# Hvorfor taler vi ikke på samme måde i hele Danmark?

An episode of [Alt - kort fortalt](https://invisiblenetwork.ai/podcast/1781639889), 23 Jul 2026, 7:37.

Audio: https://api.spreaker.com/download/episode/73065657/e33_akf_hvorfor_taler_vi_ikke_p_samme_m_de_i_hele_dk.mp3

Hvorfor siger nogle ”mojn”, mens andre siger ”hej”? I denne episode finder vi ud, hvad dialekter er, hvorfor de er opstået, og hvordan vores måde at tale på har ændret sig gennem tiden. Vi undersøger også, hvorfor københavnsk er blevet til rigsdansk, og om dialekterne er ved at forsvinde. Vært: Mille Nyhauge Tilrettelægger: Mille Nyhauge Lyddesign: Mille Nyhauge Redaktør: Christina Engmann Artwork: Mia McCaul

## Transcript

[0:01] Speaker 2: Møgen og rigtig hjertelig velkommen til et helt glant nyt
[0:09] Speaker 2: afsnit af Alt Kort Fortalt. Dag, og velkommen til en
[0:13] Speaker 2: ny afsnit af Alt Kort Fortalt.
[0:15] Speaker 3: Dag med dig, du. Velkommen til Alt Kort Fortalt. Det
[0:19] Speaker 3: lyder måske ikke helt som det plejer, og måske du
[0:22] Speaker 3: ikke forstår, hvad der blev sagt. Men det er der
[0:25] Speaker 3: faktisk en ret god grund til. For selvom vi bor
[0:29] Speaker 3: i Danmark og snakker dansk, så er det ikke altid,
[0:32] Speaker 3: at det danske sprog lyder ens. Og hvordan kan det
[0:36] Speaker 3: så lige være? Jo, det er på grund af noget,
[0:39] Speaker 3: der hedder dialekter. Men hvad er det overhovedet? Hvor mange
[0:43] Speaker 3: er der, og hvorfor snakker vi egentlig ikke bare på
[0:46] Speaker 3: samme måde? Du lytter til Alt Kort Fortalt, og i
[0:51] Speaker 3: dag finder vi ud af, hvad en dialekt er, og
[0:53] Speaker 3: hvorfor vi ikke taler på samme måde i hele Danmark.
[0:58] Speaker 3: Lad os starte med at finde ud af, hvad en
[1:00] Speaker 3: dialekt overhovedet er. Dialekter er egentlig bare forskellige måder at
[1:06] Speaker 3: bruge det danske sprog på, både i forhold til ord
[1:10] Speaker 3: og udtale af de ord. Den dialekt, man ender med
[1:14] Speaker 3: at tale med, kommer an på, hvor i landet du
[1:17] Speaker 3: kommer fra. Du har måske hørt, at folk enten snakker jysk, fynsk,
[1:22] Speaker 3: sjællandsk eller bonholmsk. Det er alt sammen forskellige dialekter, men
[1:28] Speaker 3: samme sprog. Nemlig dansk. Der findes altså dialekter over det hele.
[1:34] Speaker 3: Også i andre lande. I Indien er der for eksempel
[1:38] Speaker 3: over 1500 dialekter. Men nok om det. Lige før nævnte jeg
[1:44] Speaker 3: de nok mest kendte dialekter. Jysk, fynsk, sjællandsk og bonholmsk.
[1:50] Speaker 3: Men det er selvfølgelig ikke de eneste dialekter, der er
[1:53] Speaker 3: i Danmark. Langt fra, faktisk. Hvis man spørger dem, der
[1:58] Speaker 3: arbejder med og undersøger danske dialekter, altså dialektforskere, så findes
[2:04] Speaker 3: der tre store dialektområder i Danmark. Jysk, hvilket man taler
[2:10] Speaker 3: i Jylland. Ømål, som man taler på Sjælland, Lolland, Falster
[2:15] Speaker 3: og på Fyn og alle de små øer omkring. Og Bornholmsk,
[2:20] Speaker 3: som man selvfølgelig snakker på Bornholm. Men de tre områder
[2:25] Speaker 3: kan man faktisk dele op i ca. 32 dialekter. Ja,
[2:30] Speaker 3: du hørte rigtigt. 32 dialekter. Men det er faktisk sådan,
[2:36] Speaker 3: at der ikke er noget helt præcis svar på, hvor
[2:39] Speaker 3: mange dialekter der egentlig er. Og det er altså ikke,
[2:42] Speaker 3: fordi forskerne ikke er kloge nok og ikke kender svaret,
[2:46] Speaker 3: men simpelthen fordi svaret kan ændre sig alt efter, hvem
[2:50] Speaker 3: du spørger. For det er faktisk op til den enkelte
[2:53] Speaker 3: person at vurdere, hvor mange dialekter der præcis er. Er
[2:58] Speaker 3: du klar på at høre, hvilke dialekter forskerne siger, der er?
[3:02] Speaker 3: De kommer her. Amarmål, Nordsjællandsk, Nordvestjællandsk, Sydvestjællandsk, Østjællandsk, Sydjællandsk, Østmønsk, Vestmønsk, Nordfalstersk, Sydfalstersk, Lollandsk, Østfynsk, Vestfynsk, Sydfynsk, Langelandsk, Tåsingsk, Ærysk, Nørjysk, Tybomål, Morsingmål, Sallingmål, Harsysselsk, Fjernbomål, Sydvestjysk, Sydøstjysk, Vendsysselsk, Himmerlandsk, Omersysselsk, Djurslandsk, Midtøstjysk,
[3:30] Speaker 3: Vestlig Sønderjysk, Østlig Sønderjysk, Mellemslesvigsk, Angelmål, Fjollemål og Bornholmsk. Men
[3:38] Speaker 3: hvorfor er det, vi ikke bare snakker på én måde
[3:41] Speaker 3: i hele Danmark? Det er der faktisk et ret simpelt
[3:46] Speaker 3: svar på. Det har nemlig noget at gøre med, at
[3:48] Speaker 3: de forskellige områder i Danmark ikke rigtig snakkede sammen i
[3:52] Speaker 3: gamle dage. Det gjorde de ikke, fordi man i gamle
[3:55] Speaker 3: dage ikke havde mulighed for at rejse og flytte lige
[3:58] Speaker 3: så meget rundt mellem de forskellige landsdele, som vi har
[4:02] Speaker 3: i dag. Prøv at tænk på, at man for at
[4:04] Speaker 3: give en besked til nogen enten skulle møde op fysisk
[4:07] Speaker 3: og snakke sammen eller skrive et brev. Kontakten og snakken
[4:12] Speaker 3: mellem de forskellige landsdel og områder har derfor været minimal.
[4:17] Speaker 3: Derfor har det danske sprog ikke udviklet sig på samme måde,
[4:21] Speaker 3: og derfor er der med tiden opstået forskellige dialekter i
[4:25] Speaker 3: de forskellige danske områder. Men... Sådan er det jo ikke
[4:30] Speaker 3: helt længere. I dag kan man komme fra den ene
[4:34] Speaker 3: ende af Danmark og til den anden ende på ingen
[4:36] Speaker 3: tid med enten fly, bil, tog eller bus. Og vi
[4:41] Speaker 3: har fået telefoner, fjernsyn og computere, der gør, at vi
[4:44] Speaker 3: kan komme i kontakt med hinanden på få sekunder, uanset
[4:48] Speaker 3: hvilken del af landet, vi bor i. Derfor mener nogle
[4:52] Speaker 3: af de her mennesker, der arbejder med dialekter, også, at
[4:55] Speaker 3: dialekterne helt er ved at forsvinde, da kontakten mellem de
[4:59] Speaker 3: mange landsdele er blevet større. Men de er altså ikke
[5:03] Speaker 3: helt væk endnu, de dialekter der. Dialektforskerne mener bare, at
[5:08] Speaker 3: de har udviklet sig til det, der hedder regionalsprog. Hvad
[5:12] Speaker 3: er nu det, sidder du måske og tænker? Det er
[5:15] Speaker 3: faktisk slet ikke så bøvlet, som det måske lyder. Grænserne
[5:19] Speaker 3: mellem landsdelene og sproget er med tiden blevet mere flydende,
[5:23] Speaker 3: da vi ikke er bundet til bare ét sted længere.
[5:27] Speaker 3: Derfor er regionalsproget opstået. En blanding af dialekterne og københavnsk.
[5:34] Speaker 3: Altså en lettere forståelig dialekt. En lidt tynd dialekt, vil
[5:39] Speaker 3: nogen måske mene.
[5:45] Speaker 4: Velkommen til en splinter ny 1830-tv-avis i fine nye farver
[5:49] Speaker 4: med nyt udtryk og design
[5:51] Speaker 3: Hvis du synes, det du hører i medierne, skolerne og
[5:55] Speaker 3: på sociale medier lyder ens, så er der faktisk en
[5:58] Speaker 3: ret god grund til det. For modsat dialekterne har vi det,
[6:02] Speaker 3: der hedder ridsdansk, og det minder altså allermest om københavnsk.
[6:07] Speaker 3: Men hvorfor er det lige den københavnske dialekt, der er
[6:11] Speaker 3: endt med at blive den rigtige dialekt og dermed rigsdansk? Jo,
[6:16] Speaker 3: det er der faktisk en ret god historisk grund til.
[6:20] Speaker 3: Det har nemlig noget at gøre med, hvor magten har
[6:22] Speaker 3: ligget rent fysisk i Danmark. I mange lande udvikler der
[6:27] Speaker 3: sig et standardsprog omkring hovedstaden. København har historisk set haft
[6:32] Speaker 3: og har stadig en stor rolle i forhold til magten.
[6:36] Speaker 3: Kongefamilien bor i København, Folketinget ligger i København, og i
[6:40] Speaker 3: helt gamle dage var det også kun i København, der
[6:43] Speaker 3: var bogtrykkerier og universiteter. Og så var det altså også
[6:47] Speaker 3: en vigtig handelsby. Alt det har gjort, at mange vigtige
[6:51] Speaker 3: personer op igennem Danmarks historie har holdt til i lige
[6:55] Speaker 3: netop København. Med andre ord kan man altså sige, at
[6:59] Speaker 3: den danske by med mest magt er den by, der bestemmer,
[7:03] Speaker 3: hvordan vores ridsdansk lyder. Og i Danmark, der er det
[7:07] Speaker 3: altså København. Men betyder det så, at hvis den mest
[7:11] Speaker 3: magtfulde by i Danmarks historie havde ligget i Sønderjylland, at
[7:15] Speaker 3: det normale sprog havde været sønderjysk? Ja. Det havde det nok.
[7:20] Speaker 3: Moin moin. Farvel og tobak. Farvel og... Du
[7:23] Speaker 2: har lyttet
[7:27] Speaker 3: til Hul igennem. Og hvis du vil høre mere, så
[7:30] Speaker 3: kan du finde en masse spændende podcast inde i appen.

Shows are listed from Apple Podcasts' charts and directory, and Podcast Index where it is used. Every show and episode belongs to its publisher and plays from the publisher's own feed; this site hosts none of them.