# S3E3. Johanne Luise og Johan Ludvig Heiberg: Hun er 14, da den 21 år ældre Johan får øje på hende

An episode of [Kærlighedshistorie](https://invisiblenetwork.ai/podcast/1682480831), 22 Oct 2026, 35 min.

Audio: https://api.spreaker.com/download/episode/75314279/s3e4_heiberg_13_08_26.mp3

Johanne Luise Pätges er kun en ganske ung pige på 14 år, da den 21 år ældre Johan Ludvig Heiberg får øje på hende på Hofteatret. Hun kommer fra fattigdom og et værtshus på Nørrebro. Han er et dannet menneske fra den københavnske kulturelite og med stor succes. Han forelsker sig i hende, frier til hende, skriver roller til hende og gør hende til en Heiberg. Sammen bliver de et af 1800-tallets mest berømte kunstnerpar. Men hvad var det egentlig, han elskede? Johanne som menneske – eller den unge pige på scenen, han selv kunne forme? Og hvad skete der med kærligheden, da hun ikke længere var helt ung, men blev en voksen kvinde med sin egen vilje, sin egen berømmelse og sine egne længsler? Vært og idé: Pernille Brunse. Tilrettelæggelse: Pernille Brunse. Medvirkende: Marianne Ninna Philipsen, historiker og forfatter til ”Den dæmoniske lidenskab” om parret. Temamusik: Lucas Francis Claver. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Musik: Anne Dorte Michelsen ”Natten er så stille”. Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

## Transcript

[0:05] Speaker 2: Du lytter til en podcast fra Nationalmuseets mediehus Vores
[0:13] Speaker 3: Tid. Der er mørkt blandt publikum i salen på Hofteateret.
[0:18] Speaker 3: Vi er i år 1826. Og på scenen står en
[0:23] Speaker 3: smuk 14-årig pige i kostyme, omgivet af malede kulisser, tunge
[0:28] Speaker 3: tæpper og badet i serienlysende skær. Hun hedder Johanne Louise Pegtes.
[0:35] Speaker 3: Hun kommer egentlig fra et værtshus på Nørrebro og fra fattigdom.
[0:40] Speaker 3: Men på scenen har hun allerede løftet sig selv op
[0:43] Speaker 3: i rampelyset. Men hun er sulten efter mere. Ude blandt
[0:49] Speaker 3: publikum sidder Johan Ludvig Heiberg og betragter hende. Han er
[0:55] Speaker 3: 21 år ældre end hende. Dramatiker, kritiker og en af
[0:59] Speaker 3: Københavns mest magtfulde kulturmænd. Og han har fået øje på hende.
[1:05] Speaker 3: Måske som talentfuld kunstner. Måske som et ung, kvindeligt objekt.
[1:11] Speaker 3: Måske som noget, han selv kan forme. Men uanset hvad
[1:15] Speaker 3: han ser, så er det her begyndelsen på historien om
[1:19] Speaker 3: Johanne Louise og Johan Ludwig Heiberg. Og nu tillader jeg
[1:25] Speaker 3: mig så at springe lidt frem i tiden. For den
[1:28] Speaker 3: her 14-årige pige fra scenen, hun er blevet tilfro Heiberg,
[1:32] Speaker 3: og de to har været gift i 24 år. Og
[1:36] Speaker 3: her skriver Johanne et lidt tvetydigt brev til sin mand.
[1:41] Speaker 3: Jeg agter, elsker og beundrer dig. Det lyder jo smukt
[1:46] Speaker 3: og næsten romantisk, men så ændrer brevet karakter. Du kunne
[1:51] Speaker 3: nok vise mig lidt mere kærlighed end hidtil. Nu bliver
[1:55] Speaker 3: du vist redd på mig igen, men sådan må det være.
[1:58] Speaker 3: Vær som du vil og som du er. Bare jeg
[2:00] Speaker 3: må beholde dig. Bare jeg ikke skal gå så alene,
[2:04] Speaker 3: så helt alene her på jorden. Jeg synes, det her
[2:12] Speaker 3: lyder som en kvinde, der er desperat længes efter kærlighed
[2:16] Speaker 3: fra sin mand og at blive elsket tilbage. Og så
[2:20] Speaker 3: melder alle spørgsmålene sig. For den mand, der engang sad
[2:24] Speaker 3: der i mørket og betragtede den bare 14-årige skuespillerinde på scenen,
[2:29] Speaker 3: Elskede han hende egentlig? Eller begærede han bare den meget
[2:33] Speaker 3: unge pige og mistede så interessen, da hun blev en
[2:36] Speaker 3: voksen kvinde? Johan Ludwig Heiberg og Johanne Louise Heiberg bliver
[2:43] Speaker 3: kendt som et af 1800-tallets største kunstnerpar. Men jeg har
[2:49] Speaker 3: svært ved at tro på, at det her ægteskab var
[2:51] Speaker 3: andet end en mands begær efter en meget ung pige.
[2:57] Speaker 3: Det håber jeg at blive klogere på i dag. Blandt
[3:00] Speaker 3: andet ved at snage i deres gamle kærlighedsbreve. Og ikke
[3:03] Speaker 3: mindst ved at spørge Danmarks største hejbær-nørd, og som i
[3:07] Speaker 3: øvrigt mener, at det her forhold, ja, det var kærlighed.
[3:11] Speaker 3: Men lad os se, om hun kan få overbevist mig,
[3:14] Speaker 3: og måske også dig. Du lytter til Kærlighedshistorie. Mit navn
[3:20] Speaker 3: er Pernille Brunse, og jeg elsker følelser, kærlighed og relationer.
[3:26] Speaker 3: Og så elsker jeg historie. Jeg håber, du er lige
[3:30] Speaker 3: så kærlighedslysten som mig og har lyst til at dykke
[3:34] Speaker 3: med mig ned i 1800-tallets mest berømte kunstnerpar, nemlig skuespiller
[3:39] Speaker 3: Johanne Louise Heiberg og hendes mand Johan Ludvig Heiberg. Rigtig
[3:48] Speaker 3: meget hjertelig velkommen til dig, Marianne Nina Philipsen. Hej. Du
[3:53] Speaker 3: er historiker. Du er foredragsholder om parret. Ja, og så
[3:57] Speaker 3: kalder du dig selv for Danmarks største hejbærnørd. Hvis jeg
[4:01] Speaker 3: skal tvinge dig til at sætte nogle ord på, hvad
[4:03] Speaker 3: er det så for et forhold, du hører, hun taler
[4:05] Speaker 3: om
[4:05] Speaker 4: her? Et forhold mellem to mennesker, der har meget forskellige behov. Hende,
[4:14] Speaker 4: som tydeligvis angler efter kærlighed, efter en emotionel nærhed, en
[4:23] Speaker 4: erotisk nærhed, som han ikke kan give. Et par år
[4:29] Speaker 4: før hun var på den her baderejse, hvor hun skrev
[4:32] Speaker 4: det brev, du refererer til, der havde hun været meget,
[4:35] Speaker 4: meget syg, og hun havde været ved at dø. Og
[4:38] Speaker 4: hun skriver i brevet til ham, også på det her tidspunkt, direkte,
[4:43] Speaker 4: at det kom bag på hende, da hun lå og troede,
[4:46] Speaker 4: hun skulle dø. Hvor ked af det han var. Fordi
[4:49] Speaker 4: hun troede faktisk ikke, at det ville være et sammen
[4:52] Speaker 4: for ham, hvis hun forsvandt. Så
[4:57] Speaker 3: meget i tvivl var hun om hans kærlighed. Ja
[4:59] Speaker 4: det var hun
[5:00] Speaker 3: Men Marianne, var det kærlighed ifølge
[5:02] Speaker 4: dig? Ja, ja, nej. At han elskede hende, det er
[5:09] Speaker 4: jeg ikke i tvivl om. Men om han elskede hende
[5:15] Speaker 4: erotisk gennem alle de år, det var
[5:19] Speaker 3: jeg ikke. Hun lever et liv i længsel, hører du beskriver. Marianne,
[5:23] Speaker 3: hvis du så skal sætte nogle overordnede ord på deres forhold,
[5:25] Speaker 3: altså du må lave vinklen. Hvad er det for et
[5:28] Speaker 3: slags kærlighedsforhold, det her? Hvad er det for nogle
[5:30] Speaker 4: ord? Det er jo et skævt forhold på den måde,
[5:36] Speaker 4: at der var så stor en aldersforskel imellem dem 21 år.
[5:40] Speaker 4: Det har noget at gøre med, at han gifter sig
[5:42] Speaker 4: med en, der faktisk slet ikke er færdigbagt.
[5:46] Speaker 3: Altså et barn nærmest?
[5:47] Speaker 4: Ja, det er jo nærmest et barn.
[5:53] Speaker 3: Et skævt forhold, siger Marianne. Blandt andet på grund af
[5:57] Speaker 3: de 21 års aldersforskel. Og ja, hvis man kurtiserer en 14-årig,
[6:03] Speaker 3: når man selv er 35, så er det vel næsten pædofili.
[6:08] Speaker 3: I hvert fald set med nutidens briller. Og det vender
[6:12] Speaker 3: vi selvfølgelig tilbage til senere. Men før vi kaster os
[6:15] Speaker 3: ud i flere breve og digte og kærlighedskvaler, så har
[6:18] Speaker 3: vi lige brug for lidt fakta om parret. For deres
[6:21] Speaker 3: baggrund er ret afgørende for hele historien, så den er
[6:25] Speaker 3: du altså nødt til lige at kende. Før Johanne Louise
[6:29] Speaker 3: blev en hejbær, der hed hun Johanne Louise Pegtes. Hun
[6:34] Speaker 3: blev født i 1812 og voksede op i fattige kår
[6:38] Speaker 3: i det indre København. Forældrene drev et værtshus, og hun
[6:43] Speaker 3: har senere fortalt, at hendes far var både alkoholiseret og voldelig.
[6:49] Speaker 3: Jeg kan næsten se og lugte det her mørke værtshus
[6:52] Speaker 3: for mig. Alkohol og tobak og tunge støvler på gulvbrædderne.
[6:57] Speaker 3: Åbne mandestemmer. Og midt i det hele, lille Johanne Louise,
[7:03] Speaker 3: som alt for tidligt lærer at aflæse de voksnes humør.
[7:09] Speaker 3: Men pigen her, hun har altså et talent, der kan
[7:12] Speaker 3: få hende væk fra det her liv. For allerede som otterøg,
[7:15] Speaker 3: så kommer hun ind på det kongelige teaters balletskole, og
[7:19] Speaker 3: derfor begynder rejsen fra værtshuset og til toppen af den
[7:23] Speaker 3: danske kulturelite. På portrætterne af hende, der ser hun ud
[7:28] Speaker 3: som en smuk ung kvinde med mørkt hår, fine træk
[7:32] Speaker 3: og et dragende blik. Og så er der ham Heiberg.
[7:37] Speaker 3: Først og fremmest kendt for at skrive teaterstykker. Og her
[7:41] Speaker 3: i baggrunden kan du lytte til en af de tekster,
[7:44] Speaker 3: han har skrevet, nemlig sangen Natten er så stille fra 1829.
[7:48] Speaker 3: I øvrigt en sang, han skrev til Johanne
[7:52] Speaker 4: Louise.
[7:59] Speaker 3: Heiberg, han kom fra en helt anden verden end Johanne.
[8:02] Speaker 3: Født i 1791 ind i litteraturen og dannelsen som søn
[8:08] Speaker 3: af den politiske satiriker. P.A. Heiberg og forfatteren Thomas Signe Gyllenborg.
[8:16] Speaker 3: Da Johanne var ung og på vej frem, ja, der
[8:18] Speaker 3: var han allerede en kendt dramatiker, kritiker og kulturmand i København.
[8:25] Speaker 3: Da de her to mennesker møder hinanden omkring år 1826,
[8:30] Speaker 3: der er Johanne som sagt bare 14 år gammel. Så
[8:33] Speaker 3: det er ikke bare en mand og en kvinde, der mødes.
[8:36] Speaker 3: Det er næsten et barn og en voksen. Og det
[8:39] Speaker 3: er to vidt forskellige verdener, der tørner sammen. Og det
[8:43] Speaker 3: er selvfølgelig Marianne, der skal fortælle os, hvad der sker,
[8:47] Speaker 3: da de her to verdener mødes. Marianne, hvad ved vi
[8:53] Speaker 3: så om deres første møde, da Johanne, hun er bare
[8:57] Speaker 3: 14 år gammel, og Johanne ser hende på scenen
[9:01] Speaker 4: Jamen, han lægger mærke til hende, fordi hun... Han har
[9:06] Speaker 4: jo sikkert set hende før, men der har det kun
[9:08] Speaker 4: været som en del af kortet eller danserne. Men her
[9:11] Speaker 4: havde hun faktisk en lille talerolle. Og der lægger han
[9:17] Speaker 4: mærke til den her helt unge pige. Så han går
[9:20] Speaker 4: hen og præsenterer sig for hende. Og bliver omgående og
[9:26] Speaker 4: helt betaget af hende. Og så går han hjem og
[9:28] Speaker 4: skriver en voldevilde, der hedder April Snarne.
[9:31] Speaker 3: Det er sådan et syngestykke
[9:34] Speaker 4: for lige at sige det lidt til. Han går direkte hjem,
[9:39] Speaker 4: og så på, jeg tror det er 14 dage, så
[9:41] Speaker 4: skriver han den her Voddeville med hovedrolle til hende, og
[9:45] Speaker 4: så møder han op hjemme hos hende med den. Hun
[9:47] Speaker 4: var jo lige ved at omkomme skam, fordi den der
[9:49] Speaker 4: fine herre, han dukker op i deres fattige hjem. Og
[9:57] Speaker 4: så spiller hun rollen, og så på det fra det øjeblik,
[10:01] Speaker 4: da hun har en hovedrolle i et hejbær, hvor det vilde,
[10:04] Speaker 4: der er hun stjernen.
[10:06] Speaker 3: Ja, som bare 14-årig? Ja
[10:09] Speaker 4: som hun skrev. Han var ikke interesseret i børn, kun piger,
[10:12] Speaker 4: der var lige på grænsen til at blive kvinder. Det
[10:17] Speaker 4: vil sige, den der 14-15, der havde lidt, var lidt
[10:25] Speaker 4: gået i pubertet
[10:26] Speaker 3: og så
[10:27] Speaker 4: alligevel stadigvæk var barn
[10:29] Speaker 3: Den her uskyldighed. Jeg kan ikke lade være at tænke
[10:32] Speaker 3: et ord som pædofil, men er det nogensinde blevet sat
[10:35] Speaker 3: på ham, eller er det for voldsomt et ord at
[10:36] Speaker 3: bruge
[10:37] Speaker 4: Det vil vi jo nok i et eller andet omfang,
[10:39] Speaker 4: det vil vi jo kalde ham i dag. Også ud
[10:42] Speaker 4: fra det, man jo ved, altså Hun var ikke den
[10:50] Speaker 4: første helt unge kvinde, eller unge pige, han var draget
[10:53] Speaker 3: af. Hun blev
[10:54] Speaker 4: heller ikke den sidste
[10:55] Speaker 3: Men i dag havde vi set på det med helt
[10:59] Speaker 3: andre briller, men vi tager brillerne på nu for her,
[11:04] Speaker 3: hvad han ser i hende her. Og det er både,
[11:06] Speaker 3: siger du, hendes talent på en scene, Og hendes ungdom
[11:09] Speaker 3: og hendes skønhed. Ja, det er også
[11:11] Speaker 4: talentet på en scene. Ja, det er helt klart. Hun
[11:13] Speaker 4: er ikke bare en vælten som helst. Det er den udstråling,
[11:16] Speaker 4: hun har. Og hvad sker der så i deres relation?
[11:19] Speaker 4: Han frier faktisk til hende på et tidspunkt.
[11:21] Speaker 3: Ja, cirka to år efter, siger du. Ja
[11:23] Speaker 4: det tror
[11:25] Speaker 3: jeg. Ja, Heiberg. Han frier til den unge Johanne, da
[11:29] Speaker 3: hun er bare 16 år. Marianne tror ikke, at hun
[11:32] Speaker 3: er forelsket i ham på det tidspunkt. For hun siger
[11:35] Speaker 3: også nej. men det har hun jo gjort til så
[11:38] Speaker 3: mange andre bejlere, der har friet til hende. Men et
[11:42] Speaker 3: af de her afslag ændrer det hele. Det drejer sig
[11:46] Speaker 3: om en fælles god ven, som frier til hende, og
[11:50] Speaker 3: han får selvfølgelig et afslag, men derefter vælger han i
[11:54] Speaker 3: afmagt at begå selvmord af en overdosis opium. Nyheden den
[12:00] Speaker 3: rammer både Johanne og Johan rigtig hårdt, og det mærkelige er,
[12:06] Speaker 3: at det netop er efter den her tragedie, at de
[12:09] Speaker 3: to finder tættere sammen og bliver forlovet. Jeg kan ikke
[12:13] Speaker 3: lade være med at tænke, at sorgen over en andens
[12:15] Speaker 3: død på en eller anden måde bliver det, der binder
[12:18] Speaker 3: dem sammen. Og det er jo lidt specielt. For hvad
[12:23] Speaker 3: er det egentlig, der sker her? Elsker hun nu lige
[12:26] Speaker 3: pludselig Johan? Elsker han hende? Eller er det bare sorg,
[12:31] Speaker 3: skyld og et behov for tryghed, der får dem til
[12:33] Speaker 3: at vælge hinanden? Men sagde du ja til, altså med
[12:38] Speaker 3: det her frieri fra Heiberg, at hun er faktisk ikke
[12:40] Speaker 3: forelsket der, da han frier til hende som 16-årig? Nej
[12:42] Speaker 3: det er hun
[12:42] Speaker 4: da i hvert fald ikke.
[12:44] Speaker 3: Men han er forelsket i hende, eller hvad? Ja,
[12:45] Speaker 4: men det vil jeg tro. Det, at hun kan noget
[12:47] Speaker 4: på scenen, og det, at han på den måde kan
[12:50] Speaker 4: gestalte noget igennem hende, noget af det, han selv skriver
[12:56] Speaker 3: I 1831, der bliver Johanne Louise Pegtes og Johanne Ludvig
[13:00] Speaker 3: Heiberg så gift. Ikke i København. Og ikke foran hele
[13:04] Speaker 3: den her kulturelite, som de senere kommer til at stå
[13:07] Speaker 3: midt i. Nej, hvielsen finder sted i Slangerup Kirke, langt
[13:11] Speaker 3: ude på landet nord for København. Og mange år senere,
[13:15] Speaker 3: der skriver Johanne om hvielsen, at den var landlig og stille.
[13:20] Speaker 3: Men bag den her lille hvielse ligger der jo både
[13:23] Speaker 3: social opstigning, ambitioner og et næsten eksistentielt valg. For Johanne,
[13:29] Speaker 3: hun bliver ikke bare gift. Hun bliver en hejbær. Og
[13:33] Speaker 3: med det navn, der får hun adgang til en helt
[13:35] Speaker 3: ny verden. Marianne, hvad betyder det egentlig for Johanne at
[13:41] Speaker 3: blive en hejbær?
[13:42] Speaker 4: Det betyder tryghed. Hvad
[13:46] Speaker 3: mener du egentlig med det? Det betyder
[13:47] Speaker 4: regulær overlevelse faktisk. Hvis hun falder fra tænderne på det
[13:51] Speaker 4: her tidspunkt, så er der kun
[13:54] Speaker 3: Altså fat i hjælp. Jeg ved ikke engang, om vi
[13:55] Speaker 3: har det her i 1831. Ja, så var der fat
[13:57] Speaker 3: i gården
[13:57] Speaker 4: eller prostitution, eller tjenestepige, alt muligt
[14:04] Speaker 3: andet. For der var ikke noget at falde tilbage på
[14:05] Speaker 3: i hendes familie. Efter brøllerbødet, der begynder det liv, der
[14:10] Speaker 3: gør dem til dansk guldalderes, måske mest berømte par. Han
[14:14] Speaker 3: skriver teaterstykkerne, hun spiller rollerne, og publikum elsker dem. Og
[14:19] Speaker 3: oven i det bliver deres hjem et mødested for den
[14:22] Speaker 3: københavnske kulturelite. Jeg kan næsten se de her stuer for
[14:26] Speaker 3: mig med mørke fine møbler, levende lys, bøger, teater, folk, digter, kritikere,
[14:33] Speaker 3: der taler om kunst og dannelse. Og midt i det
[14:37] Speaker 3: hele står Johanne så i sådan en lang kjole med
[14:40] Speaker 3: opsat hår og ikke længere kigger ind på folk, men
[14:44] Speaker 3: hun er centrum for det hele. Og alt virker jo
[14:47] Speaker 3: egentlig perfekt udad til det. Men som romantiker, så bliver
[14:51] Speaker 3: jeg også nødt til at vende tilbage til det der
[14:54] Speaker 3: med kærligheden. Elsker han hende egentlig som kvinde og som menneske,
[14:59] Speaker 3: jo mere hun udvikler sig og går fra barn til voksen?
[15:03] Speaker 3: Eller var hun bare hans kunstneriske projekt, som han skabte,
[15:07] Speaker 3: samtidig med at han også tog hendes ungdom, uskyld og skønhed? Marianne.
[15:14] Speaker 3: Er der tegn på kærlighed? Fortsætter de tegn på kærlighed efterhånden,
[15:18] Speaker 3: som årene går i ægteskabet?
[15:20] Speaker 4: Jeg synes ikke, det er et spørgsmål om enten eller.
[15:23] Speaker 4: For ja, og ja. Men kærligheden, eller i hvert fald
[15:29] Speaker 4: den erotiske side af kærligheden, æbber jo ud fra hans vedkommende.
[15:34] Speaker 4: Ud fra hvad hun selv skriver, så forekommer det mig
[15:38] Speaker 4: ret tydeligt, at det blev, at det erotiske i deres relation,
[15:48] Speaker 4: æbber ud fra hans vedkommende.
[15:50] Speaker 3: Jo mere voksen hun bliver, desto mindre interesseret er han faktisk.
[15:53] Speaker 3: Det har
[15:54] Speaker 4: jeg på fornemmelsen. Og også det med, at de fik
[15:57] Speaker 4: ikke børn. Hun ville så gerne have børn. Ludvig gad
[16:00] Speaker 4: ikke børn.
[16:01] Speaker 3: Det
[16:01] Speaker 4: var besvært. De eneste børn, han brydte sig om, som
[16:03] Speaker 4: hun så skriver, det er de her unge piger i Knop.
[16:07] Speaker 4: Det var de eneste børn, han interesserede sig for.
[16:09] Speaker 3: Det lyder en lille smule... Lille smule klamt, når du
[16:13] Speaker 3: siger det, Marianne. Det kan man ikke være bekendt at
[16:14] Speaker 3: sige
[16:15] Speaker 4: om hejbær, men ja, det lyder klamt
[16:16] Speaker 3: Det lyder sgu klamt.
[16:18] Speaker 4: Jeg vil ikke sidde og forsvare ham. Jeg siger bare,
[16:21] Speaker 4: det der fortærskede ting, det var en anden tid. Ja,
[16:25] Speaker 4: det var det. Men det gør det ikke mindre skævt
[16:27] Speaker 4: i min verden, fordi de var bare ikke... De havde
[16:30] Speaker 4: bare ikke den samme bevidsthed om det her. Det er
[16:33] Speaker 4: faktisk et uudviklet menneske.
[16:35] Speaker 3: Den var sgu ikke gået i dag, og det lyder
[16:37] Speaker 3: en lille smule klamt. Det var den ikke, og det
[16:38] Speaker 3: er
[16:38] Speaker 4: da en god grund til, at det ikke var
[16:40] Speaker 3: Men... Det du siger, altså han mister den erotiske tiltrækning
[16:45] Speaker 3: til en, men hvad så med sådan der, altså man
[16:47] Speaker 3: kan jo også, man kan jo vise kærlighed på mange måder,
[16:49] Speaker 3: man kan jo selvfølgelig stadig, han var
[16:53] Speaker 4: hendes største og første forsvarer, han var, de var i sammen,
[16:59] Speaker 4: de var sammen om kunsten, de var sammen i at
[17:03] Speaker 4: bakke hinanden op, og støtte hinanden, og være ryksted for
[17:09] Speaker 4: hinanden i især deres arbejde i forbindelse med for eksempel
[17:15] Speaker 4: det kongelige teater
[17:18] Speaker 3: Marianne mener altså, at der var kærlighed mellem dem. Men
[17:22] Speaker 3: at den fysiske og erotiske kærlighed forsvinder for hans vedkommende,
[17:28] Speaker 3: da hun bliver en voksen kvinde. Og lige der, hvor
[17:31] Speaker 3: hun netop er blevet voksen nok til måske at forstå,
[17:34] Speaker 3: hvad kærlighed egentlig er, ja, så trækker han sig fra hende.
[17:39] Speaker 3: Men Marianne holder altså fast i, at det alligevel var
[17:42] Speaker 3: kærlighed mellem dem. En måde, hun mener, at man kan
[17:45] Speaker 3: aflæse deres kærlighed til hinanden på, er for eksempel, da
[17:49] Speaker 3: han bliver direktør for det Kongelige Teater. Den måske ypperste stilling,
[17:53] Speaker 3: man kan få inden for et dansk kulturliv. Men han
[17:57] Speaker 3: viser sig at være en dårlig direktør. I hvert fald
[18:01] Speaker 3: har han ikke tjek på administration, økonomi og alt det der.
[18:06] Speaker 3: Og han har ikke nogen forståelse for at holde sit
[18:08] Speaker 3: personale tilfreds. De skal bare makke ret eller skifte job.
[18:14] Speaker 3: Og det gør mange af skuespillerne faktisk. Ja, de skifter
[18:17] Speaker 3: til hofteateret. Og her kunne den kvindelige stjerne, altså hans
[18:23] Speaker 3: egen kone, Johanne Louise Heiberg, have gjort det samme. Men
[18:27] Speaker 3: det gør hun ikke. Hun forsvarer sin mand. Hun elskede
[18:32] Speaker 3: ham jo. Okay, så det er også et galt. Det
[18:34] Speaker 3: er ikke bare, fordi hun ikke kan blive skilt, og
[18:36] Speaker 3: hun bliver nødt til at holde med det. Nej, nej, nej.
[18:38] Speaker 4: Jeg tror, hun elskede ham, fordi det var ham, der
[18:40] Speaker 4: var der, og det var ham, der var hendes alting.
[18:45] Speaker 4: Det
[18:45] Speaker 3: er jo meget
[18:45] Speaker 4: smukt. Det er jo smukt. Og det er også de
[18:48] Speaker 4: breve der fra 54-55, hvor du også... Det er jo
[18:52] Speaker 4: fra den periode, hvor det var helt forfærdeligt på det
[18:55] Speaker 4: kongelige teater, hvor hun har rejst ud af landet til
[18:59] Speaker 4: nogle kurbade, Og han bliver hjemme, fordi hans mor er
[19:03] Speaker 4: virkelig gammel. Så han skal være ved hende. Og det
[19:08] Speaker 4: er jo der, de skriver sammen. Og ud fra de
[19:10] Speaker 4: breve kan man jo se, hvor nær deres relation er,
[19:13] Speaker 4: men også hvor svær den er. For jo mere han
[19:15] Speaker 4: havde modgang udefra, jo mere isolerede han sig inde i
[19:18] Speaker 4: deres hjem
[19:19] Speaker 3: Og jo mere forsøgte hun at få fra ham.
[19:22] Speaker 4: Ja
[19:23] Speaker 3: Det lyder smertefuldt.
[19:25] Speaker 4: Jeg tror ikke, det har været en dynamik, der har
[19:29] Speaker 4: været hele deres ægteskab. Men jeg tror, det blev virkelig
[19:31] Speaker 4: udtalt her i kriseårene på det kongelige teater, at han
[19:36] Speaker 4: simpelthen træk sig mere og mere, og hun følte, at
[19:38] Speaker 4: hun stod alene og kæmpede for ham. Altså, ikke at
[19:41] Speaker 4: han ikke også selv kæmpede, men det var ligesom to... Altså,
[19:45] Speaker 4: jeg kan ikke lade være at opfatte det som, at
[19:47] Speaker 4: hun følte, at hun var alene i sin kamp for ham,
[19:50] Speaker 4: fordi han træk sig og gik op og så på
[19:54] Speaker 4: stjerner oppe på anden sal. Okay.
[19:56] Speaker 3: Ja. Og der kan jeg ikke lade være at få
[19:59] Speaker 3: en vis spejling til... altså egne forhold, jeg har haft
[20:03] Speaker 3: i nutiden, altså det her med at elske nogen og
[20:06] Speaker 3: længes efter deres kærlighed, og desto mere trækker de sig.
[20:09] Speaker 2: Den
[20:10] Speaker 3: smerte, altså den gør ondt.
[20:12] Speaker 2: Den tænker jeg,
[20:13] Speaker 3: at alle kan genkende
[20:14] Speaker 2: der
[20:14] Speaker 3: har haft erfaring med kærlighed. Og hun oplever den nærmest
[20:18] Speaker 3: hele sit ægteskab. Næsten. Og især jo mere stormvind de
[20:24] Speaker 3: er i, jo mere skal hun forsvare ham, og desto
[20:26] Speaker 3: mere alene bliver hun. Ja.
[20:28] Speaker 4: Men det er ikke samme som sagt, at han var
[20:32] Speaker 4: hendes store erotiske kærlighed. Nej, nej.
[20:36] Speaker 3: Fordi ham kommer vi til. Men må jeg spørge dig
[20:38] Speaker 3: først også, altså Johan, hvordan går det med ham og troskab?
[20:42] Speaker 3: Fordi du nævnte før, at han også begynder at se
[20:45] Speaker 3: til de yngre kvinder. Jeg ved
[20:46] Speaker 4: jo ikke noget konkret, men altså hun er godt nok
[20:49] Speaker 4: ude med riven efter ham nogle gange, ikke? Ja. Og
[20:52] Speaker 4: nu er det de der unge piger igen. Det fremgår
[20:54] Speaker 4: også i brevene derfra, fra de to år. Man kan
[20:57] Speaker 4: læse dem i i en stor tyk bog, der hedder
[20:59] Speaker 4: Fra det hejbærske hjem, som jeg vil anbefale, hvis man
[21:03] Speaker 4: vil læse en fyldig brevveksling, der rummer så meget, men
[21:07] Speaker 4: også rummer deres relation. Der er hun også sådan lidt,
[21:11] Speaker 4: nu har du gået med i omfruende ditten datten, og
[21:12] Speaker 4: nu har du vel ikke plukket alle mine roser til
[21:15] Speaker 4: de her unge piger henne ved naboen, eller hvad det er, ikke?
[21:18] Speaker 3: Så hvis man skal tro på hendes brev, så er
[21:20] Speaker 3: der masser af kvinder, eller lad os kalde dem piger mere,
[21:25] Speaker 3: altså for at sige det sådan, ja, unge piger, ja.
[21:28] Speaker 4: Hun ville gerne have børn, han ville ikke, og det
[21:30] Speaker 4: var et aktivt fravalg. Hvordan det aktive fravalg kom til
[21:34] Speaker 4: på den periode, hvor kondomer og så videre jo ikke
[21:36] Speaker 4: lige fremmer en sikkerhed.
[21:39] Speaker 3: Nej, og han havde jo en seksuel drift, der var
[21:42] Speaker 3: vild og lystig ifølge hende, fordi han blev betaget af
[21:47] Speaker 3: masser af forskellige kvinder. Men ud over Johans kvinder, så
[21:52] Speaker 3: kommer der jo også en mand ind i historien. Skuespilleren
[21:56] Speaker 3: Michael Wiege. Mørkt, bølget hår, romantisk udseende, og så er
[22:01] Speaker 3: han yngre end både Johan og Johanne. Og måske er
[22:05] Speaker 3: han den mand, som kan give Johanne det, hun så
[22:08] Speaker 3: inderligt savner i sit ægteskab. Hun skriver selv følgende om
[22:12] Speaker 3: det her med at spille sammen med Vige på scenen.
[22:17] Speaker 3: Ingen aner, hvilken nydelse det er at spille med en,
[22:20] Speaker 3: der i alt tilvejebringer illusionen, ikke blot for publikum, men
[22:25] Speaker 3: for os selv. der gør digt til sandhed og sandhed
[22:29] Speaker 3: til digt. Hun skriver også, at hun ved, at han
[22:32] Speaker 3: følte den samme glæde, fordi det angiveligt lyste ud af
[22:37] Speaker 3: hans øjne. Det lyder jo næsten lidt erotisk i mine ører. Marianne,
[22:43] Speaker 3: hvem var Michael Vige for Johan Louise
[22:47] Speaker 4: Han blev jo hendes store, erotiske, voksne, modne kærlighed. Han
[22:53] Speaker 4: var de der... Hun har vel været omkring de 30,
[22:58] Speaker 4: det tror jeg, bare 30, måske lige i starten af 30,
[23:00] Speaker 4: jeg kan ikke lige huske årstal, men det var i
[23:02] Speaker 4: starten af 40'erne. Og hun var i en krise på
[23:05] Speaker 4: det tidspunkt. Hun følte sig isoleret, og hun vidste ikke rigtigt.
[23:10] Speaker 4: Og så havde... Og så mødte hun så ham på
[23:16] Speaker 4: det Kongelige Teater, og de kom til at spille over
[23:19] Speaker 4: for hinanden i Elskerfaget. Elsker, Elsker, Indefaget. Og... Ja, han
[23:25] Speaker 4: var otte år yngre end hende, men det skal så
[23:27] Speaker 4: lige siges, at det var ikke som, at hun var
[23:28] Speaker 4: 20 og han var 12. Hun har været i starten
[23:32] Speaker 4: af 30'erne, og han har været midten af 20'erne. Så
[23:40] Speaker 4: det er jo en anden måde at være i aldersforskel på,
[23:42] Speaker 4: kan man sige. Han var gift med sin ungdomskærlighed
[23:47] Speaker 3: Egentlig, altså faktisk i et lykkeligt skab
[23:51] Speaker 3: Men
[23:51] Speaker 4: hun forelsker sig i ham. Hun forelsker sig i ham,
[23:53] Speaker 4: og hun blander de følelser, hun har for ham på scenen,
[23:58] Speaker 4: sammen med, at hun forelsker sig i ham
[24:04] Speaker 4: Og jeg har også på fornemmelsen nogle af de digte,
[24:07] Speaker 4: hun har skrevet om ham. De er ikke særlig gode,
[24:09] Speaker 4: men de er meget sigende. Også fortæller, hvor de nogle
[24:13] Speaker 4: gange læser sammen om aftenen, det har hun også beskrevet.
[24:16] Speaker 4: Men hvor de her digte virkelig tydeligt refererer til, at
[24:19] Speaker 4: de nok også lidt er gået over, grænsen for, hvad
[24:22] Speaker 4: der var spil, og hvad der var virkelighed.
[24:24] Speaker 3: Altså, måske har der været noget kysseri, og noget interaktion
[24:28] Speaker 3: af en eller anden slags
[24:29] Speaker 4: Måske,
[24:30] Speaker 3: måske. I
[24:30] Speaker 4: hvert fald har der, det tænker
[24:31] Speaker 3: jeg,
[24:31] Speaker 4: måske der har været
[24:33] Speaker 3: noget.
[24:34] Speaker 4: Der har været et eller andet, og i hvert fald
[24:35] Speaker 4: så har der været stor betalt, og fra hendes vedkommende,
[24:40] Speaker 4: virkelig den store kærlighed.
[24:44] Speaker 3: Men du
[24:44] Speaker 4: bliver ved med at sige, Marianne, for
[24:46] Speaker 3: hendes vedkommende.
[24:47] Speaker 4: Ja, fordi at han var i et lykkeligt ægteskab, På
[24:51] Speaker 4: et tidspunkt, så trækker han sig fra hende. Han trækker
[24:55] Speaker 4: sig følelsesmæssigt fra hende. Han ændrer sin spillestil på scenen.
[25:05] Speaker 4: Hun skriver faktisk meget om det, som hun bruger, da
[25:11] Speaker 4: hun skal skrive om Romeo og Julie. Hun spiller Julie.
[25:14] Speaker 4: Og for hans Romeo, der havde hun allerede tilbage i 28,
[25:18] Speaker 4: der havde hun spillet Julie første gang. Og der var
[25:21] Speaker 4: hun jo ikke mellem 16. Og så spillede hun den igen,
[25:24] Speaker 4: hvor hun spillede det over for Vige, og på det tidspunkt,
[25:26] Speaker 4: der var han begyndt at trække sig. Og hun sagde,
[25:32] Speaker 4: at illusionen bræst i en grad, så da hun som
[25:37] Speaker 4: Julie i sidste scene har stået kniven i hjertet på
[25:40] Speaker 4: sig selv, der var det faktisk, som om hun rent
[25:42] Speaker 4: faktisk lå på scenen og døde
[25:50] Speaker 3: Hun bliver jo ved Johan Ludwig Heiberg.
[25:53] Speaker 2: Det er jo
[25:53] Speaker 3: ingen hemmelighed. Også selvom hendes egne digte og breve osv.,
[25:58] Speaker 3: de tyder på en længsel og en smerte og en kærlighed,
[26:03] Speaker 3: hun så gerne ville have givet et liv sammen med
[26:07] Speaker 3: Michael Wie, måske. Og i et af hendes digte, der
[26:08] Speaker 3: skriver hun, har fundet det her sted, jeg synes, det
[26:11] Speaker 3: er så smukt og smertefuldt. Han gav mig, hvad han kunne,
[26:16] Speaker 3: sit hjerte, men ej sin hånd. Ja. Og det er
[26:21] Speaker 3: jo næsten hele tragedien, tænker jeg, i to linjer. Hun
[26:25] Speaker 3: får hjertet, men ikke hånden, og derfor kan det jo
[26:28] Speaker 3: aldrig blive. Lige præcis. Den 25. august 1860, der dør
[26:35] Speaker 3: Johan Ludvig Heiberg i Ringsted under et sommerophold med sin kone.
[26:40] Speaker 3: Han er 69 år gammel, og Johan er hos ham.
[26:44] Speaker 3: Hun beskriver senere hans død som en slags teaterscene. Hvor
[26:48] Speaker 3: naturen går i sov, og regnen begynder at piske ned,
[26:51] Speaker 3: og det stormer, og træerne vælter. Om det er for
[26:54] Speaker 3: at ære ham?
[26:55] Speaker 4: Det gjorde de
[26:56] Speaker 3: Det er rigtigt. Okay, okay. Det er i hvert fald
[26:58] Speaker 3: smukt beskrevet. Det er smukt beskrevet, og det er ganske vist.
[27:01] Speaker 3: Og selv der dør hun først i 1890, og hun
[27:04] Speaker 3: lever altså 30 år længere end sin mand. Hun kunne
[27:08] Speaker 3: have fundet sig en ny mand. Hun kunne have startet
[27:11] Speaker 3: et nyt liv. Men hun vælger at forblive enke. Og
[27:14] Speaker 3: på en måde jo, synes jeg godt, man kan sige,
[27:16] Speaker 3: hvad sin mand trodde selv i døden. Og det kan
[27:19] Speaker 3: man jo også tåle på flere måder. Måske kunne ingen
[27:22] Speaker 3: anden mand erstatte ham. Måske handlede det om hendes ryge
[27:26] Speaker 3: og rygte. Måske var det en slags kærlighed. Bare ikke
[27:30] Speaker 3: den kærlighed, vi tænker på i dag. Hvorfor finder hun
[27:34] Speaker 3: ikke en anden mand, efter at Johan dør? Hvorfor lever
[27:37] Speaker 3: hun 30 år som Inge? Fordi
[27:39] Speaker 4: hun føler, hun skylder ham alt. Og fordi som du
[27:44] Speaker 4: også selv sagde, en kærlighed, som ikke er det, vi
[27:47] Speaker 4: definerer i dag. Det var kærlighed. Altså, hendes sorg var dyb.
[27:52] Speaker 4: Hun havde mistet sin nærmeste ven og fortrolig. Uanset hvordan
[27:56] Speaker 4: vi venner drejer det, så var det et nært, fortroligt forhold.
[28:01] Speaker 4: Han var den, hun kunne gå til at dele ting med.
[28:05] Speaker 4: Også de besværlige. At hun så ikke altid fik den respons,
[28:08] Speaker 4: hun havde brug for eller ønskede, det er så noget andet.
[28:11] Speaker 4: Men hun kunne ikke gå andre steder hen. Hun havde
[28:13] Speaker 4: ikke kunnet gå andre steder hen i de der godt
[28:16] Speaker 4: og vel 29 år, de havde været gift. Så hun
[28:20] Speaker 4: mistede virkelig noget fuldstændig basalt. Og hvis hun lige pludselig
[28:24] Speaker 4: skulle have gift sig med en anden, hvad skulle hun
[28:26] Speaker 4: så være? Fru Kriger? Not so much. Altså hun var
[28:29] Speaker 4: fru Heiberg. Hun var indbegrebet af en epoke i dansk kulturliv.
[28:35] Speaker 4: Og det var det, da hun allerede fem år før
[28:38] Speaker 4: han døde, var hun gået i gang med at skrive
[28:39] Speaker 4: sine rendringer. Og det var simpelthen i deres kæmpe kriseperiode,
[28:44] Speaker 4: Og dem skrev hun simpelthen på, indtil hun døde nærmest.
[28:48] Speaker 4: Og det var et forsvar
[28:50] Speaker 3: for ham
[28:50] Speaker 3: Hvad skriver hun for eksempel? Fordi jeg er så nysgerrig
[28:54] Speaker 3: på her. Hun skriver nemlig sine erindringer. Det bruger hun
[28:58] Speaker 3: blandt andet de her 30 år på. Og hvad tænker hun?
[29:02] Speaker 3: Hvad siger hun om det her forhold? Var det kærlighed?
[29:06] Speaker 3: Kan man blive klogere på det? Ja, hun elskede ham
[29:09] Speaker 4: Hun elskede ham. Hun kalder ham også i nekrologen, jeg
[29:12] Speaker 4: tror hun kalder ham min elskede ven. Jeg kan ikke
[29:15] Speaker 4: lige huske ordlyden, men hun kalder ham sin ven og
[29:18] Speaker 4: sin faderlig eller andet, og sin alt muligt. Han har
[29:22] Speaker 4: jo været
[29:23] Speaker 3: alting for hende. Samtidig med, som jeg læste i indledningen,
[29:26] Speaker 3: at hun beskriver et liv, hvor hun savner. Ja. Var
[29:30] Speaker 3: det et liv både med kærlighed og med savn? Ja. Altså,
[29:34] Speaker 3: det
[29:34] Speaker 4: var kærlighed, men det var ikke... Jamen, det var det jo, fordi...
[29:40] Speaker 4: kærlighed er jo mange ting. Vi elsker jo mennesker på
[29:43] Speaker 4: forskellige måder.
[29:44] Speaker 3: Du tog min ungdom, du tog min skønhed, og du vidste,
[29:48] Speaker 3: hvad du gjorde.
[29:48] Speaker 4: Hun håbede jo hele sit liv, at
[29:51] Speaker 3: hun
[29:51] Speaker 4: kunne resignere. Hun håbede på, at når hun nu blev gammel,
[29:55] Speaker 4: så kunne hun resignere med hvidt hår. Man skulle ikke
[29:58] Speaker 4: sminke sig og alt muligt andet. Hun sad med fucking
[30:01] Speaker 4: kunstigt hår på lige til sin død. Men... Og hun
[30:07] Speaker 4: ønskede bare at resignere. Hun ønskede at finde ro i det.
[30:11] Speaker 4: Men det gjorde hun ikke. Hun blev ved med at
[30:12] Speaker 4: tale om bitterhed. Som hun kalder ens bestalskhed for sindet.
[30:17] Speaker 4: Hun bliver ved med at have det. Men det er også,
[30:18] Speaker 4: fordi hun er så lidenskabelig. Så bitterheden dør jo ikke bare,
[30:22] Speaker 4: fordi hun bliver nogen og 70. Og hvad er hun
[30:24] Speaker 4: bitter over? Hun er jo bitter over det, hun er
[30:27] Speaker 4: gået glip af. Hun er bitter over den uretfærdighed, hun
[30:30] Speaker 4: også mener Heiberg er blevet udsat for. Hun elsker ham,
[30:34] Speaker 4: men Hun har ikke fået den her lidenskabelige kærlighed, det
[30:38] Speaker 4: er hun gået glip af. Og hun
[30:39] Speaker 3: har heller
[30:39] Speaker 4: ikke
[30:39] Speaker 3: fået
[30:39] Speaker 4: børn? Nej, hun har adopteret børn, men hun har ikke
[30:41] Speaker 4: fået sine egne. Og det siger jeg ikke, at der
[30:45] Speaker 4: er ikke noget, men forstår mig ret, hun havde ønsket
[30:47] Speaker 4: sig børn med hejbær i levende live. Hun havde ønsket
[30:51] Speaker 4: at opleve, at hun adopterede børn efter han var død.
[30:55] Speaker 4: Hun gik meget op i, at postumen blev, selvom han
[30:59] Speaker 4: aldrig havde anet om, han var jo død, inden hun
[31:01] Speaker 4: overhovedet hørte om det, så sørgede hun for, at han
[31:04] Speaker 4: postumt så de faktisk stod med ham som
[31:08] Speaker 3: far. Jeg har fundet et andet sted i hendes erindringer,
[31:13] Speaker 3: som jeg også gerne lige vil have med. Og hendes
[31:17] Speaker 3: erindringer hedder altså Et liv genoplevet i erindringen. Der skriver
[31:21] Speaker 3: hun sådan her lidt, nu har de prøvet at finde
[31:25] Speaker 3: en mere moderne oversættelse. Nogle mennesker kalder kun den vilde
[31:30] Speaker 3: og berusende lidenskab for kærlighed. og at den dybere kærlighed,
[31:35] Speaker 3: det er noget andet. Den bygger både på den andens
[31:39] Speaker 3: fejl og fortrin, den holder ud, den gør os bedre,
[31:43] Speaker 3: og den bliver uundværlig gennem årene. Hvad fortæller de ord
[31:49] Speaker 3: om hendes syn på kærlighed? Det
[31:50] Speaker 4: fortæller lige præcis det, jeg har prøvet at sige
[31:55] Speaker 3: Så det er jo godt fundet. Ja, men hvad er det,
[31:57] Speaker 3: det siger Marianne, hvis du skal sætte ord på, eller
[32:00] Speaker 3: sige det i en sætning?
[32:00] Speaker 4: Det er, at det hun i hvert fald, i hvert
[32:03] Speaker 4: fald i sine erindringer, siger, der er det vigtigste, det
[32:06] Speaker 4: er den nummer to. Det er ikke den store opbrusende,
[32:09] Speaker 4: lidenskabelige kærlighed. Det er den, hun reflekterer til sidst, at
[32:15] Speaker 4: det er det andet, det er det, der er det tungvarende,
[32:17] Speaker 4: det er det, der er det vedvarende, og det ved
[32:19] Speaker 4: vi jo også godt. Altså, jeg er da en gammel kone.
[32:21] Speaker 4: Jeg ved da, hvor lidenskabelig forelsket jeg kan være, eller
[32:24] Speaker 4: har været en, hvor jeg i dag tænker, fuck
[32:29] Speaker 3: Altså ja, hun siger, det er den, der holder ud, Den,
[32:33] Speaker 3: der
[32:33] Speaker 4: gør os bedre. Den, der kender den andens
[32:36] Speaker 3: fejl. Og den, der bliver uanværlig gennem årene. Ja, lige præcis. Marianne,
[32:41] Speaker 3: tusind tak for i dag. Og for at fortælle den her... Ja,
[32:47] Speaker 3: hvad skal vi kalde den? Bizarre. Bizarre, skæve, smukke, frustrerende kærlighedshistorie.
[32:55] Speaker 3: Det var det.
[33:01] Speaker 4: Ja.
[33:04] Speaker 3: Marianne, hun tror på kærligheden mellem det berømte Heiberg-par. Jeg
[33:09] Speaker 3: er dog stadig i tvivl. Jeg tror, at han først
[33:13] Speaker 3: og fremmest tog hende for hendes ungdom, og ja, næsten barndom.
[33:18] Speaker 3: Og senere så blev de så til det her powerpar
[33:21] Speaker 3: i dansk teater og kulturliv, som voksede sammen og fik
[33:25] Speaker 3: en dyb respekt for hinanden. Men kærlighed, som jeg forstår
[33:30] Speaker 3: den i dag, og selv har let efter den i
[33:32] Speaker 3: min partner, Den tror jeg ikke, de fandt i hinanden.
[33:35] Speaker 3: Men hvem er jeg til at dømme med nutidens briller?
[33:39] Speaker 3: For livet var hårdt og ubarmhjertigt for den unge Johanne Louise.
[33:44] Speaker 3: Og Heiberg, han har utvivlsomt været økonomisk tryghed, faglig sparring
[33:49] Speaker 3: og et spring op ad karrierestigen. Kærlighedshistorie er produceret af
[33:57] Speaker 3: Jul og Brunse for Nationalmuseets mediehus Vores Tid. Redaktør er
[34:03] Speaker 3: Rikke Karoline Carlsen. Bag musikken står Lukas Francis Klaver. Og
[34:09] Speaker 3: mit navn er Pernille Brunse. Skriv til mig på sociale medier,
[34:14] Speaker 3: hvis du har gode ideer til nye kærlighedshistorier eller kommentarer
[34:19] Speaker 3: til dem, du har hørt
[34:25] Speaker 2: Du har lyttet til en podcast fra Nationalmuseets mediehus Vores Tid.
[34:30] Speaker 2: Følg os på Facebook og Instagram, så får du fascinerende
[34:34] Speaker 2: historier og nyt om episoder fra vores mange podcasts.

Shows are listed from Apple Podcasts' charts and directory, and Podcast Index where it is used. Every show and episode belongs to its publisher and plays from the publisher's own feed; this site hosts none of them.