# After the Storm

- By: Caspar David Friedrich (1774–1840)
- Date: 1817
- Medium: Oil on canvas
- Classification: Painting
- Dimensions: height 22.2 cm, width 30.8 cm, height 41.8 cm, width 50.2 cm
- Museum: [SMK – National Gallery of Denmark](https://open.smk.dk/artwork/image/KMS8817)
- Rights: [Public Domain Mark: SMK waives its rights in this photograph](https://creativecommons.org/publicdomain/mark/1.0/)
- Picture: https://iip-thumb.smk.dk/iiif/jp2/db78tg36b_KMS8817.tif.jp2/full/!1920,1080/0/default.jpg
- Who can see it: Teens profiles and older (museums give no ratings; placed by Invisible Network from the museum's own words)

Efter stormens hærgen rejser den flækkede mast sig mod himlen. Liner og reb flagrer i vinden, og det rødbrune sejl synker i havet. Med stor omhu har kunstneren skildret sollyset, der trænger gennem skyerne, regnen ude over havet og de hvide skumsprøjt fra den oprørte sø. Caspar David Friedrich voksede op i Greifswald nær Østersøen, og han kom hele sit liv på den nærliggende ø Rügen. Her iagttog han himlen og havet i al slags vejr. Skibe på søen var et gennemgående tema i hans kunst, ofte som symbol på livets rejse. I Friedrichs billedunivers forenes det menneskelige drama og det umiddelbart registrerende. Den nuancerede skildring af uvejrshimlen vidner om, at Friedrich, ligesom mange andre malere over hele Europa, var optaget af at udforske skyformationer i vekslende vejr og under skiftende belysning. Friedrich blev inspireret af det virkelighedsnære danske landskabsmaleri, da han studerede i København 1794-1798. Efterfølgende bevarede han kontakt med flere danske kunstnere, og hans kunst var kendt og beundret i samtidens Danmark (50 værker du skal se på SMK).

