han er ingen almindelig Mand det er den samme, som jeg fortalte Dig var hos CunnighamS forleden Aften. Havde vi blevet her noget længere, vilde jeg have inviteret ham til Mid dag. Sr Du bedre, kjære Kone?" fluttede han. Førend han reiste om Aftenen, spadserede han, som han pleide, rast løs omkring i Stuen, indtil det blev Tid at komme afsted, og hans Kone laa paa en Sosa og saa usra vendt paa ham for sidste Gang, som hun sagde til sig selv og nu, da det ikke var hendes Pligt at elfle ham havde hun ligesom Raad til at synes bedre om ham, end hun nogensinde sør havde gjort, og hun sølte inderlig Medlidenhed med Ham. „Georg! sagde hun. Han lom nærmere og bøiede sig over hende. „Noo, min kjære Pige?" sagde han. „O. Georg*, sagde hun, „jeg har ikke været Dig nogen god Hustru, det ved jeg, og i hvad der saa fler, saa sig. at Du tilgiver mig." ..Kjære Barn, jeg tror, Du drøm mer: det er jo noget rent Snak. In gen Mand har nogensinde havt en bedre Hustru og hvad indbilder Du Dig, at der flal fle? Om halvandet Døgn er jeg jo her igjen. Fanny flal telegrafere til mig imorgen tidlig, og jeg flal telegrafere til Dig, at jeg er kommen vel frem. En god Hu stru! Jeg gad vide, hvad i al Ber den Du sorstaar ved en god Hustru? Du tror da vel ikke, jeg gistede mig paa Maasaa? Ret, nei, jeg ser mig altid godt sot." „Tak" sagde hun, „Du tilgiver mig, og Du vil tænke med Benlighed paa mig?" „Tænke med Benlighed?" sagde han. „Roar Du taler saadan, maa jeg tro, at Du ikke er rigtig vel for varet, og at jeg ikke tør lade Dig være alene dersom Du har Lyst, flal jeg strive et Par Ord til Fru Cunning ham, at hun kommer igjen. Det kun de vist interesse Dig at høre hende fortælle om Oberst Browns Bedrifter i Ostindien." Ret ikke sor min Skyld," sagde hun med pludselig Iver: „jeg er alt sor glad, at jeg saar »ære ole«." Det er Hvile, Du trænger til", sagde han „lad mig nu ogsao se, at Du hviler Dig. Jeg flal tænke paa Dig hele Seien, som den bedste Hu stru, nogen Mand har havt. Det kunde aldrig solde mig ind at tro, at jeg ikke var nogen god LEgtemond jeg har ingen sygelige Indbildninger, og Du maa ogsao se at blive dem kvit. Ikke nogen god Hustru! flige Ideer!" og Sir Georg lo og rystede paa Hovedet, idet han gik ud as Stu en. Et Øieblit derefter oobnede han Døren forat fe ind og sagde: „Ru reiser jeg. Bliv nu ganske srifl, til jeg tommer igjen." LodyKeene drost i ©raad. „Hvor let han er at sornøie!" tænkte hun „men han maa have el flet sin sorrige Kone langt inderligere end mig: han vil itte savne mig længe." Sandheden vor, at der ikke fandtes noget Inderligt hos Sir Georg ikke en eneste dyb Høl i nogen Krog of han Væsen. Paa samme Tid, som han havde pakket fig godt ind i sine Tepper o i var falden i Søvn i et Hjørne af Jernbanevognen, gjorde den Kvinde, som han anfaa for fin Hustru, sit Bedste forot strive et Brev til ham. Hun skrev: „Kjære Georg. Konfle vil Du forstaa den Sindstilstand jeg har væ ret i i de sidste Par Doge, og som har gjort mig syg, naar jeg fortæller Dig (gid jeg kunde sinde nogen Maade at udtrykke det paa, fon» vilde forfær de Dig mindre, gjøre det mindre smerteligt!) naar jeg fortætter Dig, at den Mand. jeg blev gist med som ung Pige, er ilive, i dette Land, og jeg hor feet ham. Hvor det gjør mig ond, at jeg fluide volde Dig saa don Sorg og Ulykke! Jeg kan ikke blive hos Dig, og jeg ton ikte gaa til ham: han maa aldrig vide, at jeg er A, 4i/n ri i! Äs,# I) Hfe '-fi XAi'L WitÅ til. Jeg reiser hen tit et eller andet åssides Sted langt borte. O, hav Medlidenhed med min Elendighed og prøv itte paa at søge ester mig: det er den største Godhed, Du ton vise mig. Jeg har Penge nok nok til man ge Vor paa den Maode, jeg tænker at leve men dersom jeg bliver træn gende, lover jeg ot henvende mig til Dig om Hjælp. Husk paa, dette sol der ikke over mig med saadan en Tyngde, som det vilde have gjort, om jeg aldrig havde kjendt ondet end Rigdom og Overflod. Jeg hor væ ret vant til Sorg og onde Doge det er ikke noget nyt sor mig. Idet jeg ønsket Dig alt godt og totter Dig os Hjertet sor al den ufor tjente Godhed, Du hor overvældet mig med, hvordan fluide hun stutte? og idet hun tænkte over dette, overkom der hende et nyt Anfald af Graad. Hvordan fluide hun under skrive dette Brev? „Din sorrige Ko ne" vilde være latterligt, og hun hav de intet Ravn intet Navn. som hun med fuld Ret kunde tillægge sig. undtagen „Marie" og det Navn satte hun under Brevet. Efter nogen Tids Forløb havde hun udkastet en bestemt Plan for sin FremgangSmaode. Jun vilde forla de Hotellet næste Aften omtrent Klot ten fyv med Kaaben over Armen og ben store Hot derunder lægge Bre vet til Sir Georg i ben nærmeste Postkasse gaa hen i en Sidegade og i ben sorholdsviseDuntelhed, som her skede der, indhylle sig sra Top til Tao i sin Koobe. gaa til West End Statio nen, hvor Trafiken vor mindre end poo en anden Station, fliste Hot i Dameværelset, brænde ben, hun tog of sig, berfom hun kunde komme til hun hovde ofte feet dette Bærelse tomt og med en blussende Kaminild, som kunde sluge hendes Hot i et Øte blik. Sao vilde hun reise med Otte Toget til Glasgow eg komme til Ma dam Smeatons Hus lidt over ti. Hun vilde gjerne have givet Slip paa al ben Trøst og Deltagelse, hun var vis paa der, forat Smeatons kunde havde været uvidende om hendes Til værelse. Dernæst faldt det hende ind. at der som hun reiste uden at sige noget til Fanny og ikke kom igjen, faa vilde denne strax gjøre Allarm og hun be stemte sig derfor til at sende Fanny lige hjem til Midgefteld om Formid dagen med en Del af Bagagen. Ikke fordi hun gjorde sig den Indbildning, at en faadon Begivenhed, forn at Lady Keene vor forsvunden, stulde kunne holdes aldeles hemmelig, men hun vilde hellere, ot Sir Georg fluide er» fare den of hende felv end of Publi kum. Naar hun reiste, vilde hun sige til Folkene i Hotellet, at hun gik ud forot beføge en Bekjendt, og hendes Brev Vilde ligge færdig til SirGeorg, naar han kom, og faa vilde bel stoa til ham selv, naar og hvormeget han »ilde aabenbare of Sammenhængen. Dersom hun ikke sendte Fanny bort, vilde Lady KeeneS Flugt strax blive offentlig, og hun kunde forestille sig, hvorledes Fanny fortalte bet til Ri charb, og Richarb til Jack og hun følte endogfoo en vis Fornøielse saobidt som nogen Fornøjelse vor mu lig unber bisse Omstændigheder—ved Tanten em, ot Jack fluide høre og tole om hende, fljønt aldeles uvidende om, hvem det vor, hon talte om. Da hun var færdig med ot overveie og opgjøre sine Planer, var Klokken bleven mellem tolv og et om Morge nen, og ba hun lagbe sig neb, faldt hun strax i en byb Søvn. Femtende Kapitel. Laby Keene sov længe og gobt, saa at Fanny faa paa hende flere Gange. Hun var ganske forundret hendes Frue hovde ellers ikke for Skik ot sove længe om Morgenen. Hendes første SpørgSmaol til Fanny, da hun voagnede. vor: „Hor Du fendt Telegram til Sir Georg?" „Nci, Frue jeg vilde vente og fe, hvordan De havde det." „Jeg hor bet gobt jeg har havt fooban en lang rolig Søvn! Er ber noget Telegram fro Sir Georg?" „Ikke endnu, Frue, men bi faar bet nok i Løbet of Formiddagen." Fanny satte fin Frues Hoor og ventede til hun var færdig meb Froko sten, før hun tom frem meb ben Ti benbe. hun hovbe hørt om Morgenen. „Der goar Rygte om en Jernbanen lykte," sagde hun. „Sao!" sagde Lody Keene. „Det er dog vel ikke noget aloorligt." „Jo, man fortæller rigtignok, ot bet er adskillige Mennesker dræbte og mange alvorlig kvæstede." „Det vor jo skrækkeligt! HviketTog vor bet?" «Jltoget tit Lonbon igoorosteS." „Ikke bet, som Sir Georg reiste meb?" spurgte hun meb næsten hæs hviflenbe Stemme. „Jo, Frue og Richarb fortæller mig. ot Hens Oberst— Oberst Brown ogsao vor meb. „0, nei, nei!" ubbrøb Lody Keene. (Mere.) Stanleys sidste tlfrikareife hat ko stet omtrent 540,000 Kronet. Han hot tilbagelagt henved 8.500 Kilo meter, deraf over sire Femtedele til fods. Bær ikke overmodig. Bær ikke overmodige mod Børn, fordi de er ud goaede fra et fattigt Hjem. Abra ham Lincoln blev opdraget i en sim pel Træhytte. Bær ikke overmodige mod Børn, forbi deres Forældre er uden Don nelfe. SchakefpeareS Fadet kunde hverken læfe eller strive. Bær itte overmodig mod Børn, fordi de goar i lasede Klæder. Da Edison tom til Boston midt om Bin» teten, bat han tynde LinnedS-Ben flæber. Bær ikke overmobig mob Børn, forbi de er tungnemme. Den berøm te Maler Hoearth kunde intet lære af Bogen. Væt ikke overmodig mob nogen. Det er hverken rigtigt eller menne fkeligt. Finanstalent. Onkelen: „Lille Karl, bu hor fortjenet en Belønning fot bin Flib i Skolen hvab vil Du helst have (han viset ham en Krone og en Tikroneseddel) denne Krone eller dette Papir?" Drengen: „Helst Kronen svøbt inb i Popiret, Onkel". I Jnbien bøde of giftige Slonge bib i Aoret 18891165 Mennesker og 81 Kreaturer., As Rovbyt blev bræbt 65 Mennesket og 2252 Krea turer. Den indifle Regjering ubbe talte iolt 12.754 Pund Sterling for Udryddelse af 389,472 Slanger og 961 Rovdyr. Efter Staget ved Wørth i 1870 ud talte nu afdøde Keiser Frederik stærkt bevæget: „Jeg afskyr bette Slagteri, jeg hor aldrig stræbt efter ot vinde KrigSære, uden Misundelse skulde jeg have overladt faadon Berømmelse til enhver anden og saa bliver bet just min Skjæbne ot føres fra en Krig inb i en onben fra ben ene Slagmark over til ben onben og at vabe i Menneste blob, førenb jeg kan bestige mine For fæbre* Trone. Det er en bitter Lob." Vi henlede otter Opmærksomheden paa Dt. Rosenbergs Avertissement. Denne Læges Anseelse og Helb meb at helbrebe kroniske og private Syg bomme er soo stor, at han foot Pati enter fro hver eneste Stat og Terri« tontim i hele Union. Hans ypperli ge Bog „Ungbommens Raabgiver" burde læfes af enhver ung Monb ben sendes frit blot man indlægger Frimærter til Postporto. (Tilsendt.) ®ufleti6 Arnica Salve er ben bedste Salve i Verden for Soar, Rifter, Soar, Bylder, Udslæt, grove Hænder, Frostsaor, Ligtorne osv. Dersom den ikke helbreder, vil Pengene tilbagebetales. Pris 25c er LEske. Sælges i N. I. Morten ens Apothek. my I "lp Bör» skrige ester Pitchers Castoria. Raar ben lille var fyg. vi «.av hende Castoria. Naar hun blev større,bun skreg efter Castoria. Naar hun blev fröken,hun hang ved Castoria, Naar hun fik Börn, hun gav dem Castoria. Kløe, Skab og Skrammet paa Mennesket eller Dyr kureres paa en halv Time ved Brugen af Woolfords Sanitary Lotion. Slaar aldrig feil. Sælges veb Apotheter F. I. Knee land, Fergus Falls. mr20 Enstemmig Dom- W. D. Sult, Apotheter i Bippus Indiana erklærer: „Jeg fan anbe« fole Electric Bitters som det allerbed ste Hjælpemiddel. Der er ikke enFla 8e solgt, uden den har givetLindring. En Monb tog sex Flasker og blev hel« skredet for Gigt,som han havde havt i ti Aar." Abraham Hare,Apotheter i Bellville i Ohio, bekræfter: „Den mest salgbare Medicin,som jeg nogen sinde har haondteret i min tyveaarige Virksomhed,er Electric Bitters". Tu sinder af andre har aflagt sammeVid nesbyrd. soo ot den Dom er enstem mig,ot Electric Bitters helbreder alle Sygdomme i Lever,Nyrer eller Blob. Blot 50c Flasken i Mortensens Apo thek. If ^WH^W^W^WWWMNWWKWMWHMHWWMWUMWWNWBMKWWPWWHVWWWNWNWWWMWV-WWMW ,v Vifn-W!!: Gro. C. Miles, Apotheter« Drugs. Mediciner, forskjellige Slags Maling og Maler olie Geo. C. Ml-». mr23tf Fergus Fats, Minn. Farmere. Park Roller-Mollen er bet Sted, hvor De bedst km faa Deres Hvede malet. Hve de Wes sor Kontant. T6ø Fergas Falls Grain Separator. Denne velbekjendte Rensemaskine med fine store Forbedringer fiden sidste Aar er fremdeles i Markedet. Den garanteres som en förste Klasses Mastine. Kom og fe, hvordan den arbeider, eller skriv efter Circulärer og Dp givende af Pris. M. Grollimittld, Si A. H. Kirk, Proprietær. Lumber! Lumber! Lumber! Shingle. Shingle. Lath. I. S. Billings Co. Hot faa en og en Halv til to Millioner Fob of tøi Lumber oltib poo Hoonben og kon beSuben fro Sagmøllen floffe Bjælker eller firfloaret Tømmer til hvilkesomhelst Dimensioner paa kort Barsel Personer, som ønsker at bygge, kon vi forsyne meb Udkast og Tegninger af nyeste Mode soovel til Vaaningshuse og Udhuse som Kirker og lignende uden egtro Udgifter. Og fra' bort store og udvalgte Oplag er vi istand til at sælge Lumber til Priser, der vil posse for Kjøberen. ii29tf I. 6. Billings Cv. i fe, Fergus Folls, Minn. F. W. Bnrnhorn, Fergus Follh, Minnesota, er Agent for Dunbee Mortgage Compogniet i Scotland, bet største Compogni, font briber Forret» ning i Amerika. Formere kan erholde Penge til bet fulbe Beløb, fom be onholber om, og kan faa bem poo tre, fem eller ti Aat og fan afbetale enbet af Kapitalen hvert Aat. Ulig andre Pengelaanete indretter F. W. Burnham bet faa» lebeS, ot boobe Rente og Kopital betales i Fergus Folls eller Alexanbria, efter fom Soantogeren øttfler. Renten betoles en Gang om Staret i Novem ber. Det nævnte Firma et fin egen Herre her i Sanbet. hvad ongaor benne Forretning, og Soantogeren afslutter Forretning direkte meb (Kompagniet naar han laaner hos bet Det er itte nødvendigt, at Farmerne tommer til Fergus forot gjøre Loonet. De ton fettbe et Brev addresseret til F. W. Burnham, og be nød vendige Popirer vil blive fenbt Formeren til Underskrift i Overvær af ee Justice of the Peace, og naar Papirerne er tilbagesendte, tan Pengene sendes meb Express eller som en Bexel til nærmeste Posthus, en Maabe hvotveb boobe Tid og Udgifter spores. Ganta mv i )\j i F. W. Bnrnham. ang, ban). tynes® en underlig Chsrubsr hqls oa^l«A A Wiens pact jtn toen Dis K ulie s^nge 6e Scebenspris 'airbanfs Santa (Sans $&riferi9> -s fun af s mfXlRBANKÅCo. CHICAGO. i
Page 7
WWW V Sverige. Forsamlingsfriheden. I de sene ste Aar er der hypplgt af lokale Em bedSmænd nedlagt Forbud mod Af holdelse af politifle Møder, Møder angaaende Arbeider^pørgSmaal, og endelig mod Foredrag angaaende reli giøse Emner. Myndighederne er ofte gaaet ret rigoristifl til VærkS, og MiSfornøielfen med den bureaukra tifle Fortolkning af de destaaende Love, som man har anvendt, har bredt sig i vide Kredse. Vahlin og Andersson har nu indbragt Forflag i Rigsdagen, der gaar ud paa ved ud« trykkelige Bestemmelser i Overens» stemmelse med Grundloven at værne Forsamlingsfriheden mod administra tiv Bilkaarllghed. I.' i Bed Gøteborgs Højskole skal der oprettes Professorposter i Histo rie og Statskundskab, TEsthetik med Literatur- og Kunsthistorie, Filosofi, klaSsifle Sprog, nordifle Sprog og moderne Sprog. Et nyt Glasværk, det næststør ste i Smaaland, har nylig begyndt sin Virksomhed. I en Omkreds af nogle Mil sindes nu ikke mindre end 18 Dr. Arvid Ahnfeldt, Redaktør og Udgiver af det bekjendte svenske Tidsskrift „Ur dagens krønika" er af gaaet ved Døden paa Hotel Kongen af Danmark i Kjøbenhavn, rammet af et Hjerteflag. Sverige'NorgeS HandelStrak tater. Bevillingsudvalget har ind stillet til Rigsdagen, at denne flulde anmode Regjeringen om at træffe For holdsregler til, at Handelstraktaterne med Frankrig »g Spanien stulle op høre at gjælde fra 1te Febr. 1892. Sveriges Deltagelse i den in ternationale Arbeiderkonference. Den tyste Gesandt har stillet Fore spørgsel om, hvorvidt Regjeringen principielt var villig til sammen med andre Regjeringer at forhandle om Forholdsregler til Bedring af Arbei dernes Kaar. Paa denne Forespørg« sel er der givet det Svar, at Regjerin gen, som gjerne ønskede gjennem yderligere Forholdsregler at staffe Arbeiderne en bedre Stilling, med Glæde vilde deltage i faadanne For handlinger. Om valgfrit borgerligt LEgte flab har den bekendte Lektor Walden. strøm i Sverige fremfat Forflag Rigsdagen. Dekoreret Skoleungdom. Kon gen har tildelt Elev ved Bexiø høietc Skole Edvard Ferdinand Goldkuhl en Sølvmedalje med Jndflrift „for berømmelige Gjerninger" at bæres blaat Baand. Angl ingen, som er Søn af Slatslægen i Bexiø, Dr. A. F. Goldkuhl, har erholdt denne Ud »ærkelse for Redning af Menneske liv. Tobakken. Det er omkring Aaret 1550, at Tobakken for første Gang aflagde Europa et Besøg. Den kom i Følge med portugisiske Sjømænd, der i Bestindien eller Sydamerika havde lært at sætte Pris paa dens Egenflaber. Den kom stille og næsten ubemær ket til Europa, men det var et fljæb aesvangert Besøg thi snart viste To. bakken sig som en mægtig Erobrer, der holdt seirrige Indtog i alle Euro paS Lande. De første Beretninger, man har om Tobakken i Europa, gaar ud paa, at den havde en vidunderlig Helbredet seskraft. Dens Blade lagte paa Saarene flal endog ha helbredet Kræft. DiSse Tobakkens lægende Egenfla ber, som man ikke lægger noget videre Mærke til i Nutiden, var det som fra først af gav den fin store Udbredelse. Men snart lærte man at kjende denS berusende Egenflaber, og allerede i 1578 røgte ikke bare Sjøfolkene, der havde studeret den ædle Kunst, paa Aastedet hos de indfødte i Bestindien, men ogsaa denne Verdens Stormænd hengav sig til Tobaksnydelsen, der nu sik en rivende Udbredelse. Dog, Tobakken havde sine Fiender, og hvilken Skade er det ikke, at disse ikke seirede i Kampen! Hvilke uhyre Summer vilde ikke da ha været spart fra at „gaaop i Røg"! Baade den geistlige og den verdsli ge Øvrighed optraadte kraftigt mod Brugen af Tobak, sagtens ikke anende at den for deres Efterkommere flulde bli saa dyrebar. Der blev ivre mod Tobakken en dog fra Prædikestolen. Magister Seriver, den berømte Theolog i det 17de Aarhundrede, siger saaledes i en af sine Staffeprædikener: „Man se og moerke sig, hvorledes det gaar til U I1ÉI paa Festdage i Skjænkestuer og paa Værtshuse: Der fylder og overfylder man sig med disse Drikke, og for at kunne tylle i sig mere og mere gjør man Halsen til et Ildhav og antæn der et Røgeværk til Djævelens LE re". (Tele marks pst.) Danmark. Høire og Venstre i den danfle RigSdag underhandler om Dannelse as en RigSdagSklub for baade Lands thing og Folkething. En Opfindelse paa Bogtrykker kunstens Omraade. „Politiken" stri« ver: En ung amenkanfl Journalist, Hr. Hanfon, som i nogle Aar har op holdt fig her i Landet, har gjort en ret betydelig Opfindelse. Den be staar i et Apparat, hvormed man uden nogen Forandring i de almindeligt benyttede Bogtrykkerpresser, kan frembringe Farvetryk, saaledes at der samtidigt kan anvendes sort, rød og blaa eller anden Farve. Destore Fordele ved Anvendelsen af dette Sy stem, f. Eks. til Avertissementer, har allerede vundet almindelig Anerkjen delse i Udlandet, hvor Hr. H. har forevist sit Apparat: han har faale des fra „New Aork Herald"S euro pæifle Udgiver modtaget en høift smigrende Anbefalingsskrivelse. Den vanskeligste Opgave Hr. H. har sat sig, nemlig at konstruere sit Apparat saaledes, at det ikke blot kan anvendes paa de almindelige Hurtigpresser, men ogsaa paa Rotations- eller Vie toria-PreSserne, er nu løst, og et Aktieselskab under Navn af „The Colorograph Manufacturing (£onu pany" er dannet her i Byen forat eks ploitere de forskjellige Patenter, foin allerede er udtagne. Nordslesvigernes gamle Fører Nikolai Ahlmann er død efter en lang Sygdom. Han var født i en gammel Alsingerflægt dens Navn er oprin delig Aalmand i Sønderborg 1809. Fuldmægtig og mægtig fuld. En Værtshusholders Hustru fluide efter forlydende have flaaet en Enke i Ansigtet. Enken lod møde ved Fuld mægtig for Politiretten den 18de Feb. Fuldmægtigen kunde ingen fomhelst Oplysninger give, da han ved den omhandlede Leilighed »Ja, jeg kan jo lige faa gjerne til sta a bet" var faa fuld, at han hverken faa elle hørte. Sagen udsattes. (Politiken.) En eiendommelig Byttehandel er ifølge „Holsted. Av." i disse Dage bleven afsluttet mellem to Gaardeiere i Lomborg, idet de ikke blot har byttet deres Gaarde, af hvilke den ene er ca. 7 Tdr., ben anden 4—5 Tdr. Hartkorn, men tillige rørlige Eiendels (Seng- og Gangklæder alene undta get), kontante Penge, ubestaaende Fordringer, Behæ«teiser og løs Gjæld kort sagt hele dereS pekuniære Stilling, uden at der af nogen af Parterne flal gives noget i Bytte. Denne mærkelige Handel flal træde i Krast paa Onsdag, idet de nødvendi ge Dokumenter da vil blive udfærdi gebe, efter at begge Parter inden Ret ten har aflagt Ed paa, at de af dem medbragte Opgjørelser, hver af sin Status, er affattede efter Samvittig hed og bedste Skjøu. Røvere i Slesvig. Aftenen den 20de Feb. blev der i Nordsles vig begaaet et stort Posttyveri, som i al dets romantiske Uhygge ikke giver Fortidens Røverhistorier noget efter. Scenen er ved Graasten, hvor Røver ne havde barrikaderet Chausseen med Træer. De havde her lagt sig i Baghold, og da Persvnpoften fra Sønderborg kom kjørende paa sin sædvanlige Tur til Flensborg, har be kastet sig over Vognen, dræbt Postillo nen, som sormobcntlig har sat sig til Mobværge, og ubplynbret Posten, veb hvilken Leiligheb be har gjort et Bytte af 10,000 Reichsmark. Stiftamtmand Molkte var bekjenbf for at være en svært stolt og overmo» big Kar, som enhver ybmygt veg af veien for og tog Hatten af for. En Dag kommer han kjørenbe paa Lanbc veien. Der staar en lasete Gesell ganske roligt mibt i Veien uden at gjøre Mine til at flytte sig, end sige da at vise Wrbøbigheb veb at hilse. „Bil bu afveien, bin Himmelhunb," raabte Amtmanbcn, „veb bu ikke, hvem jeg er?" „Net." „Jeg er Geheimeraab Molkte,Stift amtmanb over Ribe Stift," tordner Amtmanbcn. „Aa, ikke mere" siger Gesellen, „jeg er Skomagersvend over hele Ver den!" Om den afdøde Konge af Dahomey skriver ..Politiken": Høisalig Dalela ben Første, af GudS Naabe Konge til Dahomey osv., var en ualminbelig kraftig og energisk Regent. Næst ef ter ben for Kristenbommen vundne Kong Mwange ansaaS han af Kjen« dere for den største kongelige Despot paa ben anben ©ide Mibbelhavet, og hanS Ry naaebe langt ub over bet mørke Fastlands Grænser. Dahomey er et as Naturen rigt ud, styret Land. Her vokser Sukker, Bomuld, Indigo og andre Sybfrug ter, og af HuSbyr forefindes foruden Faar og Gjeder talrige Slanger og Krokodiller. Ligesom i det nærlig genbe Santora er ber en livlig Skalp industri, og Handelen med Mennefle» ben giver et godt Udbytte. Indbyg gerantallet er henimod 300,000, og den staaende Hær udgjør 50,000 Mand, hvoraf Halvdelen Kvinder. Kong Dalela herskede over fit Land med uindskrænket Magt. Han tog af Statskassen faa mange Elfenben, font det konvenerede ham, og spiddede fine Ministre uden Persons Anseelse. Han begunstigebe Slaveriet baabe moralsk og ab Lovgivningens Bei, brev personlig en indbringende Slave hanbel og holbt 750 Koner nteb beros flybenbe Børn. De Missionærer, ber ankom til Dahomey, blev slagte be, flalperebe og stegte derimod stod Almuefloleundervisningen paa et for holdsvis lavt Standpunkt i Dahomey, og Religion var ber faa godt fom in gen af. Kong Dalela yndede en egen Sport, der bestod i at flyde tilmaals efter Menneskehoveder. Han lod f. Eks. grave tyve Huller i Jorden og deri anbringe lige faa mange affine Un berfaatter derefter blev Jorben kastet til igjen, faa at kun Hovederne stak op. Det merebe ba Kong Dalela at prøve, hvormange Hooeber han tun-» be tamme i Træk. Paa benne Maa* be ubbonnebe Dalela fig til en for trinlig Skytte, og mangt et gobt Ho veb i Dahomey maatte neie sig for yam. Kong Dalela var en tapper Kri ger, ber laa i stadig Feide meb stue Naboer. De Fanger, han gjorbe, blev fpiste meb bet jamme derved sparede han at underholde de fremme de Magters Soldater, samtidig meb et han fkaffebe Proviant tit fine eg ne. Kom ber et itbenlanbfl Gesandtskab til Dahomey for at underhandle om et eller andet internationalt SpørgS maat, flod Forhandlingen i Regelen ikke længe paa opstob der Forviklin ger af mere alvorlig Art, kappede Dalela Hovedet af de fremmede Am« bassabører og afskar bermeb al over flsbig Diskussion. De afrikanske Gjæster, ber ifjor lob sig fe i Hotel Tiooli, var Folk fra Kong DalelaS Rige. De var bjerg somme og ligefremme Mennesker as et vinbenbe Ivre og ikke uden en vis Pli. De nærede alle stor Respekt for beres Monark, og ba be en Dag hav be Besøg af vor Konge, undrede be sig høilig over, at han ikke havbe Brug for en eneste af bern til be kon gelige Hofgryder. Nu er Kong Dalela ikke mere. Un der Forsøget paa at dæmpe et udbrudt Oprør blev han angreben af en ond artet Influenza, hvortil flog sig en flækket Pandeskal og to forgiftede Pi le. Dette i Forening gjorde en hur tig Ende paa den iøvrigt rafle og rø rige KongeS Liv. Den dahomeyanfle Trone er nu gaaet over til en Sidelinie. Naar man falder i Isen. En af de ivrigste Sportsmænd i Norge har fortalt „B. G." følgende: Jeg skulbe engang gaa meb min Far fra Kristia nia til Afler over Jfen. Bi var kommet langt paa Bei og paa bet dy beste Farvanb, ba vi begge gik igjen* nem famtibig. Jeg begqnbte straks at kave oz arbeibe fom vanlig meb at faa Knæerne op paa Isen men her under knak Isen stadig unber mig. Da kjenber jeg Fars Tag i Nakken paa mig, og han siger roligt: Hør nu her, Gutten min, vær ikke ræb. Her er ingen Fare men fe paa mig og gjør, fom jeg gjør. Dermed tog han fin Tollekniv frem, bab mig gjøre bet samme, faa gik han rundt paa Ryg gen, jeg ligelebes, og ibet vi holdt hverandre i Hænderne, arbeidede vi os ttoffea letvint op paa Isen. Vi laa lidt for at trække Pusten, alt iføl ge Fars Kommando, gik faa forsigtig rundt paa Maven igjen, krabbebe faa tilbage et gobt Stykke, før vi reiste os op. Dette flebe bog heller ikke, før vi meb Tollekniven havde unber* søgt Isens Tykkelse. Derpaa gik vi hjem, omtrent 1 Mil, faa hurtigt font muligt, fik noget varmt i oS fomt gik i en varm Seng meb Skmbfeld en Ti mes Tib, og hverken Far eller jeg havbe siben bet minbste Men af Tu ren. Den 30te Januar b. A. modtog Dr. P. Fahrney, 393 Ogden Ave., Chica go, III., nebenstaaenbe Brev fra Romnefs P. O., Griggs Co., N. Dak.: RomnesS, N. Dak. Dr. P. Fahrney! Deres Kunko er ben bebste Mebictn, man kjenber her paa bisse Kanter. Alle, som en Gang har prøvet ben, vil have ben paany thi bet er bet bebste Læge middel, som be nogettfinbe har havt. Det er umuligt for mig at opregne alle be Sygbomme, fom ben har hel brebet. ZErbødigst John Carlson. Medicinen kan ikke kjøbes paa Apo theket men hos Lokal-Agenter. Fin des der ingen saadan i DereS Nær hed, saa tilskriv Dr. P. Fahrney. Se Avertissementet i anden Spalte. Maafle Ugebladets Læsere kunne ønske at vide, i hvilken Henseende Chamberlains Mibbel mob Hoste er bebre enb noget andet. Vi flal sige bet. Naar benne Mebicin tages efter Anvisningen, faa fnart man har paa braget sig ett Forkjølelse, og før ben har faaet sætte sig fast i Systemet, vil den mobarbeibe Virkningerne af For kjølelsen og i stor Mon forringe bens Heftighed, hvis ben ikke grunbig ku rerer ben Løbet af to Dage, hvilket intet andet Mibbel kan ubrctte. Det virker i fuldstændig Harmoni med Naturen og hjælper benne i at skaffe Lungerne Lettelse, aabner Af fon? bringSveiene, opløser Slimet og be virker bets Fjernelse fra Lungernes Luftceller samt gjenopretter Systemet til en stærk, funb Tilstand. Intet andet i Handelen værende Lægemid del besidder disse mætkværbige Egen flaber. Intet anbet vil kurere en Forkjølelse saa hurtig og efterlabe Systemet i en faa funb Til sta nb. Sælges i Flasker for 50c og Hl veb N. I. Mortensen. De» I Aev. 1890 blev St. Paul. Min neapolis Manitoba-Banen med fine Si delinier kaldt THE GREAT NORTHERN Railway Line. Nted 3.300 Mile af Staal-Skinner gaar den gjennem 62 Eountier i Minnesota, Nord Dakota, Syd-Dakota og Montana og naar saaledes alle vigtige Punkter fra St. Paul, Minneapolis, West Superior og Duluth. Den er ved fine close connections den bedste og billigste Rute tit alle Punkter Idaho, Utah, California, Oregon, Wash ington, Britisk Columbia. Alaska, det ka nadiske Nordvesten og Manitoba. Den er den eneste amerikanske Kittle i vest for Chicago med Spor af 75 Punds Staal skinner, og som eier hele fit storartede Ud styr af elegante Spise- og Sovevogne, smukke Dagvogne og frie Sovevogne for Nybyggere. Den er den eneste Linie, som gaar gjennem den store Milk River Reservation med soli de Trän og uden Ombytning til Cbinook, Benton. Great Falls, Helena og Butte. Den giver Fergus Falls en Rute til St. Paul og Minneapolis, 49 Mile kortere end nogen anden. Den naar flere Punkter i Minnesota og Da kota'erne end nogen anden Linie. Den giver Valget mellem to Ruter til Pacific- Kysten med Billetter, som er $5 og $10 billigere end ved nogen anken Rute. Den har aabnet en ny Rute til Iowa, Ne braska, Kansas, og Sydvesten over Sioux City og Northern-Banen. Angaaende Ta ter, Billetter. Karter og Veiledere henvende man fig til F. Ba« Saut, Lokal-Agent, eller man kan strive til F. I. Whitney, Gen. Pass, and Ticket Agent, Great Northern Railway, St. Paul, Minn. SlsgttrlmtiK. Billigste Bismarck Av. Theo. Johnson Märk! Dersom De onsker Farmmaskineri af forskjel ligt Slags saa lad os saa Deres Ordre. Bi vil staffe Dem, hvad de on fler, villigere eud nogen anden. Bjorge Sjordal, Underwood, Minn. O41DueligClark F. G. Farrow». Laall mod Sikkerhed i fast Eiendom mod lav Rente. Penge altid paa Haanden. Renten betales paa mit Kontor. Penge laaneS paa personlige NoteS og mod Sikkerhed L?s-re for et Tidsrum af S IL Maaneder. Skole-Oldrer kjöbeS. hver ved Modtagelsen af et 2 Sents gtimærte. Bi Udtømmelser i Æ F. G. Barrows. Kontor: Williams Block, Fergus Falls, Minnesota. penge lillaans paa ./arm Eiendomme. hos St. Paul Minneapolis Mortgage Loan and Trust Company. Ingen Commission eller Betaling i Forskud. Me Indbetalinger af Rente fler til «ig i mit Kontor. KjiSber Hvede i Damp-Elevatoren i Rothsay og vil gjSre dette Sted til et nftffteu saa godt Marked som Fergus. H. G. Stordock. Rothsay, Minn. White er Kongen! Den fabrikeres med specielt Hen syn til Varighed og er konstrueret as bedste Slags Materiale. Det tril tage en Mandsalder at slide den ud. Dens Høie Arm, selvvirkende Bob bin-Winder, Vibrator, Stitch Regu lotor, selvsættende Naal, simple skytte, dobbelte „Feder" og Meka nisme til at tage Remmen af eller sætte den paa samt Indretning tit at flytte slidte Maskindele nærmere sammen er alt Elementer af en Fuld kommenhed,som udfordrer alle Med beilere. Bi forsikrer Maflinen i fem Aar for Familiebrug. Bi indbyder tit Examination og ønsker, man vit prøve Maskinen. Man vil finde, at den er simpel og gaar let, og at man ikke vil have nogen anden. O. Bertelsen ck Co. Agenter, Fergus Falls, Minn. DR. N. ROSENBERG, S. Street, Chicago, III., er uddannet ved Europas første Universiteter og Hospitaler, har praktiseret i over 30 Stor, og er »ett eneste skanoinavisle Stege flF i Amerika, som har gjort Behandling og Kur af kroniske og private Sygdomme til specielt Fag, og er istand til at tale og vrevvexle med norske og danske Patienter paa dereS eget Sprog. Behandling, Ubrødelig TanShed, De« yderste Omsorg, NntidenS bedste og krastigste Mediciner, og billig Betaling tt hvad min* Patienter til enhver Tid med Sikkerhed kan gjore Regning paa. Kroniske Sygdomme, AU.MA^"6me °g ©w. dvielse, Marhoe, nervvS Svoekkelse, 'orfthrrede Tanker, nedtrykt Sindsstemning en. Ringorme, Udslet, kort alle kroniske Sygdomme, behandles med stort Held. «fi?bittfcH?lh(ldØSttttt6 as ethvert Slags, saasom almindelig Sv«Nelse. svaghed, Underttvsn-rdener, «regelmessig Menstru ation, Leneorrhoea, behandles med den yderligste Ungdommens Raadaiver, Mrete.fÄÄ« SBlger etc., og burde lveseS af alle unge M«nd. Sendes frit i forseglet Omftag ved Modtagelse af •-'t f? tint terter. intortid: Hverdage9—4: Helligdage 10—l. Breve kunne skrives med Hnld Tillid »å Sn hed, da jegselv i egen Person aabner, læser og besvarer dem alle. Alle Breve addreSféreS har Dr. R. Rosenberg, 41S««»» Clark Street, khicago. III. i mange Aar behondlet unge Ofl eller Udsvævelser og med absolut Success Veneriske Sygdomme, I I DISPENSARY'- 63 RANDOLPH 8T.t CHICAGO, ILL. Chartered for videnskabelig og hurtig Kur af private, nervøse og tronifte Sygdomme. Bestyreren er en Graduent af Bennett og Rush Medical Colleges af Chicago, Ml. Illinois State Board of Health har givet ham Vidnesbyrd angaaende Kvalifitation. private, i Vaghed 0(1 Kraftltzshed, ltcrttøfc middelaldrende Mænv, i W M' ty eit udmættet Naadgivet i alle ethvert Tilfælde, fom vi overtog. i alle deres frygtelige Stadier, saavelsom hos begge ffiøn helbredes paa tort Tid. Bor Behandling, er af den Beskaffenhed, at den ilte alene giver »jeblittelig Lindring, jr.en Varig Kur. Bi betak $500 for ethvert Tilfælde af privat Sygdom, vi overtager og ikke kurerer. Konsultationer og Breve er absolut hemmelige. Mediciner pattes saa Nysgjerrigyed itte vættes, tg endes pr. Exvress, naar fuld Beskrivelse af Tilfældet gives et personligt W3e soreitælkes, hvis mulig. Eonsultatton fri. Send Stint ærte estet Spptgsmaalsliste. Kontortid: Hverdage fra Kl. 9 Form. til 8 Eft. Ssndage fra KL 10 til 12. 54^1-11 NVNW ler daarlig Stor Hukommelse, ertelshge, cko- metter og hvilkensomhelst Stzgdom eiendommelig sor «vinder, msorg, og kureres i mange Tilfælde hvor andre Læger har feilet. Private Sygdomme esindtgyeder og Udsvævelser, e deres forfærdelige Følger. aasom Slappelse, Tab as Manddom og Livskraft, Ulyst ho» Rand og «vinde, «flikket til forretning, «naturlige Udtömmelser, Styre- og »Uere-Sygdomme, svaa fltyø, smertefuld ltrinladning, behandles hurtigt, og i dybeste TauKhed ved fitte og ufeilbarlige Midler, «({endte Af andre hervaerende gage*. Undgaa averterende Kvaksalvere med deres Pamphleter og Skrifter, som kun er Bedrageri og Svindel, anlagt paa at trette Penge af godtroende Roll og henvender Eder med suld Tillid til mig, font paa tort Tid og med aldrig svigtende SiNerhed vil bringe Sundhed eg Livskraft tilbage. Mediciner sendes overalt med stor Omsorg og i dybeste Hemmeligt suld [6frø(t for (SltlibeVs en af mig udgivet Bog paa 62 Sider, giver en suld i* skrivelse af Menneskelegemet v» dett« forskjellige lotter, de almindeligst foretommenve kroniske Sygdomme, deres Forebyggelse og Sur. Sendes Or-1Be-i ttt rat 0g kroniske lidende Of Sygdomme hos Folgerne senere Aar, saasom af ungdommelig Daarskad Tab Of MauddlNN, Udygtighed, RerVt« unaturlige og svækkende "Livets Hemmeligheder," en ypperlig Bog med 24 Tegninger, i det norsk-danske og engelske Sprog et private, nervsfe Og trotltjfc Kostet intet og sendes Enhver portofrit i forseglet Omslag. Addresser Lucas Private Dispensary, 68 Randolph St». Chicago» Til og fra Norge, Danmark og Sverige. Fprfte Klasses Passager-Dampflibe. Landsmænd i Desten, som flal sende efter Slagt llinqe i bet gamle Land, Bøt henvende sig til State-LinienS Agenter i Landdistrikterne etter tit Aoht» Blege«, Gen'l Westem Agt., 164 Randolph St., Chicago, III. Sygdomme. 1 v •Éi,: i n :|j 4-8 4 -S 3! :i
Page 8
Gudstjenester. Past. Wold prsediker i Kongsberg Mgh. imorzen Formiddag» og Past. Roalkvam prsediker i KonferentSkirken i Fergus Falls morgen Aften Kl. 7$. Past. Wold prädiker i Fergus Falls først» kommende Söndag Kl. 10}. Past. Wold trebiter i Friberg førstkom mende Søndag Kl. 3. Past. FoSmart prSdiker i Fergus Falls førstkommende Søndag Kl. 10}. Pastor Hulteng prädiker i Hjerdal Menig» |eb forstkommende Fredag Kl. 10:30, i Aa« stad förstkommende Søndag Kl. 10:80 og i Rock Prairie Mgh. Kl. 3 samme Dag. Past. Olsen prädiker i Tordenskjold først» kommende Söndag Kl 10} og hoS Severin Knutson 5 Mile i ost for Kirken om Aftenen Kl. 7. Pridtken i den norsk-danske Methodistkirke førstkommende Søndag Aften Kl. 7:30. ttdfaldet «f Townvalgene. Udfaldet of Townvalgene i Otter tail County er for de skandinaviske Towns som følger: Aastad. Supervisors: I A Stor trøen, HanS Dalen, O Ekerha gen Clerk, A E Soliah Kasserer, E Bergerud: Assessor, A I Stor trøen Justice, K Erickson Cvn stabel, Nils K. Vigen. Aurdal. Supervisors: John I Aune, S S Syverson, Brekke Clerk, Sander Kasserer, ASle Torgerson Assessor, William Thur »au 6r Justices: RelS E Nelson, Sander Constabler: Berstad, Ole AaS. Amor. Supervisors: Put nam, K Johnson, S Larson Clerk, John Lien Kasserer, John Swen son Assessor, Andrew Johnson Justices: H. L. BurgefS, Andrew Johnson Constabler, Bert Putnam, OScar Aonng. Buse. Supervisors: E W Dewey, Henry Rinn, Aurland Clerk, 6 Dahlberg Kasserer, A Dahlberg Assessor, A Dahlberg Justices: S A Austin, Lucius Zent Conttabel, John Armstrong. Carlisle. Supervisors: Wm Zimmer, A O Grotte, Wm Becker. Clerk, Chr Evjen Kasserer, Frank I Fjestad Assessor, Sivert John son Justices: A O Quam, A O Fetvedt Constabler: Frank Fjestad, Chr Evjen. Clttherall. Supervisors: John Hovren, N W Johnson, Huseby Clerk, Anderson Kasserer, Nels Anderson Assessor, Crogan Justice, A S Wimer Constabel, O I Rudy. Dane Prairie. Supervisors Lars A Rustad, Edward Aasness, Ole Huseby Clerk, O N Fossan Kas serer, Ole Larson Assessor, Ole Larson Justices: Thor Hille, Tho «aS Larson Constabler: OScar Johnson, Charley Tolles son. Elizabeth. Supervisors: Ernest Fluggi, Andrew Norgren, Carl Stein Clerk, Chas W Peterson Kasserer, William Brusewitz Asses for, August Ludwig Justices: Au gust Ludwig, Fred Schact Constab ler: Fred Ludwig, John Gess. Eagle Lake. Supervisors: An drew Olson, Andrew Johnson, LarS Wickstrøm Clerk, August Bjørklund Kasserer, Martin Nelson Assessor, John Bye Justice, John Bye Con stabel, Martin Erikson. Erhard. Supervisors: Gjerman Sha, Peter Olsen, Siverson Clerk, Torger Kasserer, Ju lius Fossen Assessor, Ole Even son Justice, Alfred Fontander Con stabel, Otto Johnson. Everts. Supervisors: Chas. Guisness, And Vennerstrøm, Thore Glende Clerk, E Evenson Kas serer, Ole Olson Assessor, Jackson Justice, Ole Berg Constabler: I Davis, MonS A sk rud. Fergus Falls. Supervisors: I Halden, A Anderson, Lohmeier Clerk, Ragnar Kalling Kasserer, I. O. Batte Skandinavisk SagfSrer Fergus Falls. Fører Sager for alle Retter, besørger (Col lections, udfærdiger Dokumenter og undersö ger Titles. Veiledning i Formynder- og Skifteretssa ger en Specialitet. Kontor i Barke Clambeys Bygning. Penge tillaans paa alslags god Sikkerhed i store vg smaa v»løb paa lang eller tort Tid, Panteobltga« Hotter kjøbeS og siilgeS ved James A'. Brown. Kontor sammen ir»x W. L. Wit Viock. Tommerdahl Assessor Tomhave Justice, Johnson Constabler: Duenow, I Rumsey. Folden. Supervisors: N Rak stad, Gysler, Iver OiaaS Clerk, Emil Kallak Kasserer, Kittel Olson Assessor, HanS I Hoff Justices: Emil Kallak, David No nan Constabel, Albert Martin. Girard. Supervisors: S Han son, O Knutson, JeSse Burdick Clerk, Guy Clement Kasserer, Jay Clement Assessor, Ralph Green Constabel, I Stanley. Henning. Supervisors: Peter Björklund, Morris Peberfon, Nils Nickel son Clerk, Jens Gronbeck Kasserer, A S Paulson: Assessor, E A Erickson Justices: W Brand borg, Peter Björklund Constabler: Emil Huseby, A Nilson. Leaf Lake. Supervisors: W Rector: Isaac Johnson, Wm Jacobson Clerk, JameS Taylor Kasserer, Andrew Johnson MseS for, Erick Mukkalv Justices: John Strolberg, Henry Anderson Constab ler: Leander Anderson, Jahn Tay lor. Leas Mountain. Supervisors: Albert Larson, Anton Smith, John A W Clerk, Jacobson Kasserer, George RotS Assessor, B. Jacobson Justices: Albert Lar son, Andrew Anderson Constabler: John Larson, Ludvig A Rud. Lida. Supervisors: LarS Nel son, John Brandland, Ed Colafly Clerk, IB Lancaster Kasserer, I Ranger Assessor, I Ranger Justices: Wm I Davis, Mathias ©laten Constabler: A Lancaster, E Quiggle. Newton. Supervisors: Chas Pe terson. Ole Tranby, Abr. Danielson Clerk, I Caulter Kasserer, And Anderson Assessor, I Hagel Ju stice, Hiram Button Constabel, Marts Martinez. Norwegian Grove. Supervisors: Anton Wester, Nicolai JulSrud, Mi ckel A Mellem Clerk, Christenson Kasserer, Theo Jacobson Assessor, Anton A Kopperud Justice, SosuS Onstad Constabel, LarS Osten. Nidaros. Supervisors: I. S Jacobson, Daniel Monson, Edward Johnson Clerk, MonS I Hoff Kas ferer, S I Whiting Assessor, Ole Christophersen. Parkers Prairie. Supervisors: Paul Olson, John A Peterson, George PerkinS Clerk, Cary Kasserer, JameS London ASses sor, I Warriner Justice, Sharp Constabel, George Rider. OScar. Supervisors: HanS Sethre, August Johnson, John Bu flerud Clerk, Casper Lein Kasse tet, Jngebret Sletvold Assessor, Casper Lein Justices: HanS Sethre, John Olson Constabel, LarS O Honrud. Pelican. Supervisors: I Johnson, I Lockyart, A Nelson Clerk, I Irish Kasserer, Geo Park hill Assessor, Geo Parkhill Justi ces: Amund Levorsen, W Cole Constabler: Casper Clausen, Johnson. St. Olaf. Supervisors: S I Beebe, Syvert S Oksness, John An derson Clerk, Opsal Kasse rer, Torkel Engebretson Assessor, A Larson Justice, John Baard son Constabler: Albrigt, Ole 0 Mykleby. Sverdrup. Supervisors: Lars Hanson, I O Stompro, A Skram stad Clerk, Robertson Kasserer, 1 O Kolstad Assessor, Otto Nils by Justice, I Wilson, Consta bel, O Kolstad. Trondhjem. Supervisors: Toften Nelson, O Madson, Ole Elling son Clerk, ME Granrud Kasserer, John O Torgerson Assessor, A Strinden Justices: Ole Ouren, E Bothun Constabler: Anton Tros vig, Iver Grina. Tordenfljold. Supervisors: Bjorge, Thos I Hilden, Jens Anderson Clerk, N Nelson Kas feter, A Bolen Assessor, Even Sether Justices: Thos Hilden, Ja cob Highdal Constabler: John Storstad, Jens Torgerson. Tumuli. Supervisors: Kor stad, N Rovang, E Kvernstoen Clerk, Jacob Olson Kasserer, N Rovang Assessor, Brown Constabler: Erickson, O Oliver son. v Parsons, ZEgtevieve. Bed Past. Wold 12te Marts Amund H. Nuland og Mathea Krogh, begge fro Rothsay. Alle Slags norske Bøger hos Apo theker Morten son, Fergus Falls. Kjøbmand K. K. Tvete i Batt le Lake har været saa haardt syg en UgeS Tid as Influenza, at man har maattet vaage over ham. I Begyn delsen af denne Uge skulde han være en Smule bedre, men man maatte fremdeles vaage over ham. Andrew I. Mjelde mistede for rige Tirsdag sin Lommebog indehol bende en Femdollarfeddel, og nogle andre Bærbifager mellem I. S. Bil lings' Farm i Town of Bnfe og Balgstebet i samme Town. En pas sende Finderløn vil blive betalt for Tilbagebringelfen. Bi tillader os at henvise til Defly-BrødreneS nye Avertissement dette Numer af Bladet. DeskyS er blandt de mest fremgangsrige Forret ningSmænd i Byen, og der er ikke stort længre Rum for dem i nogen af de gamle Bygninger. En ny Tegl stensbygning, som Dr. McLean agter at opføre i Sommer, er allerede leiet af dem, og inden Udgangen af August har de antagelig flyttet ind i den. Bed Byggeforeningens Aars møde sidste Lørdagsaften valgtes føl gende Direktion for kommende Aar: C. E. Chapman, F. G. Barrows, T. N. McLean, Andrew Erwin, Oliver Olson, E. A. Jewett, E. T. Barnard, I. G. Wurtele, W. T. Bill» H. E. Boen, A. S. Anderson, I. O. Barke, M. T. McMahon, A. G. Anderson, P. I. Hughes. Nils Dahlings nye Rig som Vognmand faces paa Gaden for før ste Gang Lørdag. Vi haaber, han vil gjøre det bra. Der har ikke væ ret nogen Skandinav i den Forret ning her i Byen paa lang Tid. W. D. Hunter, der tidligere boede her i Byen men nu sidst ved Ottertail Lake, døde sidste Lørdag efterladende Hustru og otte Børn. Han blev begraven her i Byen Man* dag. Som det vil sees as en Korre spondance fra Ashby døde Theodor Peberfon allerede forrige Mandag. Det vil erinbres, at Dødsaarsagen var, at hans Brober, ber bar et Ge vær, falbt, og at Skubet traf Theobor i Ryggen. Han var omtrent 15 Aar gammel. Det var et haarbt Slag for be stakkels Forælbre og Søskenbe. Veb Begravelsen, som foregik sibste Lørbag, var Kirken fuld af deltagende Venner og Naboer. MrS. Erik Larsen fra Town of Folden blev Mandag erklæret sinds syg og sendt til St. Peter samme Aften. MrS. Sarfon har ogfaa før været i Hospitalet i St. Peter. Der er ikke det bedste Forhold mel lem de to Mgtefæller, og fom altid i flige Tilsælde er det vanskeligt at have nogen sikker Mening om, hvem der bærer Skylden. En stor Del as Naboerne tager imidlertid Part meb MrS. Larson, og be er af ben Forme ning, at Sarfon ikke er uden Skyld hendes Sindstilstand. Sidste Uge fik Mrs. Larson fin Husbond arre steret for grusom Behanbling, og Sa gen flulbe behandles her Manbag. Jmiblertib faar Sarfon fin Hustru erklæret finbssyg, og bette enber Sa gen for hans vcbkommetibe. Der var flere af Naboerne inbkalbt fom Btb ner, og bisse syntes ialsalb tildels at være af ben Formening, at MrS. Sarfon blev uretfærdig behandlet. Dette vakte NySgjerrigheben hoS en Repræsentant sor Ugevlabet, og han begav fig til Fængslet sotat tale meb Mrs. Latson, som nu vat bleven tn vesperret. Hun sagde, at hun havde det godt og tolkede Gud herfor, men hun havde det ogfaa slemt, og værst var det, at hun ikke fik reise hjem igjen til sine egne Børn og sit Barne barn. Paa Hentydningen til, at Husbonden vel var god mod hende, svarede hun nei og gav ett detaljeret Skildring af, hvorledes han etpar Gange vilde dræbe hende. Forresten opdrog han ikke Børnene ret. Han forsømte at lære dem Guds Ord og lærte dem, hvad de ikke fluide lære. Hvor fluide hun nu hett, siden hun ikke skulde saa tomme hjem? Hun fluide til St. Peter. Var ikke det li» gesaa bra som at komme hjem under saadanne Omstændigheder? Dette benægtede hun hændervridende og var rent utrøstelig over, at hun skulde til Hospitalet. Hvis hun blot maatte saa komme hjem og drage Omsorg for Børnene vilde hun bebe Hnsbonben om Tilgivelse osv. Der var faale bes liben Sammenhæng i hendes Tankegang, men vist er bet, at hun var en meget ulykkelig Kvinbe, ber tilmeb var sig sin Ulykke bevibst. Hun ønflebe, at hun enbnu engang maatte træffe Hnsbonben og en af Sønnerne, som vel enbnu maatte være i Byen, mente hun. De var vgsaa i Byen. Ifølge „Journal" har Oscar Hanson kjøbt „Fædrelandet og Emi granten" og tænker at blive Udgiver og Redaktør. I. A. Winther Co. kjøbte igaar EbwarbS McCullochs Træ lastforretning her i Byen og vil fra nu af brive Forretning baabe her og i Elizabeth. Difteris er brudt ud igjen i Elbow Lake Township. HoS H. L. Johnson er to Børn døde, og Resten er syge. Ogsaa i flere Familier er Sygdommen trængt tnd, og Myndig hederne hor indført Kvarantæne. Julius Levi har idag et nyt Avertissement, hvorpaa vi ønsker at henlede Opmærksomhed. MrS. Martin Jverson i Fos ston afgik ved Døden din 15de Marts efter et Aars Sygeleie. Sidste Som mer døde to af hendes Sønner, 14 og 16 Aar gamle. Mr. Jverson ar beidede for en Tid siden for Wm. Hoefling her i Byen. Auktion. Da jeg har bortrentet min Farm, agter jeg at falbyde ved offentlig Auktion Fredag den 4de April 1890 min Besætning af Heste, Kjør osv. hvoriblandt kan nævnes: 6 Arbeids hefte 6 Melkekjør, endel Ungkvæg, Maskineri og meget andet. Auktionen holdes paa min Farm i Sektion 33, Town os Trondhjem 3 Mile øst fra Rothfay. Beløb under $5 betales kontant. Paa Beløb over $5 og til $100, gives 1 Aars Henstand Beløb over $100, gives 1 og 2 Aars Henstand. Alt mob gobe „Notes" bærende 8 Procent Renter. Arne L. Sjølie. Saahavre, White Provster, til salgs hos Wm. Sowben, Fergus Falls. Jeg har et gobt Par Arbeibs tttuler, 5 Aar gamle, fom jeg vil fæl ge billigt og paa lette Vilkaar. Chas. Perfey, Elizabeth, Minn. Dyrkebe Farme og vilbt Lanb tilsalgs veb A. H. Clambey. Hvede kjøbes for Kontant af Reb River Roller-Møllen. Shelman-Bærkstebet er tilleie eller tilsalgs fra 1ste April. Nærme re veb HanS Nelson, Abniinistrator. En Jernbanevogn fulb of Mais er netop ankommen til E. Lamberts Feebhanbel. HoS Bang TrønneS (GrintS rubS gamle PlabS) serveres Kaffe og Lunch mellem be regelmæssige Maaltiber. Hele Varebeholdningen i Smiths Boghandel vil blive solgt til et Asflag as 25 til 50 Procent i Pri sen. Nu er Tiden til at kiøbe Væg gepapir, smaa Vogne sor Børn, Blik tøj, Legetøi osv. Enhver Ting vil blive solgt billigt forat faa solgt ud. Carl Formo i St. Olaf vil fæl ge etpar Heste, ett 7 Aar og ett 8 Aar gammel. Den ene veier 1300 Pund og den anden 1400 Pund. Kan kjøbes paa Henstand mod god Sikker hed. Vebsage files og sættes atter- bedst og billigst hos O. ©lettede. Advokat I. O. Barkes Kontor: No. 11 Sincoln Ave., Fergus Falls. Bring ind Deres Jernskrab, Kobber og alle Slags Metal samt Filler og Rubber til Anthony John sons feed store. Bring Deres Møllegobs til Reb River-Roller Møllett.— Featherston. Penge tillaans paa Farme. A. H. Clambey. Tænber ubtrækkes ttbett Smerte veb Hjelp as Gos (uden extra Beta ling) af Dr. A. C. Greenlee i Pickit Blocken. MarkedSliste. Fergus Falls. 18 Marts 1890. Hvede. No. i ©arb, ny, 0.67 No. 1 Northern 0.65 No. 2 Northern 0.60 No. 3 Northern 0.50 Mel, fcebstc Sort, pr. 100 Pb. 2.50 -Bran bo. bo. 0.65 Shorts bo. bo. 0.70 a o u k e Smør pr. Pb. 124—15 Agg, pr. Dus. 10 Poteter, pr. Bushel, $0.35 Til Sammenligning: Fergus Falls,17 Marts $0.66 Wnneapolis bo. 0.79 Duluth do. 0.79* inspicere samme. Kommer netop. Bor nye Barer, Klæder, Stövler, Sko, Hatte og Huer samt Udstyr for Herrer holder daglig paa at ankomme. Vi aabner denne Uge vor Vaarforsyning, oq det til saa danne Priser, at det vil forsikre os öieblikkelig Salg. Bore gamle Kunder og Publicum ialmiddelighed indbydes til I H. Grafs, Bismarck Ave., Fergus Falls. Dr. M. Mugetjon fra Kristiania Universitet. Kontor i Fergus Falls, Minn. Pickit Block, Room No. 3. Kontortid: 10 Formid. 4 Eftermiddag. Reeves' Fröhandel. Sincoln Ave., Fergus Falls, Minn. Slriv Me ester Frö, for De har sect paa dissePriser. Middels Rødkløver 15c pr. Punb, $5 pr. Bushel. Stor Rødkløver 15c pr. Punb, $5.50 pr. Bushel. Alsikekløver 15c pr. Punb, $7.50 pr. Bushel. Alsalsakløver 20c pr. Punb, $8 pr. Bushel. Hvibkløver 20c pr. Pund, $9 pr. Bushel. Sanfoinkløver 20c pr. Punb, $9 pr. Bushel. Timothei, ubsøgt, overrenset, $1.75 pr. Bushel. Kentucky Blue-GræS, extra rent, $1.50 pr. Bushel. bo. bo. fancy, $1.60 pr. Bushel. Orcharb-GrasS, ubsøgt, $1.75 pr. Bushel. Rebtop, bebste, $1.00 pr. Bushel. bo. solib Frø, 15c pr. Punb. Tall Meaboto Dat Gross, English Rye-Grass og Italien Rye-Grass, hver 15c pr. Punb. Meaboto Fescue, Harb Fescue, Sheep Fescue, Fotot Meaboto, 20c pr. Punb. Almindelig Millet, 90c pr. Bushel. Udsøgt German Millet, $1 pr. Bushel. Udsøgt Golben Millet, $1.25 pr. Bushel. Udsøgt Hungarian, $1.25. Saahavre, Linfrö, Byg, Hvede, Mais. Af bett fibfle fan mærkes Yellow Flint, Queen of the North Dent, Reeves Yellow Dent, Dakota Dent, hvilke alle koster $1.75 pr. Bushel. Reb Cob Ensilage Corn og Evergreen Sweet Fobber Corn 1.50. Fielb Peas, $1.75 Silver Hull Buckwheat, $1.25 Baarrug, 1.25 Bikker. 3.20 Mangel Wurzel, Rutabaga og Fielb Canol 40c pr. Punb. Alle Slags Have- og Blomsterfrii i store eller smaa Partier. Unbersøg bisse Priser. De er lave for bedste Kvalitet. Siberalt Afflag paa store Orbrer. Kjob Fro som er dyrket ^Minnesota. Der fittbes ikke bebre Frø. M. Aeo. §tmrø, Agent. Shoemaker-Blocken, Sincoln Avenue, Duskes: 600 Farmere til at dyrke Frö. De kan tjene sta 20 til 30 Doll. pr. Acre. Henvenb Dem til Reeves' Frøhattbel i Shoemaker-Blocken, Sincoln Avenue, Fergus Falls, Minn. Xversoterfor Barke Clambeys Bygning. at FergnS Falls.